H&D-blokken

Blog

Hvem fa'en er NL?

Hvis vi vil tages alvorlig mener jeg, at man laver en kort præsentation – i det mindste når det er en ny lærer og et nyt fag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvem faen er NL?

Så er et nyt skoleår ved at være i gang – og mange elever skal have håndværk og design for første gang, men hvad ved de og deres forældre, egentlig om faget og hvem der skal undervise?

Rigtig mange steder ser jeg at eleverne bare får udleveret et skema, hvor der ud for faget står f.eks. NL. 

Hvem er han og hvad vil han?

H&D-blokken

Niels Lyngbo er lærer på Krogggårdskolen i Odense. Han underviser i håndværk og design, matematik, natur og teknologi, idræt mm. Har undervist i sløjd i ca. 20 år og har erfaringer fra alt fra meget elendige lokaler over til at være med til at bygge nye faglokaler op fra grunden. Har tidligere siddet i redaktionen på bladet SLØJD. H/D blokken er det sted, hvor Niels skriver om alt hvad der interesserer ham i faget - både fagnørderi, organisering og også de politiske strømninger omkring faget. Intet er for stort og intet er for småt….

De fleste indskolingslærere gør en del ud af at præsentere sig i forbindelse med skolestart, men mit indtryk er at det er lidt mere… sløvt længere op i forløbet.

Herregud kan man indvende – forældrene gider ikke læse en fristil om alt i skolen når deres børn bliver større og slet ikke om perifere fag som håndværk og design.

Hvis vi vil tages alvorlig mener jeg, at man laver en kort præsentation – i det mindste når det er en ny lærer og et nyt fag.

Jeg plejer selv at gøre det nogenlunde ud fra formen:

Hej..

Mit navn er … jeg skal have klassen til..

Faget er en sammensmeltning af de tidligere fag håndarbejde og sløjd og på vores skole er det organiseret på den måde at….

Vi skal i det kommende år blandt andet arbejde med… nogle gange er udgangspunktet måske teknikker andre gange mere design…

Jeg lægger vægt på at eleverne skal bruge både hænder og hoved….

Ser frem til timerne.. Husk praktisk tøj

Vh

Niels

Ovenstående er bare en CIRKA liste som man kan lægge til eller trække fra på. Vigtigst er det at forældrene oplever, at der står et professionelt menneske bagved, som har gjort sig tanker om hvad der skal ske inden man vælter ind i faglokalerne. 

Andre holdninger eller ideer til måder at gøre det på er velkomne som kommentarer her.

God fornøjelse i det nye skoleår!