Blog

Hvor er folkeskolen i valgkampen og hvem fisker efter lærernes stemmer?

5 løsninger, der ikke dur - 5 løsninger, der måske dur - 1 løsning, der duede

Publiceret Senest opdateret

Først præmissen:

Når jeg iagttager den igangværende valgkamp, så er det åbenbart, at der ikke er mange stemmer i skolelærerne. I hvert fald er der ikke mange politikere, som fisker efter lærernes stemmer. Det er synd og skam, for lærerne trænger til, at politikerne indfrier nogle drømme om at gøre folkeskolen til et sted med bedre læring og trivsel for børn og bedre arbejdsvilkår for lærerne.

Folkeskolelærerne, som de er flest, ønskede op til sidste overenskomstforhandlinger bedre arbejdsvilkår frem for lønfremgang. Ønsket blev fejet af bordet, da de folkevalgte i KL angiveligt mente, at fx psykisk arbejdsmiljø var alt for abstrakt til, at det kunne indgå i overenskomstforhandlingerne. Det var en dum og kortsigtet strategi, som nu hævner sig for politikerne og administratorer, fordi lærermanglen er kommet for at blive.

Jan Frejlev tænker højt

Lærer i dansk, engelsk, historie og drama. Har desuden været AMR og TR. Det betyder alt for mig, at lærerne har et godt arbejdsmiljø. Forvent, at jeg kommenterer og beskriver stort og småt i en lærers livlige virkelighed. Mit udgangspunkt er, at jeg ser verden i helikopterperspektivet. Vær beredt på, at det bliver langt i spyttet indimellem, og metaforer, sammenligninger og anekdoter vil flyve vildt med et glimt i øjet. Andre gange sætter jeg helikopteren ned på jorden for at gå på opdagelse i stort og småt fra min hverdag som lærer. Efter to år på Bornholm vender jeg i 2018 tilbage til København, hvor jeg er lærer på en folkeskole på Østerbro i hjertet af speltbæltet. Efter skoletid giver jeg min forholdsvis livlige fantasi udløb ved at skrive noveller og romaner, imens jeg spiller vinylplader. På bloggen er jeg næsten altid saglig. Kommentarer er altid velkomne.

Optaget til læreruddannelsen daler, flere unge lærere checker ud af folkeskolen allerede et par år efter endt uddannelse. De gav alt, hvad de havde, indtil de ikke havde mere. Flere går på nedsat tid for at kunne have et liv, hvor familieliv og job hænger sammen. Samtidigt forlader store årgange af erfarne lærere faget, fordi de har den alder, hvor man kan det. Ovenikøbet er det små ungdomsårgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet, så både den offentlige og den private sektor kæmper benhårdt om at tilbyde de unge gode arbejdsvilkår. Lønnen som lærer er en pæn mellemindkomst. Pensionen er god. Desværre tilbyder folkeskolen også høje følelsesmæssige krav, uddannelse og efteruddannelse som halter bagud hele tiden, mange indsatser fra oven, som aldrig bliver trænet og øvet ordentligt, inden den næste indsats rammer. Generelt for mange opgaver og for lidt tid. Vi skal hele tiden være dygtigere, billigere og hurtigere. Mængden af udfordrede børn vokser gradvist, mere og tid går med udredning, forældrekontakt på bekostning af planlægning og evaluering af læring. 19% af alt undervisning i folkeskolen bliver varetaget af folk, der ikke har en læreruddannelsen. Tænk engang, hvis 19% af alle piloter, hjertekirurger eller eller el-installatører ikke havde den påkrævede uddannelse? Vi ville have endnu flere flystyrt, tidlig død af hjertestop og brand i boligerne. Uddannelse og viden løfter mennesker - sådan er det bare!

Hvad kommer ikke til at virke?

Folkeskolen fylder ikke meget i valgkampen. Alligevel gror der løsninger i politikernes landskab for at forbedre vilkårene i folkeskolen, så det bliver attraktivt at arbejder der.

