Fransklærerforeningen
Blog
Fransk i 5. klasse - selvfølgelig
Det er så supervigtigt at undervise i fransk og helt fra 5. klassetrin
Betydningen af at lære fransk fra 5. klassetrin
Denne artikel indeholder lærerudsagn om betydningen af at lære fransk fra 5. klassetrin og handler også om betydningen at have to lektioner om ugen i stedet for én – som tidligere. Fransklærerne har alle haft adgang til NCFF’s behovsanalyse i faget og forholder sig direkte eller indirekte til indholdselementer i denne.
Nogle elevudsagn
Men først nogle elevudsagn fra franskelever på 6. klassetrin, fortalt af deres lærer
’Frankrig er et land, der i høj grad har påvirket Europa og verden kulturelt og politisk, derfor er det vigtigt og interessant at lære fransk. Hele den frankofone dimension gør det interessant og spændende, og det åbner op for en meget større verden end blot tysk. Eleverne har oplevet at være på ferie i Afrika, hvor ingen forstod engelsk, men derimod fransk. Eleverne er glade for hele den kulinariske del og det smukke både i sproget og kulturen’.
Fransk i 5. klasse – nu med to lektioner om ugen: nogle lærerstatements
”Det er så supervigtigt at undervise i fransk og helt fra 5. klasse. Lækkert at de nu har fået to lektioner hele det år. 5. klasses elever er ret modtagelige for sproget og de lærer sindssygt meget, inden der går helt teenager-pinligheder i alt det de siger og gør”.
”Jeg har på tredje år fransk på 5. årgang - og jeg er MEGET glad for at have to lektioner i stedet for kun én. Det giver mulighed for/tid til flere aktiviteter (walk’n’talk, vendespil, aktiviteter udenfor osv.) samt at flette mere musik ind i undervisningen (fx Alain le Laits “læringssange”). Det er mit indtryk, eleverne får mere ud af undervisningen, og jeg fornemmer ikke, de føler 2 lektioner er for lang tid”.
”Jeg har nu undervist i fransk siden 2007, så jeg har fulgt udviklingen i faget med store interesse og på tæt hold. Der er meget stor forskel på især elevernes motivation og tilgang til faget, efter vi starter undervisningen i 5.kl. Eleverne er meget lærevillige og interesserede, det er en fornøjelse at undervise. Det medvirker også til, at modstanden vi før oplevede i 7.kl., den er der slet ikke på samme måde, da hverken faget eller læreren er nye, hvilket i sidste ende giver eleverne et større udbytte af faget”.
En fransklærers uddybende udsagn med afsæt i NCFF’s behovsanalyse
”I forhold til 5. klasse har jeg kørt med to lektioner om ugen i et halvt år i stedet for en lektion om ugen hele året, og det har både jeg og mine to tyskkollegaer på mellemtrinet været rigtig glade for. Det giver bedre mulighed for at samle op og lave rutiner. Min oplevelse er, at rutiner og gentagelse skaber tryghed og en følelse af at kunne noget indenfor få uger. Samtidig skaber det en bedre grobund for relationsdannelsen, når man som lærer kun har eleverne i ét fag. Jeg er derfor overbevist om, at det er positivt, at vi nu har mulighed for at undervise to timer om ugen hele skoleåret.
Samtidig er jeg så heldig, at ledelsen på min skole prioriterer at have fire 2. fremmedsprogslektioner på 9. årgang. Det er virkelig en fordel og giver ro til at kunne nå et pensum og reelt arbejde med elevernes ordforråd og sproglige kompetencer løbende.
En af de ting jeg bider mærke i, ved undersøgelsen er at eleverne hele vejen igennem skolesystemet vægrer sig ved at tale målsproget. Jeg kan 100 procent stille mig bare udsagnet om, at eleverne sammenligner deres sprogkundskaber på engelsk med det de kan på fransk og derfor ikke føler, de kan særlig meget. Eleverne er generelt bange for at lave fejl og min erfaring er, at en af de vigtigste faktorer for at overkomme dette er relationen til læreren. Det er hårdt arbejde og kan tage lang tid at overbevise eleven om, at man ikke fælder dem på alle småfejl. Jeg er så heldig, at jeg følger nogle af mine elever fra 5.-9. klasse, og det gør en kæmpe forskel at have opbygget både rutiner og relationer med dem.
Endelig vil jeg pege på noget interessant, der tilsyneladende er sket i kølvandet på indførslen af 2. fremmedsprog i 5. klasse. Nogle af mine lidt ældre kollegaer bliver til stadighed overrasket over, at det ikke kun er de ‘dygtige’ elever, der vælger fransk. Tidligere var franskholdene meget mindre på vores skole, og gruppen af elever, der i dag vælger fransk, repræsenterer et bredt udsnit af de elever, vi har på de forskellige årgange. Jeg ved jo ikke, om dette holder stik andre steder, men jeg finder det interessant set i lyset af at mine hold generelt præsterer nogle fine karaktergennemsnit”.
Afsluttende fremadrettede kommentarer
En lærer skriver: ”Endvidere ser det ud til, ikke overraskende, også at gøre en stor forskel med 2 lektioner i stedet for 1, i hvert fald hvis lektionerne ligger fordelt på ugen, det giver meget mere kontinuitet, og den mulighed for hyppig repetition gør, at man ikke starter næsten forfra i hver lektion, som det var med 1 lektion om ugen. Tænker, at det vil kunne ses på prøveresultater om et par år”-
En efterskolelærer og beskikket censor i faget får det sidste ord. Hun siger, at hun tydeligt kan mærke forskel på franskelevers sproglige kompetencer, når hun modtager dem på efterskolen. Her er der vel og mærke tale om elever, der kun har haft én lektion om ugen på 5. klassetrin. Mon ikke denne tendens forstærkes, når der fremadrettet kommer elever til skolen, som nu har haft 2 lektioner om ugen!
Perspektivet er stærkt og tegner et billede af franskelever, der i et brobygningsperspektiv vil have gode sproglige og kulturelle kompetencer med sig – det tegner muligheder for flere franskstuderende i faget i både læreruddannelsen og på universitetet – BIENVENUE…
