Nogle elever har brug for at blive holdt mere i hånden end andre, når de skal lave disposition til den mundtlige prøve i engelsk

Mundtlig engelsk afgangsprøve: Hvordan sikrer vi os, at alle elever får den vejledning, de har ret til?

Der er travlt i klasselokalerne på 9. årgang i øjeblikket. I engelsk knokles der med skrivning af dispositioner til den mundtlige prøves første del. Den mundtlige prøve i engelsk er obligatorisk (lidt endnu). Det er et krav for at gå til prøve, at eleven har afleveret sin disposition. Læreren er vejleder og skal i praksis sikre sig, at alle elever har fået vejledning og kommer i mål med aflevering af deres disposition. Det efterlader en række dilemmaer.

Publiceret Senest opdateret

I forlængelse af mit sidste indlæg om standpunktskarakterer, og hvordan vi bedømmer eleven, der ingenting laver, vil jeg her forsøge at tage hul på den snak, som vi også er nødt til at have: 

Hvordan sikrer vi os, at alle elever får lige adgang til vejledning op til prøverne?

I en almindelig folkeskoleklasse med måske helt op til 28 elever er det ikke nogen let opgave som engelsklærer at vejlede sine elever frem mod prøven. Man er presset. På tid, men også på samvittighed. 

Har jeg sikret mig, at alle har fået den fornødne vejledning? Både den stærke elev, den svage elev, den elev, der ikke beder om hjælp, den ordblinde elev, og den elev, der måske slet ikke kommer i skole? 

Hvor langt skal vi gå i forsøget på at vejlede eleven, der ikke kommer i skole?

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er at dele refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Eleven, der ikke kommer i skole, men som stadig er tilmeldt skolen og skal til mundtlig prøve i engelsk, har naturligvis også ret til vejledning. 

Skal man afvente, at h*n selv tager kontakt? Skal man skrive én, to eller tre gange, før man giver op? Skal man ringe? Eller måske tilbyde at komme hjem forbi og vejlede? Det er ikke så ligetil, og det skaber en række dilemmaer, for sat på spidsen kunne man spørge: 

Hvor højt skal serviceniveauet være?

Lærerne er ikke enige

Jeg har ikke svaret. Men jeg ved, at vi lærere ikke er enige, og det synes jeg, er problematisk. Både for den unge, der kan opleve forskellige krav fra forskellige lærere, men også os lærere imellem. 

Bliver man stemplet som ’den rigide’, hvis man fastholder, at den unge selv har et ansvar - skolevægring eller ej? Eller er man den ’blødsødne’, hvis man nærmest ender med at lave en disposition sammen med eleven?

Alle elever skal have gode oplevelser med deres første prøver

Det er svært. For lige adgang til vejledning er jo ikke det samme som lige meget vejledning. Og nogle har brug for mere end andre. 

Man må gerne blive lidt svedt som 9. klasses engelsklærer i disse tider. Vi har et stort ansvar: Vi skal gøre vores til, at vores elever får nogle gode oplevelser med deres første - rigtige - afgangsprøver.

Med ønsket om nogle fabelagtige afgangsprøver til jer alle!