Blog

De folkevalgte kører folkeskolen i sænk, fordi de aldrig lytter til lærerne

2023 bliver et spændende år for lærerne. En ny regering vil reformere folkeskolen igen. I mellemtiden gør inflationen og højere renter det sværere at få lønnen til at slå til, og flere lærere går ned i tid.

Publiceret Senest opdateret

Dette er ikke en nytårstale. Det er ikke engang satire. Egentlig gør jeg bare status over, hvor lærernes liv i folkeskolen er på vej hen efter regeringsskiftet i en økonomisk krisetid, hvor købekraften og pensionsopsparingerne skrumper. Samtidigt varmer vi op til overenskomstforhandlinger i 2024, fordi de private lønmodtagere forhandler i år.

Overenskomstforhandlingerne bliver nemt en hård nyser for lærerne. Med afskaffelsen af Store Bededag har regeringen allerede vinket med vognstangen. Vi skal arbejde mere og få mindre ud af det. Vores fagforening står overfor en stor opgave både ved forhandlingsbordet og i inddragelse af lærerne i hele forløbet før, under og efter forhandlingsforløbet. Vores løn er faldet pga. inflationen og skattereformen giver kun mere til lærere på slutløn (dødslønnen). Lærerne har brug for en fagforening, der retorisk kæmper for at forbedre lærerlivet. Vi elsker at arbejde med børns læring og trivsel, men vi er altså ikke børnenes fagforening. Meget står på spil for foreningen, hvis den skal bevare sin relevans for lærerne. Lærerne tåler næppe endnu et nederlag eller et lunkent uafgjort ved forhandlingsbordet.

Inklusion og den øgede opgavemængde får fortsat flere lærere til at gå ned i tid, og flere og flere nyuddannede lærere forlader faget efter få år, fordi jobbet indeholder højere følelsesmæssige krav til os. Lærere, der går ned i tid, gør det ofte, fordi fuldtidsjobbet er følelsesmæssigt udfordrende, hvis man vil have overskud til sit familieliv. Nu laver man en ny læreruddannelse for at forberede de nye lærere på realitetschokket i folkeskolen. Det vil være bedre, hvis man forbedrede praktiklærerordningen med bedre tid til vejledning i praktik. De nye lærere fejler ikke i teori om relationsledelse Louise Klinge-style. De mister pusten pga. de urealistisk høje forventninger, der er til lærere. Samtidigt kan man undre sig over, hvor få incitamenter, fx i form af muligheder for betalt efter- og videreuddannelse, flere seniordage der er for at lokke lærere i aldersgruppen 45-67 til at blive. Folkeskolen er ved at blive tømt for uddannede lærere.

Jan Frejlev tænker højt

Lærer i dansk, engelsk, historie og drama. Har desuden været AMR og TR. Det betyder alt for mig, at lærerne har et godt arbejdsmiljø. Forvent, at jeg kommenterer og beskriver stort og småt i en lærers livlige virkelighed. Mit udgangspunkt er, at jeg ser verden i helikopterperspektivet. Vær beredt på, at det bliver langt i spyttet indimellem, og metaforer, sammenligninger og anekdoter vil flyve vildt med et glimt i øjet. Andre gange sætter jeg helikopteren ned på jorden for at gå på opdagelse i stort og småt fra min hverdag som lærer. Efter to år på Bornholm vender jeg i 2018 tilbage til København, hvor jeg er lærer på en folkeskole på Østerbro i hjertet af speltbæltet. Efter skoletid giver jeg min forholdsvis livlige fantasi udløb ved at skrive noveller og romaner, imens jeg spiller vinylplader. På bloggen er jeg næsten altid saglig. Kommentarer er altid velkomne.

Det nye regering består kort fortalt, at tre partier, som sværger til teknokratiske løsninger. Det er partier, som har siddet på magten og brugt New public management, som styringsapparat. Det er ikke partier, som viger meget opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø i den offentlige sektor. Frem for alt er det en generation, som har brilleret i årti ved aldrig for alvor at spørge lærerne til råds om, hvordan man laver en god folkeskole. Titusinder læreres årelange viden om børns læring og trivsel inddrages aldrig. Her er et par eksempler:Venstre førte valgkampagne for at give de offentlige ansatte mere i løn, hvis de arbejder mere. Lærerne vil gerne have mere i løn, men ikke flere opgaver. Vi har rigeligt, og de knopskyder i alle retninger. Socialdemokratiet slipper næppe grebet om skolereformen, inklusion og de lange skoledage nu, hvor alle de politiske partier som har fortrudt skolereformen er sat uden for indflydelse. De lyder smart med fokus på de kloge hænder i folkeskolen, men det er også fordumsfuldt at tro, at alle bogligt udfordrede elever er potentielt gode håndværkere. Som regel er det elevernes sociale færdigheder mere end deres faglige færdigheder, som er udfordringen. Regeringen tager heller ikke højde for, at det kræver uddannelse af faglærere og opgraderinger af faglokaler. I en høj-inflationstid vil kommunerne næppe stemple ind med flotte nye faglokaler til de dygtige hænder. Det tager tid at forandre. Det vil få flere unge over i håndværksfag hurtigt med bedre mulighed for praktik og mere tid til uddannelsesvejledning.

Hvad er det, der går galt i folkeskolen? En ting går i hvert fald galt. De folkevalgte lytter ikke til lærerne på 10. år, selvom det er os, der arbejder mest med børns læring og trivsel. Lærere er dejlige, dygtige og flittige mennesker af alle køn lige så forskellige, som folk er flest, og vi kan skabe en bedre folkeskolen ved at involvere lærerne i udviklingen. Det er mit ønske for 2023, og at regnen skal holde op nu.