Blog

Brug gamle cykler til "metalsløjd"

Vil du arbejde på tværs af håndværk & design og naturfagene kan cykler bruges.

Offentliggjort Sidst opdateret

Min fornemmelse er, at mange lærere synes det er svært at dække metaldelen i håndværk og design, enten på grund af egne manglende evner eller dårlige faglokaler. Jeg har ofte lavet et emne i natur og teknologi med og om cykler, hvor der er en del snitflader med håndværk og design. Her får eleverne i hvert fald lidt værktøjslære.

Ideen er ret simpel: Skaf to til tre kasserede cykler. Få cykelhandleren til at lægge dem til side eller få dem på genbrugsstationen. Klassen deles i tilsvarende antal grupper og skal skille så meget som muligt af cyklen ad.

Fik eleverne mulighed ville de sikkert starte med hammer og sav og smadre løs, men jeg indleder altså med at vi snakker om værktøj. Så vi gennemgår det mest relevante: Fastnøgler, svensknøgle, unbrakonøgler, papegøjetang, diverse skruetrækkere og fx. skævbider, kombitang m.m.

For at få værktøj nok kan det være en mulighed at bede om at eleverne har lidt med hjemmefra - mærket med malertape eller lign. så de får det rigtige med hjem igen.

H&D-blokken

H&D-blokken er det sted hvor jeg skriver om stort og småt indenfor håndværk og design. De ting der interesserer mig, uanset at det er små detaljer i undervisningen eller de store politiske linjer. Jeg har gennem alle årene som lærer undervist i først sløjd og siden håndværk og design. Været med til at bygge nyt faglokale og indrette andre. Herudover har jeg siddet i redaktionen på bladet SLØJD, lavet kurser og undervisningsmateriale.

På læreruddannelsen er jeg jævnligt censor i faget.


Skriv meget gerne en kommentar til mine indlæg. På forhånd tak!

Inden har vi også gennemgået cyklens “anatomi.” Mange aner ikke hvad der er stel, forgaffel, fælg og da slet ikke nav og krank. Og nej det hedder eger og ikke egern. Når vi skiller cyklerne ad snakker vi om materialerne, jern, aluminium, plastik og gummi. Jeg har taget et par kasser med så affaldet også sorteres. Hvis der er brugbare hjul kan vi sagtens snakke om lapning og evt prøve dette. Undervejs kan vi se på hvordan bremserne virker osv.

Et gammeldags piskeris fra madkundskab og et håndbor kan vise noget om udveksling og gear.

Hvis man har klassen i flere fag, starter vi med at snakke lidt om cyklens historie. Den første cykel som nærmest var en skubbecykel, dernæst væltepeteren osv. Vi kigger på alle nutidens cykeltyper. Hvorfor er en mountainbike bedre til at køre i skoven osv.

De sjove cykler som et-hjulede, tandem, kabinecykler og liggecykler er det heller ikke sikkert eleverne kender.

Bagefter laver vi en undersøgelse af stelnumrene på skolens cykler. Man kan ret let google sig til stelnumrenes betydning, og mange ved ikke at det sidste bogstav i stelnummeret indikerer cyklens alder. Hurtigt kan vi sige noget om gennemsnittet af alderen på de cykler eleverne på skolen har.

Vil man udvide forløbet yderligere kan man bruge en time på at lege på cyklerne. Jeg har af et par aflagte paller lavet et par små forhindringer til at lege på og træne cykelfærdigheder.

I klassen kan man til sidst se et par cykelvideoer - søg fx. på Danny McAskill på You Tube.