Skammelen

Skammelen

Den lå der en dags tid eller to. Den lyserød pude eller hynde. På bordet i bryggerset.

”Hvad er det egentlig og hvem kender noget til den?” spurgte jeg ud i luften.

Knægten, som var ved at iføre sig fodboldtøj, og på vej ud ad døren, havde knap tid til at forklare.

Det viste sig, at han havde lavet en skammel med tilhørende pude i håndværk og design. Skamlen var droppet ved cykelstien på vej hjem fra skole, da den var svær at cykle med.

”Jamen man efterlader da ikke bare ting sådan,” sagde jeg ud i februarmørket, mens knægten hoppede på cyklen på vej til fodbold.

I min cykellygtes lyskegle fandt jeg skammelen. Nu er pude og skammel genforenet og står på lånt tid i stuen.

Fagligt synes jeg egentlig det er en fin opgave som min kollega på knægtens skole har lavet. Der indgår både fint arbejde med træ og stof, alligevel tænker jeg på de mange ting som eleverne får med hjem: Hvor ender de?

En del produkter ender nok på skolen, da det er fælles projekter, udsmykning til skole eller lignende. Men de produkter der kommer med hjem hvor bliver de af?

I nutidens pæne hjem passer de skæve ting måske ikke, og de klassiske sløjdmodeller er også en del bedagede. For 50 år siden indgik de ting som blev lavet som håndens arbejde mere naturligt som en gevinst til hjemmet. Tingene var brugbare, havde funktionalitet eller der kunne leges direkte med dem.

Vi skal hele tiden gøre os umage så tingene ikke først bliver rost når børnene kommer hjem for dernæst at ryge ud af det perfekte hjem.

Skamlen står i stuen endnu, men ifølge kvinden i huset er den snart på vej ud – og knægten vil ikke have den på værelset…

Hvis der nogle som har bud på problemstillingen er kommentarer velkomne.