Franskbloggen

Franskbloggen

Blog

Børn i øst må – børn i vest må ikke

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I tiden frem til folkeskolereformens gennemførsel blev undervisningsminister Christine Antorini ved med at gentage at fremmedsprog skulle styrkes, bl.a. ved at eleverne kunne vælge tysk eller fransk allerede fra 5. klasse som i realiteten obligatoriske fag til og med 9. klasse og som valgfag fra 7.-9. klasse. Men da politikerne ikke samtidig ligestillede tysk og fransk, var det svært at vide hvordan situationen for fransk ville blive efter reformens ikrafttræden i august 2014. Ville skolerne begejstret gribe muligheden for at tilbyde fransk, ville de skrotte fransk, eller ville reformen overhovedet ændre noget som helst for fransk?

I det kommende nummer af Sproglæreren, Sproglærerforeningens blad, kommer der en artikel om udbredelsen af fransk efter folkeskolereformen. Bladet udkommer digitalt på Sproglærerforeningens hjemmeside http://www.sproglaererforeningen.dk/ i løbet af april-maj. Hvis du er personligt medlem af Sproglærerforeningen, eller hvis din skole har et institutionsmedlemsskab, har du direkte adgang til Sproglæreren. Artiklen er skrevet på baggrund af de tilgængelige tal for folkeskolerne og efterskolerne. Selv om billedet ikke er komplet, da tallene for de almindelige privatskoler og ungdomsskolerne ikke foreligger, danner der sig alligevel konturer af et Danmarkskort for fransk.

Hovedtendensen er uændret i forhold til tiden før folkeskolereformen – folkeskoleelever øst for Storebælt kan få lov til at lære fransk; det må folkeskoleelever vest for Storebælt ikke. Heldigvis er der undtagelser både på Fyn og i Jylland. Visse kommuner, fx Svendborg, Århus, Sønderborg og Odder, har tydeligvis taget en politisk beslutning om at gribe chancen og gøre fransk til en del af deres profil. Andre kommuner, fx Odense, Ålborg, Esbjerg og Herning, har tilsyneladende ingen eller meget lave ambitioner om at give deres elever tilbuddet.

Franskbloggen

På Franskbloggen blogger på skift medlemmer af Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen og folkeskolefraktionen af Fransklærerforeningen.

En anden vigtig tendens er at folkeskolerne foretrækker at tilbyde eleverne fransk som 2. fremmedsprog fra 5. klasse frem for som 3. fremmedsprog (valgfag) fra 7. klasse. Der er kun grund til at tro at den tendens vil brede sig yderligere. Det skaber det spændende perspektiv at gymnasierne (STX) i løbet af nogle år kan åbne deres fortsætterhold på højniveau for elever med fem års fransk i bagagen. Resultatet heraf kan blive elever som behersker fransk på et rigtig højt niveau. Efterhånden som tendensen breder sig, bør gymnasierne vest for Storebælt tage bestik af situationen og gøre sig klar til at modtage elever med fortsætterfransk. Alt tyder på at det lige netop er noget af det man fra politisk hold ønsker med den kommende gymnasiereform.

Sproglærerforeningen har netop ajourført sin sprogpolitik i forbindelse med folkeskolereformen. Det er fortsat et højt prioriteret ønske at fransk og tysk skal ligestilles således at alle elever har reel mulighed for at vælge fransk eller tysk som 2. fremmedsprog. Tanken er at eleverne altid bør have mere end ét sprog at vælge imellem som 2. fremmedsprog. Sådan som det er i alle de lande vi sammenligner os med, men altså stadig ikke i Danmark. Hele sprogpolitikken er direkte tilgængelig for alle og kan ligeledes læses på Sproglærerforeningens hjemmeside.

Powered by Labrador CMS