Fransklærerforeningen
Blog
Franskweekend - interaktive øvelser for alle
Øvelser i fransk grammatik og ordforråd
Duolingo, Memrise og Quizlet kender du og dine elever sandsynligvis. Det er apps, der hjælper eleverne med at træne fransk, tysk, spansk, itaiensk og mange andre spændende sprog som for eksempel japansk, kinesisk og hollandsk. Jeg har for eksempel selv en del elever, der træner fransk med Duolingo regelmæssigt, og det kan jeg mærke i timerne. De får et godt ordforråd og har lettere ved grammatikken. Quizlet efterspørger eleverne tit, fordi de synes, at Quizlet.live er sjovt, men de bliver så ivrige og højtsnakkende, at de andre på skolen godt kan høre vores fest. Det er også nemt som lærer at skræddersy quizlet'er til lige præcis det tema eller kapitel, man arbejder med. Mine quizlet'er finder du ved at søge efter "Karin træner". En anden interessant træningsside er den gode gamle Franskweekend på hjemmesiden http://franskweekend.dk/ Her kan eleverne træne basal grammatik og træne ordforråd. Repetition er vigtig, så øvelserne kan trænes igen og igen. Kender du andre interessante apps eller hjemmesider, så skriv dem gerne i kommentarfeltet med dine erfaringer.