Franskbloggen

Franskbloggen

Blog

Makroner og napoleonshatte

Det franske valg - hvad kommer det os ved?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Frankrig har netop overstået 2. runde af præsidentvalget. Og valget faldt på et relativt ubeskrevet blad i politik, Emmanuel Macron, der i medierne mest er kendt for sit ægteskab med sin 24 år ældre gymnasielærer.

Kommer det franske valg danske skoleelever ved? Er det overhovedet relevant at beskæftige sig med præsidenterne og deres ægtefæller, er det ikke nok med de mange oste og den gode vin? Tour de France og fransk håndbold? Og skal vi ligefrem invitere det indenfor i klasseværelset?

Som fransklærer i folkeskolen er mit svar selvfølgelig et rungende ”ja”! Og hvorfor så det? Først er der historien, og hovedstaden. I dag forbinder elever Bastille-dagen den 14. juli med terrorhandingen i Nice, og Paris er ikke længere kærlighedens men hadets by, efter angrebene på Charlie Hebdo, Bataclan og senest Champs-Elysées. Så er der sproget. Den fransk-congolesiske sanger Maître Gims har også indtaget de danske teenagehjerter med hans sange om den vanskelige kærlighed, og det rwandisk-belgiske stankelben Stromaes sarkastiske balader er ligeledes at finde på skoleelevernes playlister. Men for at forstå konteksten og landets betydning må de danske elever også beskæftige sig med fransk politik. I dag er Europa en sammenvævning af lande, og et fransk valg er også et valg af Europas og dermed Danmarks fremtid.

Franskbloggen

På Franskbloggen blogger på skift medlemmer af Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen og folkeskolefraktionen af Fransklærerforeningen.

Men stadig - hvorfor undervise tweens og teens i det franske valg? En generation, der er vokset op med retten til at forhandle men ikke med pligten til at gå på kompromis? En samling individualister, for hvem fællesskabet ifølge sangeren og sangskriveren Allan Olsen, er en saga blott? På besøg hos Clement begræder han individualismens indtog på bekostning af fællesskabet, som vi førhen havde – indrømmer han – af nødvendighed. Ungdommen gav anledning til, at man kunne begynde at arbejde med personlig dannelse og udvikling. En del af dannelsen bør efter min mening omhandle den politiske dannelse. Og den stopper ikke ved grænsen.

I Forenklede Fælles Mål for fransk er et af vidensmålene, at eleven ”har viden om grundlæggende kulturelle, sociale og historiske forhold” (Forenklede Fælles Mål, Færdigheds- og vidensmål, Kultur og samfund). Og politik er netop essensen af kultur, samfund og historie. Dertil kommer kravet om interkulturel kompetence, som et led i skolens forberedelse af eleverne til at leve i et globalt fællesskab, herunder det europæiske.

De danske skolebørn bør vide, at Frankrig sagde nej til et fællesskab med dynastiet og brandet Le Pen, hvis rødder adskiller sig fra andre yderligtgående højreorienterede partier i Europa i kraft af dets antisemitiske udgangspunkt (samarbejdede med nazisterne under 2. verdenskrig). Frankrig sagde nej til Frexit – Frankrigs udtræden af EU. Og man sagde nej til højrenationalismen. På denne måde var valget i lige så høj grad et nej til en politik, som det var et ja til Macron. Når man skal vælge tandlæge, vil man normalt gå til én der har erfaring, men i dette land tog man chancen og sagde ja til den yngste præsident siden Napoleon – den 39-årige Macron, centristen der taler om at genoplive Frankrigs tro på sig selv og på fremtidens muligheder. Og om det globale fællesskab, som modsvar til det nationale.

Så ja, der er al mulig grund til at beskæftige sig med det franske valg i franskklassen. Hvordan det skal gribes an må komme an på klassetrin og klassens generelle niveau, men vægten må ligge på kultur- og samfundsforhold, men med et sprogligt fokus. Der er flere autentiske tekster at benytte. Man kan fx arbejde med valgplakater, valgvideoer (tekstede på fransk), og uddrag af kandidaternes valgtaler. (Se min artikel i Sproglæreren 1/2017 om brug af autentiske tekster i franskundervisningen). På DRs hjemmeside finder man et helt tema om valget, med quizzer og artikler, der belyser og analyserer valget (på dansk). For de historisk interesserede kan man som projekt lade eleverne arbejde med udviklingen fra monarki, over revolutionen, til monarkiet. Man kan lade grupper af elever arbejde med udvalgte præsidenter (De Gaulle, Mitterand, Giscard D’Estaing) og deres betydning for Frankrig. Også hér gælder det om at træffe kvalificerede valg, for læreren såvel som for eleverne.

For uddybende forslag til arbejdet med valget i Frankrig i sprogundervisningen, se min artikel i næste nummer af Sproglæreren (3/2017) hvor temaet er Referendum – Wahlen – Élection.

Powered by Labrador CMS