eTwinning

Blog

Svesken på disken

Hvis børn og unge skal være kritiske og kreative medskabere af fremtidens digitale samfund, hvilke uddannelsesmæssige strategier skal vi så vælge?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har lavet ’hate speech’ på nettet i weekenden, fortæller en af mine elever i 6 klasse mandag morgen. Hvad er ’hate speech’, spørger jeg. ’Jo, mange skriver hadeting til en bestemt person på nettet og deler det. Jeg spørger i klassen om det er i orden og svaret kommer prompte: Ja, for det er det, man skal!

Det er den virkelighed, vi står i. Vi skal selvfølgelig udnytte alle fordelene teknologierne giver - men også hjælpe eleverne til at kunne navigere i den verden, som vi end ikke altid selv forstår. ’Hate speech’ som acceptabel social aktivitet blandt børn og unge - her er vist noget rivegalt

Dannelse i en TECH-tid

eTwinning

eTwinning er en gratis og sikker digital platform udviklet for lærere og elever til at netværke og lave skolesamarbejdsprojekter i Europa. Vi er nogle eTwinning ambassadører fra grundskolen, som gerne vil udbrede kendskab til de mange muligheder med eTwinning. Beskrive, debattere og dele gode undervisningsforløb i forhold til eTwinning. Vi vil bruge bloggen til dels at beskrive og debattere vores arbejde med eTwinning og dels at beskrive spændende projekter med og til elever i eTwinning projekter.

Digital dannelse, teknologiforståelse og IT. Tingene bliver blandet sammen og det digitale kan synes fuldstændigt uoverskueligt og uvedkommende. Men set i en uddannelsesdebat, giver arbejdet med teknologier med børnene rigtig meget mening.

Uddannelsesdebatten i Nr. Nissum torsdag og fredag i sidste uge havde overskriften Dannelse i en TECH-tid.

Hvis børn og unge skal være kritiske og kreative medskabere af fremtidens digitale samfund, hvilke uddannelsesmæssige strategier skal vi så vælge?

Jeg deltager på uddannelsesdebatten for STIL (Styrelsen for IT og Læring) på scenen. eTwinning giver et bud på samarbejde med klasser i fællesskaber på tværs af grænser, der netop kan lade sig gøre på grund af teknologien. Teknologien er her nødvendig for den kommunikation og produktion, der er med til at udvikle eleverne fagligt og danne dem socialt i motiverende og sjove projekter. eTwinning.dk

Teknologi

Og for mig giver det god mening at se på teknologien - ikke længere som en særskilt størrelse - men tværtimod som del af vores fælles dannelsesideal.

Arbejdet med teknologier kan i min optik deles op i tre områder i grundskolen.

Elever skal kunne begå sig i fællesskaber, så de får et godt liv. Social interaktion i et demokratisk samfund, hvor normerne er udfordret i digitale fællesskaber.

Elever skal designe og forstå teknologiske systemer, så de bedre kan gennemskue, forstå og påvirke den verden vi lever i.

Elever skal kunne forholde sig kritisk til informationsstrømmen og nyhedsstrømmen og være kritisk omkring sandhedsværdien i disse.      

Børn er ikke digitale kompetente.

Det er en misforståelse Og slet ikke på de sociale medier. Her har de brug for at voksne involverer sig og hjælper dem på vej - på nettet får socialt fællesskab helt nye betydninger som ikke er set før, og normer, som vi kender, er under pres. De udfordringer står børn alene med, hvis ikke voksne blander sig. Ting kan eskalere på ingen tid, fordi vi alle er online og del af ansigtsløs kommunikation, og fejltrin på de sociale medier kan få katastrofale konsekvenser for den enkelte, hvis man ikke kan navigere og forstå hvad der er på spil. Men det er også en ny verder som voksne kan stå famlende overfor.

