eTwinning og særlige behov - kan man det?

Mange elever i specialtilbud har en masse nederlag med i bagagen, dette skal man altid have i baghovedet, når man introducerer dem for noget nyt. Flere har været igennem forskellige undervisningstilbud, hvor de ikke lykkedes, og dette sætter sine spor. Deres umiddelbare reaktion på nyt er ofte: ”Det har jeg ikke lyst til/det vil jeg ikke.”  Ikke fordi de ikke er nysgerrige og klar på nye udfordringer, men fordi de prøver at beskytte sig selv mod nye nederlag, så er det bedre at spille sikkert og sige nej på forhånd.

Denne udfordring stod jeg over for, første gang jeg skulle præsentere min daværende overbygningsklasse for deres første eTwinningforløb. Lad os bare sige - der var bestemt ikke jubel i klassen. Min daværende klasse bestod af 10 specialklasseelever i alderen 13-17 år, alle med forskellige nederlag og flere med adskillige skoleskift i bagagen.

Mit første projekt

Det første projekt var sammen med en dansk mindretalsskole i Flensborg. Dette var hensigtsmæssigt på flere måder, for eleverne var godt nok tyske, men de snakkede alle sammen dansk i skolen, og projektet kunne derfor foregå på dansk.

Frank, min kollega fra Flensborg, og jeg planlagde et forløb, hvor eleverne skulle gætte hvem hinanden var via billeder og lydfiler. Helt præcist tog vi hver især et klassebillede af vores elever, og hver elev skulle så efterfølgende indtale en lydfil med information omkring navn, alder, hårfarve, højde, yndlingstime, yndlingsret og fritidsaktiviteter. Disse sendte vi så til hinanden, og eleverne skulle lytte til lydfilerne og gætte, hvem de tilhørte ud fra klassebilledet. Det var vores første projekt, helt enkelt og ganske simpelt.

Isen brydes

Dette første projekt brød isen og blev startskuddet til et længere samarbejde og flere eTwinningprojekter, hvor vi endda mødtes flere gange med klasserne.

Selvom eleverne begge steder måske syntes, det var lidt pinligt at indtale lydfiler, så var det alligevel spændende, når det så blev deres tur til at få den anden klasse op på storskærm og lytte til lydfiler og gætte.

Samarbejdet mellem de 2 klasser endte faktisk med, at min daværende klasse efterspurgte, hvornår de skulle mødes med deres venner fra Flensborg og lave nye projekter. Her er det vigtigt at huske på, at mange specialklasseelever har en begrænset social omgangskreds, flere har ingen venner, selvom de brændende ønsker det. Lidt sat på spidsen, så for en stor gruppe af specialklasseelever er verden sort/hvid, det at være i et venskab kræver at man forstå og kan navigere i farven grå. Nogle gange fylder du lidt, andre gange fylder jeg lidt, men ingen kan fylde det hele altid. Det kan være svært at forstå og agere ud fra de sociale spilleregler, der er, for at et venskab kan bestå – men lige netop her følte eleverne, at de havde fået venner. Venner som ikke var klassekammerater, men venner lige som deres søskende har.

Samarbejdet foregik mellem 2 specialklasser, men jeg har efterfølgende lavet flere eTwinningforløb, hvor min specialklasse har arbejdet sammen med grundskoleklasser fra Europa.

Specialklasseelever kan alt

Så afsluttende JA man kan arbejde med eTwinning, hvis man har specialklasseelever, og måske får du og dine elever meget mere ud af det, end du turde håbe på.