eTwinning
Blog
Vestjylland kan også være eksotisk
For nogen tid siden var jeg på en 3 dages (online) pædagogisk workshop for eTwinning ambassadører over hele Europa - og enkelte udenfor. Her bemærkede jeg, da vi skulle introducere os i gruppearbejdet, at flere deltagere reagerede med begejstring og en form for fascination, da jeg fortalte, jeg var fra Danmark. Jamen - helt ærligt. Hvor specielt er det lige at være en almindelig leverpostej-dansker fra det mindste land i Skandinavien? Åbenbart en del.
Når vi har samarbejdet med klasser fra andre lande og skal fortælle om os selv, får vi næsten altid spørgsmålet: ”Bor I nær København”. København må være noget af det mest eksotiske sted at besøge.
Jeg har efterhånden vænnet mine elever til at sige, vi bor i den stik modsatte del af Danmark.
Følgende historie er efterhånden 6 år gammel, men kan stadig fascinere mig.
Vi havde gang i et eTwinning-projekt med en skole lidt udenfor Barcelona. Alene lokationen i Spanien var virkelig eksotisk og motiverende for de danske elever. Eleverne udvekslede viden om dem selv, deres by, seværdigheder, skolen osv. Det sædvanlige. Vi så videoklip med fnisende teenagere, læste breve på mere eller mindre formfuldendt engelsk og så fotos/selfies af grupper af unge i solskin. Helt som forventet – vi sendte lignende ting (knap så meget solskin).
En del af projektet var et fysisk udvekslingsprogram (i begge lande). Spørg lige, om vores elever havde lyst til en tur til Barcelona?
Da så vi skulle være værter, opstod der ind imellem kriser. Hvad kunne vi dog gøre, for Danmark – og i særdeleshed Vestjylland – var da ikke noget at skrive om. Vi havde jo ikke storbyer med alt dertil hører.
Jeg må sige, det blev gjort til skamme. Her er, hvad vores spanske gæster bemærkede.
Danmark er meget grønt og selv byerne har masser af grønne områder.
Her var meget stille. En lærer, jeg havde boende, satte sig hver aften ud på terrassen for at nyde mørket og stilheden (”I can hear the birds” var hendes kommentar).
Alle folk kan cykle – og elever cykler selv til skole.
Vi cyklede alle til Naturskolen – også en meget speciel oplevelse for vore gæster - især da de fik lov at lave pandekager over bål. Hvilken fryd.
En tur til Vesterhavet er imponerende i sig selv – men bunkerne, der ligger derude var virkelig dragende.
Vindmøller, der bidrager til klimavenlig energi, ses overalt
Affaldssortering både offentligt og privat, der begrænser svineri i naturen.
Alt sammen noget, de virkelig var imponeret over, men som vi ofte tager for givet. Jeg kunne sagtens finde flere eksempler.
Den bedste historie kom dog, da jeg, den sidste aften, ville køre en tur med min gæst. Vi kørte lidt rundt og endte til sidst i tusmørket ved Grisetå Odde Fyr (Lige syd for Oddesundbroen, der fører til Thyholm). Da vi kom ud af bilen og fik set nærmere på vandet, mødte der os et fantastisk syn. Omkring 50-100 sæler lå og boltrede sig i Limfjordens oprørte vande. Min (i øvrigt meget berejste) spanske kollega udbrød helt spontant: “Wauw, I have never seen anything like it – really excotic”.
Jo, Vestjylland kan sandelig være eksotisk.