Her er fire løsninger, som ikke vil virke, men som ikke lader sig mane i jorden:

1) Skattelettelser. Det er arbejdsvilkårene ikke lønnen, der er udfordringen. I øvrigt er de skattelettelser, som der loves så latterlige lave, at det ingen mening giver. Ingen bliver i folkeskolen for 300 kr. ekstra om måneden eller 1.000 kr. om året, som der er blevet lovet i den igangværende valgkamp.

2) Tale læreruddannelsen op. Selvom vi lever i en tik tok-tid, hvor korte positive beskeder kan flytte tankesæt og lokke folk til at skifte mening, så hjælper det ikke spor, hvis de lærerstuderende ikke forberedes på at fungere i den verden, de møder, når de er uddannede.

3) To voksne i indskolingen. En lærer og en pædagog. Læreren tager sig af det faglige. Pædagoger er god til relationer, siger nogen. Når man tager i betragtning, at ingen lærerstuderende slipper nådigt igennem læreruddannelsen uden at kunne Louise Klinges relationsbegreber forfra og bagfra, er det virkelig komisk. To voksne i klassen fungerer kun, hvis de får tid til at forberede, udføre og evaluere tiden i klassen. Flere voksne ind i klasserne giver ikke automatisk bedre trivsel og læring.

4) Lange skoledage. Mange børn sover for lidt til at kunne holde til en lang skoledag, og kravene til, hvor meget ansvar for egen læring, man skal tage, når man er barn er urealistisk høje og komplekse.

5) Den blinde tro på, at folkeskolen udvikler sig bedst via en endeløs kæde af top-down velmente indsatser, som kommer hurtigere og hurtigere og besluttes af politikerne fjernt fra praksis, og som sendes ind i folkeskolen ofte midt i skoleåret, og hvor de synker sporløst i skolens principprogrammet. Mængden af indsatser i fx København er så overvældende, at man er nødt til sætte dem ned til punkt 2, hvis man vil have dem alle samlet på et A3-papir. Jeg sværger, at det er sandt. Oftes ledes opstart af indsatser af en turnerende faglig konsulent, der lønnes op 5.000-10.000 kr. i timen dvs. pengene forsvinder ud af folkeskolen.


Her er nogle løsninger som vil virke, hvis man vil kæmpe for dem:

1) Sæt alle læreres opgavemængde herunder det ugentlige timetal ned til 80-90% af, hvad det er i dag med nuværende løn. Det vil give mere tid til at udføre et godt arbejde, lette stressbyrden og få flere til at vælge lærerjobbet og ovenikøbet bliver der. Desuden vil den nuværende arbejdsstyrke blive spredt ud over flere stillinger.

2) Gøre det lovpligtigt, at man kun må undervise i folkeskolen med en statsgodkendt læreruddannelse.

3) Tilbyde folk, der arbejder i folkeskolen uden læreruddannelse lukrative uddannelsesmuligheder, så de tager en læreruddannelse.

4) Bedre seniorordninger, så erfarne lærere bliver længere tid i folkeskolen. Det kan være flere fridage end i dag med fuld løn, eller retten til at tjene mere uden fradrag i pension.

5) Bedre mulighed kompetencegivende efteruddannelse, så lærerne ikke går på krykker i Ålborg fagligt set efter endt uddannelse og især i forhold til at kunne være på omgangshøjde med forandringerne i børnekarakteren.

Nu må det være lærernes tur til at sende en hård presbold til politikerne, så vi ikke om to år ved OK24 står tilbage med hatten i hånden med en solid reallønsnedgang pga. inflationen, og en lærerflugt, som ikke er gået i sig selv, fordi vi ikke fik råbt politikerne op om, at folkeskolen som en sund arbejdsplads er vigtigere end minkavlere, hvor mange mandater, der skal til for at fyre én i FE, og den evige drøm om, at friheden kommer igennem skattelettelser.

Heldigvis er jeg ikke politiker, og hvis jeg var, ville jeg være en rigtig dårlig én af slagsen, men jeg vil i hvert fald kæmpe hårdnakket for genindførsel af 7 ugers sommerferie. Det ville der være stemmer i ;)