Læs mere fra bloggen: Specialpædagogik i praksis
Blog
Når ens gamle elever kommer på besøg
Så varmer det ens gamle lærerhjerte
Publiceret
Senest opdateret
Det sker fra tid til anden, at jeg møder nogle af mine gamle elever fra specialklasserne. For nogen år siden på Cirkle K mødte jeg en som sagde: "Kan du ikke huske mig. Det var mig der var en lille lort der spurtede rundt og lavede ballade. Nu er jeg blevet bestyrer af Crikle K ude i vestbyen. Jeg er lige heroppe for at hjælpe lidt da der er en der er syg".
Jeg skulle lige spole tilbage og kunne godt huske ham. Men der var røget nogen flere muskler på den unge mand, og en helt anden attitude.
Jeg har de sidste på uger fået besøg af ikke mindre end to gamle elever, som lige ville komme og hilse på. Søde rare unge mennesker som fortalte stolt at de var nået langt, kommet på gymnasiet, fik ok karakterer osv. Så man gør et aftryk positivt og gør en forskel for nogen.
Det varmede at de kom, og gerne ville se mig igen og fortælle deres historie. For jeg kunne jo også huske de ture i manegen med dem, da de havde meget svært ved at indordne sig under, at det faktisk var en skole, hvor de skulle lære noget da jeg havde dem i sin tid.
Det perspektiverer lidt ens dagligdag, hvor der godt kan være mange konflikter i kravsituationer. Somme tider tænker jeg om man ikke lige så godt kan vente med at forsøge at undervise til de er klar. Men tænker også at meget af det vi laver er at gøre dem klar til at modtage undervisning. Og at vi derfor skal sænke de faglige krav noget, og sætte nogle sociale mål i stedet for. Så det vil jeg tage med mig fremover i den næste tid.
