Fransklærerforeningen
Blog
Ressourcespild
Hvorfor oplever eleverne ikke, at det er af betydning for deres kommende arbejdsliv – at kunne flere sprog end engelsk?
Ressourcespild
Når jeg læser Erika Wünsches indlæg på bloggen d. 12./6. bliver jeg forstemt. At kun to elever vælger at fortsætte med tysk efter en garanteret god og motiverende undervisning, er et vanvittigt ressourcespild. Så er det jo klart, at der på landsplan kun er omkring 7%, der tilvælger en sproglig studieretning på stx. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor oplever eleverne ikke, at det er af betydning for deres kommende arbejdsliv – at kunne flere sprog end engelsk?
Måske – og lad os håbe det er så enkelt – skyldes det to ting: den ene er, at disse elever tilhører en generation, der først har fået tysk fra 7. klassetrin, og som vi ved fra både forskning og praksis, er et rigtig dårligt tidspunkt for læring af et nyt sprog. Den anden ting er, at disse elever sikkert ikke har haft en valgmulighed mellem flere sprog på skolen som 2. fremmedsprog.
I 2014 skulle elever i 5. klasse starte med et 2. obligatorisk fremmedsprog. Disse elever ’udklækkes’ i 2019, og jeg er sikker på, vi er rigtig mange, der håber og tror på, at disse længere læringsforløb vil give en større andel af eleverne lyst til og mod på at fortsætte med dette sprog som fortsættersprog i fx stx. Ikke mange af disse elever har haft mulighed for at træffe et valg om, hvilket sprogfag de gerne ville lære. Faktisk kun hver 6. folkeskole tilbyder eleverne valget mellem tysk og fransk. Hvis det viser sig, at flere elever fra en skole uden valgmulighed tilvælger tysk på fx stx, så er det rigtig godt. Hvis endnu flere elever fra skoler med valgmulighed mellem tysk og fransk tilvælger at fortsætte med deres valgte sprogfag, så er det en succes.
Jeg har fulgt rigtig mange lærere og elever i 5. klasse siden august 2014 på skoler, hvor eleverne har valgmuligheden mellem tysk og fransk. Lærerne er topmotiverede og eleverne ligeså. Der synges, danses, leges og læres ved hjælp af såvel analoge som digitale læremidler. Jeg mødes af et ’bonjour madame’ på gangene, og eleverne fortsætter med at synge/nynne timens sang i frikvarteret og derhjemme. Mange lærere efterspørger flere lektioner på 5. klassetrin og er ærgerlige over, at skolerne kun tildeler det vejledende timetal. Og jo, det er ærgerligt og betænkeligt, at økonomien på skolerne er så stram. Måske handler den kommende mulige succeshistorie ikke kun om timetal, men alligevel.
Forleden hørte jeg om en privatskole, hvor eleverne får 2 lektioner i 5. og 6. klasse og 4 lektioner i 7.-9. klasse. Det giver en eklatant forskel i summen af timer i et forløb fra 5.-9. klasse i forhold til folkeskolen. Så hvis jeg som forælder fik valgmulighed mellem en folkeskole med det minimale timetal og en privatskole med et helt andet timetal, jamen så ville jeg da nok ikke have så svært ved at træffe et valg. Og man må formode, at et så meget større samlet timetal må give mulighed for bedre undervisning og mere læring. Men mere tid til forberedelse og efteruddannelse med input fra den nyeste pædagogiske sprog-og kulturforskning vil givetvis også have en stor betydning for den mulige kommende succesfortælling.
Nu er det så, at spørgsmålet om økonomi strammer endnu mere til. Folketinget har besluttet, at et praktisk-musisk valgfag skal være obligatorisk for alle elever fra 7. klasse. Men uden en økonomisk kompensation til skolerne vil dette uvægerligt medføre, at fransk som valgfag og spansk som forsøgsfag helt vil forsvinde fra folkeskolen. Hvordan søren skal en skoleleder finde penge til udbud af alle disse valgfag på 7. klassetrin, og hvor mange elever vil tilvælge et sprogfag oven i de praktisk-musiske fag?
Så – kære undervisningsminister Merete Riisager: du er ikke tilfreds med, at så få elever tilvælger sprog i deres studieretning på stx. Jeg er ganske og aldeles enig. Og derfor må du koble en kommende beslutning om at ændre på studieretninger og elevernes tilvalg af flere sprogfag sammen med en beslutning om at gøre det obligatorisk for alle folkeskoler at udbyde flere sprogfagsvalgmuligheder som 2. fremmedsprog fra 5. klassetrin. Det kræver nok en pose penge fra regering og folketing, når og hvis skolerne ikke får økonomisk kompensation til alle de andre tiltag.
Jeg tør godt indgå et væddemål om, at denne kobling mellem tidligere sprogstart og netop valgmulighed som topmotivationsfaktor vil gøre, at en meget større andel af eleverne vil tilvælge deres 2. obligatoriske sprogfag i deres fortsatte uddannelsesforløb. Så taler vi ikke mere om ressourcespild men om en ressourcegevinst for den enkelte elev og Danmark som nation med et stort globalt netværk. Og så er pengene givet rigtig godt ud…
