Blog

Glemmer du, så husker vi CFU

Min hensigt med dette blogindlæg er ingen mesterfortolkning af Kai Normann Andersen og Liva Weels ”Glemmer du, så husker jeg alt”. Derimod vil jeg med sætningen opfordre til, at alle dansklærere og skolefolk melder sig i koret af stemmer, der kæmper for, at CFU i mange år frem består som en STÆRK distributør af læremidler til grundskolen.

Publiceret Senest opdateret

Jeg husker fra min egen grundskoletid, da vores dansklærer tog os med på Amtscentralen. 

Amtscentralen, som for længst har skiftet navn til Center for Undervisningsmidler (CFU), skaber genkendelse hos mange mennesker. De husker kassen, der blev leveret med romaner, et grundbogssystem, spolefilm, lysbilleder, videobånd, CD-rom. 

Nye læremidler i danskundervisningen, der forhåbentlig har vakt nysgerrighed og begejstring og været en afgørende medspiller i den enkeltes faglige udvikling.

Marie Elmegaard

Lærer, pædagogisk konsulent v/CFU UCL. Pædagogisk konsulent, folkeskolelærer, efterskolelærer, kursusholder, konferencedyrker, læsehest, skrivenørd og tidligere formand for Dansklærerforeningens bestyrelse for grundskolen. Mange titler, men helt igennem danskmenneske og med et hjerte, der brænder for danskfaget i dets mangfoldige fylde og form. Jeg blogger særligt om litteraturdidaktik og skrivedidaktik og om, hvordan danskfagets kerne af tekster og sprog kan udfoldes for særligt mellemtrinnets elever. Alt sammen for, at faget, eleverne og læreren slår danskfaglige gnister.

Jeg husker, da vores dansklærer medbragte datidens spritnye romaner. De havde et logo på forsiden, som afslørede et distributionssystem ved siden af skolebiblioteket. Logoet på læremidlet afslørede også, at vores lærer var med på de nyeste didaktiske, pædagogiske og tematiske tendenser i danskfaget. 

Hvad jeg ikke vidste dengang var, at logoet repræsenterede en gruppe mennesker, som havde til opgave at opsnuse de nyeste fagdidaktiske og tværfaglige tendenser, nøje udvælge læremidler og gennem indkøb og berigelse, gøre dem til en naturlig del af mit og mange andre børn og unges skoleliv. 

Der var også bibliotekarer, som havde hånd i hanke med udlån og chauffører, der leverede (og hentede) læremidlerne. Helt gratis!

Undervejs i min læreruddannelse var CFU det naturlige stoppested for at få inspiration og viden om danskfaglige tendenser repræsenteret i ældre og nye læremidler. Som lærer spillede CFU også en vigtig rolle i min undervisning. 

I dag, hvor jeg er ansat på CFU, bliver jeg gang på gang bekræftet i, hvor stor betydning CFU har for dansklærere. Ja, lærere i alle fag. Ofte lægger fagteams vejen forbi eller inviterer os ud på skolen for at få vejledning og viden om de nyeste læremidler og faglige tendenser. Og skoler med stor geografisk afstand til CFU benytter de digitale muligheder for at få online sparring. Alt sammen med det formål at sikre den bedste og mest varierede undervisning for alle elever.

Jeg er en smule farvet i min begejstring over CFU. Farven bliver ikke mindre intens med det seneste finanslovsudspil, der varsler en reduktion i midler, i omegnen af 41 mio., på CFU. 

Med en vedtagelse må de seks CFU-centre i Danmark spænde livremmen ind, når der fremover skal indkøbes, beriges, udlånes og transporteres læremidler. Et ikke urealistisk scenarie er, at tilgængeligheden af de nyeste læremidler mindskes markant og for skoler, der også må spænde den økonomiske livrem ind, kan det betyde, at de nyeste læremidler slet ikke finder vej til undervisningen. Oveni det vil en øget efterspørgsel på de eksisterende læremidler i samlingen gøre det vanskeligt for mange lærere overhovedet at låne.

Skoleverdenen har stærke og vigtige visioner om uddannelse og dannelse for alle børn. Dygtige skolefolk lægger hver dag kræfter i for at opfylde den vision. Hos mange af dem er læremidler en naturlig del af deres undervisning, fordi læremidler er en repræsentation af tidens mål, indhold og metode i faget, og de giver en adgang til den faglige verden, som vi ønsker, at eleverne bliver en del af.

Med en så stor en reduktion på CFU fristes jeg til at spørge; hvordan skal en undersøgende, kreativ og praktisk litteraturundervisning tilrettelægges, hvis der ingen tilgængelige materialesæt med artefakter er? Hvad med den undersøgende grammatikundervisning? Hvad med læse- og skriveundervisningen? Hvordan kan lærere og vejledere understøtte børns læseglæde, hvis samlingen af analoge og digitale bøger ikke afspejler litteratur for elevernes egen levetid?

Men det helt store spørgsmål for mig er: Hvordan kan vi med denne spareøvelse på nogen måde sikre, at alle elever i Danmark får nogle af de samme vilkår for at udvikle sig fagligt, når repræsentationen af det faglige indhold i form af læremidler begrænses så voldsomt?

Vi er nogle, der husker og bruger CFU og håber på, at den varslede reduktion blot er en hurtig forglemmelse.

Powered by Labrador CMS