Fransklærerforeningen
Blog
Tag ansvar
Dette indlæg handler indledningsvis om, hvordan nye obligatoriske valgfag fortrænger tidligere mulige valgfag på 7. klassetrin.
Nye obligatoriske valgfag medfører aflivning af andre valgfag
Den politiske beslutning om, at nye obligatoriske valgfag skal give folkeskolens elever mere lyst til og mod på en erhvervsrettet uddannelse forekommer mig temmelig énsidig. Børne- undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil opdeler fag i praktiske fag og boglige fag og mener, at alle elever skal have flere og mere praktiske fag. Men når man gennemlæser læseplaner og vejledninger for folkeskolens fagrække, træder det tydeligt frem, at alle fag indeholder elementer af bevægelse, leg og det nye ord praksisfaglighed.
Hvad er praksisfaglighed?
Praksisfaglighed i sprogfagene består i min forståelse af en legende og nysgerrigt undersøgende tilgang til sprog- og kulturlæring, hvor elever leger, tegner, maler, synger, danser, bager, laver mad, designer etc. i et flersproget og flerkulturelt perspektiv. Så fremadrettet giver det måske bedre mening for elever i folkeskolen at arbejde mere tværfagligt og bryde med de oldgamle traditioner for fagopdelte skemaer.
Det er måske en sådan mere alsidig introduktion til alle fags indholdsside, der kan føre frem til, at elever vælger en ungdomsuddannelse ud fra en bredere forståelse af muligheder. Endelig skal politikere heller ikke underkende den altfavnende betydning af samfundets og forældres forståelse af, hvad der er den vigtigste ungdomsuddannelse for lige netop deres barn/børn. Så det er givetvis en fornuftig opgave at nedbryde den skarpe opdeling af fag som hhv. praktiske og boglige og i stedet udvikle uddannelser, der uddanner reflekterede mennesker til en omskiftelig verden.
Tag politisk ansvar for skolefaget fransk
Et valgfag som fransk fra 7. klassetrin har været et tilbud på flere skoler rundt i landet. Det er nu en umulighed at oprette hold, der har en størrelse, som er økonomisk rentabel. Jeg har tidligere skrevet om dette i indlægget ”Fagtrængsel” https://www.folkeskolen.dk/654991/fagtraengsel og vil anmode både den siddende regering og nationale og lokale politikere om at læse med og træffe en politisk ansvarlig og holdbar beslutning om, hvad I vil med skolefaget fransk allerede i dag og ikke først i morgen. For en visualisering af hvor skævt udbuddet af fransk er, så kig med på NCFF’s dynamiske og landsdækkende kort over sprogfagenes tilstand i Danmark http://ncff.dk/sprogkortet/
Iflg. Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i DI (Dansk Industri), er sprog som fransk og tysk afgørende for Danmarks fremtidige internationale samarbejder. Hun siger i Magisterbladet nummer 10/2019: 19, at ’danske virksomheder vil gå glip af et stort marked, hvis de ansatte kun kan engelsk’.
Lidt om formodninger og faktuel viden
Det er ganske enkelt umuligt for mig at forstå, at børne- undervisningsministeren og folketing på kort tid kan ændre lovgivning på nogle fags områder, fordi man har en formodning om, at flere elever hermed vil vælge en erhvervsrettet uddannelse, men at man samtidig overhører faktuel og dokumenteret viden om, at der mangler kvalificeret arbejdskraft i Danmark med fransk og tysk?
Skolefaget fransk har således fremadrettet kun mulighed for at udbydes som obligatorisk 2. fremmedsprog sammen med tyskfaget på 5. klassetrin. I bekendtgørelsen fremtræder de to sprogfag som ligestillede, men juridisk er der fortsat den finte, som blev etableret for mange, mange år siden, at ingen skoler eller kommuner er forpligtet på at udbyde og oprette faget fransk. En sådan mangel på politisk og juridisk ansvarstagen er ganske enkelt uhørt og fortsat dybt provokerende for os, der underviser i faget og for de forældre og elever, der gerne vil have fransk i folkeskolen.
Når man søger på fransk på NCFF’s sprogkort, fremgår det tydeligt at der er ganske meget fransk på Sjælland, især i Københavnsområdet og meget lidt i Jylland. Det undrer mig derfor, at kommuner i Jylland er villige til at investere kraftigt i tiltag i forbindelse med, at Tour de France i 2021 kører gennem flere kommuner i Jylland. Men så godt som ingen skoler i området udbyder fransk overhovedet. Hvordan hænger det sammen? Forestiller man sig naivt, at vi alle bare taler sammen på engelsk? Med henvisning til interviewet i Magisterbladet med Mette Fjord Sørensen vil der nok ikke blive solgt lige så mange varer og indgået færre handels- og udvekslingsaftaler, end borgmestre og Handelsstandsforeninger sætter næsen op efter.
Lidt om sprogfag i dag og lidt frem
Med den aktuelle lukning af sprogfagene spansk og tysk på Aalborg Universitet er vi der, hvor der stort set kun kan oprettes sproghold på Aarhus og Københavns Universitet. I læreruddannelsen oprettes dog fortsat sproghold på alle seks professionshøjskoler, dog kun fransk i VIA og på KP. Vi samarbejder med universiteterne og arbejder bevidst med brobygning fra indskoling til ph.d. i sprogfagene på tværs.
Vi kan godt tvinge hesten til truget, men vi kan ikke tvinge den til at drikke. Sagt på en anden måde skal interessen for sprog have en frisk opstart fra 1. klasse for at ændre det danske samfunds forståelse af betydningen af at lære andre sprog end engelsk. Og derfor er det nødvendigt fortsat at udvikle praksisfagligheden i sprogfagene og tale/lege/synge/danse/smage på andre sprog end engelsk med eleverne i grundskolen. Der er et dokumenteret behov for at uddanne kommende arbejdstagere og –arbejdsgivere, der kan udvide Danmarks eksportmarked, deltage i internationale sammenhænge og uddanne borgere, der kan begå sig både lokalt og globalt i en konstant foranderlig verden.
