Fransklærerforeningen
Blog
Nationale brobygningsworkshop i fransk d. 23. oktober og d. 24. oktober 2019
Fransklærerforeningen har modtaget midler fra NCFF til at oprette éndags workshop rundt i hele landet for fransklærere i grundskolen og ungdomsuddannelser.
Fransklærerforeningen har modtaget midler fra NCFF til at oprette nationale éndags workshops i brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Formålet er at give gode eksempler på allerede eksisterende brobygning i faget - som afsæt for inspiration til at udvikle brobygning rundt i landets kommuner -med fokus på at udvikle en sprogstrategi for alle fremmedsprog fra grundskole og frem.
Med baggrund i folkeskoleskolereform og gymnasiereform, hvor der er enighed om, at fremmedsprog skal opprioriteres og tilbydes tidligere i grundskolen og i det hele taget vægtes højere i hele uddannelsessystemet, har fransklærerforeningen søgt NCFF om midler til at udvikle og afholde brobygningsworkshops lokalt 6 steder i landet.
Der vil på alle brobygningsdage være oplæg om erfaringer fra gymnasieledere/ folkeskoleledere, gymnasielærere og folkeskole- eller grundskolelærere.
Vi håber på en bred deltagelse og erfaringsudveksling fra både grundskoler og ungdomsuddannelser. Vi håber også på deltagelse fra uddannelsesinstitutioner, hvor fransk pt ikke udbydes som 2. fremmedsprog.
Der vil være god mulighed for at deltagerne diskuterer og planlægger lokale brobygningsforløb.
Det koster KUN 300 kroner at deltage, inkl. frokost - så tilmeld dig snarest og send invitationen rundt i dit franskfaglige netværk.
Udvikling af brobygning i sprogfaget fransk - 23. og 24. oktober 2019 fra kl. 9.30 - 15.30. For tilmelding se under folkeskolen.dk/arrangementer.
Vi håber at se så mange fransklærere som muligt.