Medieforsker og formand for Medierådet for Børn og Unge Stine Liv Johansen viser med all tydelighed, hvordan social kapital er på spil for de unge på nettet - og hvordan nettet suger deres opmærksomhed og kan komme til at blive altdominerende. F.eks. når den unge er afhængig af ’streeks’ på snapchat og må bruge al sin tid og energi på at checke og levere.

Camilla Mehlsen og Vincent Hendricks tager os med videre, da de viser at fælderne på internettet i høj grad drejer sig om at forstå adfærdspsykologi, der bevidst bliver brugt for at gøre brugerne af sociale medier til produktet for indtjening. Hvordan uskyldige bemærkninger i sjov online kan ødelægge folks liv. Og hvordan fake news skal italesættes fordi vi ubevidste tilskriver det skrevne ord og fotos og levende billeddokumentation en høj sandhedsværdi uden at stille spørgsmål.

LIKE

Jeg husker endnu, hvordan jeg før sommerferien så bogen LIKE på et møde i min eTwinning gruppe - fik fat i bogen og glædede mig så meget til at læse om teknologi - men helt opslugt pludselig opdagede, at det i langt højere grad handlede om adfærdspsykologi i sociale online fællesskaber - Spændende læsning for det er så relevant for mit job som lærer. Bogen LIKE

Teknologiforståelse

Ole Sejer Iversen er også oplægsholder. I det store arbejde omkring udbredelse af teknologiforståelse er det den designmæssige og legende tilgang til medier, der er i spil. Programmering af robotter og microbit og arbejdet med programmeringsværktøjer er i fokus. Her handler det om forståelse af algoritmer som styrende for teknologiske løsninger og output - men også for at skærpe en kritisk holdning til, hvordan vores handlinger på nettet kan udnyttes.

Elever var også med

Børn arbejder med programmering både for at lave noget motivende sjovt og få viden om programmering og se nye muligheder, men også for at kunne forstå og forholde sig kritisk til den ’programmerede’ hverdag, vi lever i og forstå at processer kan ændres.

Jeg var forbi tre workshops, hvor folk legede og eksperimenterede med programmering af robotter og microbits. Der er ingen tvivl om at arbejdsformen er motiverende, udviklende og sjov for de involverede. 

Gængse IT-Værktøjer til at producere, præsentere og dokumentere med synes nu er være generelt accepteret i alle fag og et overstået kapitel i uddannelsesdebatten.

Gode forpligtigende fælleskaber

Som debatterne skrider frem bliver jeg mere og mere glad for eTwinning og det forpligtigende fællesskab her. Det er så naturligt mere eller mindre at inddrage de tre ovenfor nævnet aspekter på en konstruktiv måde fordi eTwinning netop ikke underviser i teknologi men teknologien er handlemuligheden for at kommunikationen kan lykkes for børnene i et trygt online miljø.

Det giver netop god mening

Nu nåede jeg så langt fra alle oplæg. Måske handler det i virkeligheden om at få ryddet op i det sproglige rod og den forvirring og sammenblanding, der er af begreber som IT, digital dannelse og teknologiforståelse. Det giver så meget mening i stedet at tale om, at vi har en dannelsesudfordring i forhold til at guide vores elever i den digitale verden på tværs af fag, så de er bedst muligt rustede på både uddannelse og et godt liv. Udnytte de digitale medier til det, de kan, og hjælpe eleverne til at agere konstruktivt i de - for de fleste unge vigtige digitale fællesskaber. Det er ikke et udtryk for at alle skal kunne alt indenfor mine tre opdelte områder, men i stedet en opfordring til at vi vil tage et fælles ansvar og byde ind i debatten.

Endelig var det naturligvis også hyggeligt at møde gamle’ kendinge’ fra min hjemegn. Her min gymnasielærer i biologi - senere borgmester i Lemvig og far til Ellen. Jeg hørte  Jørn Nørby holde en bragende flot velkomsttale fredag morgen.