Fransklærerforeningen

Blog

En nem sprogleg - 3

Udeskole i et tværsprogligt regi

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På 5. og 6. klassetrin har alle elever i folkeskolen dansk, engelsk og enten tysk eller fransk. Her er en skitse til en udeskoleforløb, der kan involvere alle sprogfagene.

Timeforbrug: To lektioner

Første lektion: Indled med at spørge eleverne om, hvad en kat, en hund eller andre husdyr siger på dansk, engelsk, fransk og tysk eller andre sprog, som eleverne kender. Tag afsæt i oversigten, som du henter i artiklen:

Franskbloggen

På Franskbloggen blogger på skift medlemmer af Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen og folkeskolefraktionen af Fransklærerforeningen.

https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-siger-en-gris-pa-dansk-men-oink-pa-engelsk

og lad eleverne bruge internet og analoge eller digitale ordbøger til opslag, så I kan udvide skemaet med alle de dyr, som eleverne nævner.

I artiklen har en læser har stillet et spørgsmål om, hvorfor mennesker har forskellige ord for de samme dyrs lyde på forskellige sprog? Spørgsmålet er sendt videre til lingvistiker og postdoc Adam Hyllested fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Hans svar er: ”Dyr lyder sådan helt overordnet ens over hele verden. Vi er klar over, at der er lokale forskelle i dialekterne, men et øf er nogenlunde et øf, bortset fra at på engelsk er det et oink. Et rap er et rap, bortset fra at nogen gange er det quack, coin coin eller cua cua. Hvorfor er der disse forskelle i sprogene, når det kommer til, hvad der vel er lyd-ord? Vi har forskellige lydsystemer på verdens sprog. Og idet vi ikke ønsker at lave en præcis gengivelse af dyrets lyd hver gang, så bruger hvert sprog deres eget lydinventar til at beskrive dyrs lyde.”

Han siger videre: »På dansk siger en bi 'sum sum'. Måske ville det være mere beskrivende at sige 'zuuum zuuum' med en z-lyd, hvor stemmelæberne vibrerer. Det er en lyd, der findes på engelsk og fransk, men som ikke bruges i det danske sprog. Derfor bliver det til 'sum' i stedet,« konkluderer Adam Hyllested.

Ved første lektions afslutning har alle elever således udviklet små oversigter over – i analog eller digital form, hvad forskellige dyr siger på mange sprog.

…………………………………………..

I anden lektion skal alle elever medbringe deres mobiltelefoner og på tur i skolens nærområde optage alle de dyrelyde, de hører undervejs og tage billeder af dyrene. Ved hjemkomsten til skolen, tager eleverne oversigten fra lektion 1 frem og undersøger, om de lyde de har optaget, matcher med de dyr og dyrelyde, de allerede har på skemaet. De kan herefter tale om i tværsproglige grupper, om de lyde de optog, passer med de lyd-ord, som står i skemaet. Måske kan eleverne komme frem til andre lyd-ord end de gældende?

Elevernes opgave, efter turen rundt i skolens nærområde, er herefter at udvide oversigten fra lektion 1 og producere små videofilm, hvor de præsenterer udvalgte dyr og præsenterer dyrelydene på forskellige sprog, fx ’This is a bird and in English it says Chirp cheep! En français l’oiseau dit Cui! ’, etc.

Hvis eleverne har optaget dyrelyde, som ikke fremgår af jeres skema, så kan I givetvis få hjælp på internettet.  Her er eksempler fra en engelsksproget tekst. Der er en henvisning til denne tekst sidst i artiklen på videnskab.dk. Den er med gode illustrationer og eksempler på dyrelyde på mange sprog:

https://www.boredpanda.com/animal-sounds-different-languages-james-chapman/

Endelige elevprodukter: Flotte plakater og oversigter i digital og analog form og små videofilm til fortsat undren, spørgsmål og lege med lyd-ord i folkeskolens sprogfag.