Fransklærerforeningen
Blog
Franskundervisning uden lektier – Mais ç’est pas possible !
Jeg var ved at falde ned af stolen da en fransklærer for nylig fortalte mig at man på hendes skole har vedtaget en nul-lektiepolitik som betyder at lærerne ikke må give eleverne lektier for. Idéen er at al elevforberedelse skal foregå på skolen. Hvis en elev alligevel gerne vil øve sig hjemme, er det noget vedkommende selv vælger.
Bekymring for eleverne
Fransklæreren føler sig voldsomt stækket af lektieforbuddet. Bekymringen drejer sig om at det forekommer håbløst at eleverne i det lange løb kan lære alt det de skal inden for den givne timeramme. De allerdygtigste og velstimulerede elever skal nok lære det der kræves, men de ’almindelige’ og ikke så dygtige elever får svært ved følge med. Læreren fortalt også at hun snyder lidt ved i ny og næ diskret at hviske eleverne et lille ’conseil’ i øret, men det er svært at lade være.
Gentagelser og genbrug
Fremmedsprogsundervisning uden mulighed for lærerstyret hjemmearbejde er hul i hovedet. Det ved alle med forstand på fremmedsprogsundervisning. Gentagelser, gentagelser og atter gentagelser og stadig genbrug af det én gang tillærte i nye sammenhænge er helt centralt i opbygningen af et aktivt og brugbart fremmedsprog. Desuden giver det god mening jævnligt at kunne træne uforstyrret for sig selv.
Timetal og aflysninger
Muligheden for at give lektier for er også vigtig for at kompensere for det alt for lave timetal i især fransk og tysk som medvirker til at tempoet i timerne ofte er ret højt. Hertil kommer de irriterende aflysninger af franskundervisningen pga. fordybelsesuger, ekskursioner, lejrskoler, praktikforløb og meget mere. Faktisk gennemføres en anseelig procentdel af den planlagte franskundervisning slet ikke. Alene derfor er det nødvendigt at læreren kan give eleverne lektier for.
Forskellige måder at lære på
Den væsentligste grund til at lektier må være en nødvendig og integreret del af fremmedsprogsundervisningen, er dog at elevernes måde at lære på er så individuelt forskellig. Det er ikke ret motiverende at have brug for god tid og mange gentagelser og samtidig føle at man er en klods om benene på de kvikke og hurtige. Og det er det heller ikke hvis timerne opleves kedelige når man selv lærer hurtigt og nemt. Ikke mindst de langsomme men motiverede elever bliver svigtet ved at tage det lærerstyrede hjemmearbejdet fra dem. Alle elever bør have mulighed for at møde op til fransktimen med oplevelsen af at ”jeg har gjort det så godt jeg kunne”.
Læreren har ansvaret – hvem ellers?
Det er uprofessionelt og uambitiøst af skoleledelsen at overlade det til eleverne at vurdere hvad de vil arbejde med hjemme. Det er også uærligt og fejt. Det lugter langt væk af tidligere tiders mantra om ’ansvar for egen læring’. Ansvaret skal selvfølgelig ligge hos læreren som jo både har overblikket over det samlede undervisningsforløb og kendskabet til hver enkelt elev og derfor kan dosere omfanget og indholdet af det fornuftige hjemmearbejde.
