Specialpædagogik i praksis
Blog
Affektsmitte og sensitivitet
Det at vi smitter hinanden med vores humør er alment kendt. Men det er især udpræget i specialklasser, hvor der kan være en sammensat elevgruppe.
Kom til at tænke på et interview jeg lavede i forbindelse med min bog ”Relationer og anerkendelse”:
I mit daglige arbejdet har jeg børn der både trigger hinanden og er udfordrede selv. Børn som har problematikker som trigger hinanden, eller man kan sige at deres affekt smitter. For eksempel har vi haft en dreng med Aspergers syndrom. Børn med Asperger ersom i sin natur er meget angst, og hele tiden havde brug for tætte relationer til den voksne. Ofte skulle han have en voksen ved siden hele tiden. Samtidig havde vi en dreng som manglende enhver form for autoritetstro, og var grænsesøgende og drillende. Denne grænsesøgende adfærd og manglende autoritetstro, kunne godt gøre at vores pædagogiske styring blev mistet. Det kaos der så fulgte, triggede så drengen med Aspergers angst. Samtidig havde vi en dreng, som med sandsynlighed havde ADHD. Han var samtidig medløber, når drengen med manglende autoritetstro satte gang i en konflikt.
I det interview er det helt tydeligt at eleverne smitter hinanden. Især når man er sårbar eller har en udviklingsforstyrrelse bliver man smittet af andres affekt. Man er særligt sensitiv. Desværre er det sådan at den negative affekt har et større spredningspotentiale end den positive. Når man fx kommer hjem fra job og er i super humør, så kan ens partners tilsvarende negative dag påvirke en, så det desværre er den energi der ”vinder”. Det er et helt studie i sig selv, at blive un-attached, og kan kræve et intensivt kursus i nærvær og mindfulness fx
Photo by KATERYNA on Reshot
