Fransklærerforeningen
Blog
Sorømødet 2019 - here we come...
Sommeren 2019 klækkes de første elever, der har haft obligatorisk 2. fremmedsprog tysk eller fransk fra 5. klassetrin. Endvidere vil Det Nationale Center for Fremmedsprog træde i karakter i 2019. Det skal da klart markeres og fejres med et Sorømøde i 2019.
Sommeren 2019 klækkes de første elever, der har haft obligatorisk 2. fremmedsprog tysk eller fransk fra 5. klassetrin. Endvidere vil Det Nationale Center for Fremmedsprog træde i karakter i 2019. Det skal da klart markeres og fejres med et Sorømøde i 2019 med fokus på alle sprogfag og deres betydning for Danmark i både en kompetence- og dannelsestænkning. Stærke sprogkompetencer er en grundsten for øget vækst og samhandel med hele verden, og dannelseselementet betyder større indsigt og udvikling af kritisk sans i relation til fx de sociale mediers fortællinger. Kompetencer og dannelse tilsammen betyder udvikling af interkulturelle sprogbrugere, som kan begå sig i både grundskolens fælles læringsrum og senere på det globale arbejdsmarked. Sprog er et middel til kommunikation, og det betyder, at sprog som faglig disciplin indgår i alle fag. Alle fag har et fagsprog, som er grundlaget for at tilegne sig fagets kernestof. I sprogfagene er kernestoffet udvikling af den sproglige viden (både viden om hvordan man lærer sprog og sprogfærdighed) samt en litterær/(inter)kulturel viden og en historisk/samfundsmæssig viden.
Jeg er blevet spurgt af flere, om jeg tror, at præsident Emmanuel Macrons besøg i Danmark vil gavne franskfaget. Det tror jeg måske ikke, at det gør lige her og nu. Men jeg tror, at besøget vil gavne en større opmærksomhed hos lærere om betydningen af tværfaglige samarbejder mellem fag som samfundsfag, historie, geografi, naturfag og sprogfag som fx fransk. Netop fordi et sprog som fransk åbner døre til nye og mere nuancerede vinkler på, hvorfor Macron bliver modtaget som en international stjerne i København samtidig med, at nogle af hans ministre går af, og hans popularitet i Frankrig styrtdykker. Det vil fx være oplagt i grundskolens overbygning og i ungdomsuddannelserne at arbejde med emner som klima, arbejdsmarkedsreformer, migration og flygtningekriser, EU og Brexit, etc. De valgte tekster vil naturligvis både være analoge og digitale, og flere sprog vil komme i spil i arbejdet med en kildekritisk tilgang til forskellige mediers og forfatteres vinklinger af emnerne. Det vil også give brobund for at knytte alle sprogfagene tættere sammen med fx samfunds- og naturfag.
Til gengæld tror jeg, at besøget vil åbne for både lands- og lokalpolitikeres forståelse af betydningen af at kunne samtale og begå sig på flere sprog. Hvis mantraet om, at engelsk som lingua franca (sådan som engelsk blev anvendt ved Macrons besøg i Danmark) begrunder fokus udelukkende på engelskfaget, vil det i sin mest groteske udlægning betyde, at vi i Danmark ikke behøver bruge mange ressourcer på at lære dansk, fordi vi er så få, der taler det. Sådan tror jeg ikke, at ret mange politikere tænker. Men samtidig er det sådan, de samme lovgivere tænker, når de lovgiver om fagenes status og fylde i folkeskolen. Engelsk har sin position som 1. obligatoriske sprogfag fra 1. klassetrin, tysk er 2. obligatoriske fremmedsprog på 5. klassetrin og fransk muligvis, hvis faget finder begrundelse hos beslutningstagere i kommuner og ude på de enkelte skoler. Der er også mulighed for at udbyde flere sprogfag som valgfag fra 7. klassetrin som fransk og spansk som et treårigt forsøgsfag. Politikerne lovgiver således fortsat med en fælles forståelse af nødvendigheden af primært at lære engelsk og sekundært tysk i Danmark.
Men er det virkelig, hvad Danmark som nation kan klare sig med?
Hvis både statsminister Lars Løkke Rasmussen og Københavns overborgmester Frank Jensen fortsat drømmer om at få Le Tour de France til at starte i Danmark, vil der være brug for en mangfoldighed af sproglige kompetencer hos alle involverede, bl.a. i relation til at undgå sproglige misforståelser, hvilket kan koste både penge, dårlige mellemmenneskelige relationer og ikke mindst en negativ evaluering. Jeg hører i min øresnegl, at overborgmesterens eget parti ikke vil være med til en lovgivningsmæssig ligestilling mellem tysk og fransk. Det kan da ikke passe! Jeg troede, at den ’røde side’ i folketinget gerne vil markere sig som internationale partier med et globalt udsyn, og at det bl.a. er derfor, at overborgmesteren arbejder på at få touren til at starte i Danmark?
Når mange danskere gennem snart mange år har lyttet til Jørgen Leths fascinerende fortællinger langs op-og nedstigninger i Le Tour de France skyldes det jo hans sprogkulturelle viden. Altså hans viden om både ryttere, landskaber og lokalt krydrede historier. Disse historier hænger sammen med hans indgående kendskab til de sproglige og kulturelle nuancer i Frankrig, som Leth kun kan dele med andre, fordi han er så sprogligt og kulturelt funderet. Så hvis vi vil have interkulturelle sprogbrugere med en kritisk tilgang til den kolossale informationsmængde, som vælter ind over os hver dag, ja så er det vigtigt at være sprogligt og kulturelt kompetent på minimum sit eget førstesprog og to fremmedsprog. Vi behøver jo ikke alle sammen være lige kompetente på alle de europæiske sprog. Men en grundig sproglig og kulturel indsigt, kompetencer og dannelse åbner en flerdimensioneret verden, som vi ikke kan se og begå os i, hvis vi mener at kunne klare al kommunikation via engelsk. Og det skal da fejres med Sorømødet i 2019 med fokus på sproglig og kulturel mangfoldighed.
