Fransklærerforeningen

Blog

En legende og eksperimenterende tilgang med fokus på bevægelse giver sprogmodige elever

Tavse elever

Publiceret Senest opdateret

Der har gennem de seneste år været et stigende fokus på elevers manglende deltagelse i mundtlighed i både engelsk, tysk og fransk i grundskolen. Det fremgår også af det faktum, at flere og flere lærerstuderende skriver deres BA-projekt med netop fokus på elevers manglende deltagelse i klassesamtaler. Studerende oplever det i deres praktikker og undrer sig, fordi eleverne i frikvarterer og i deres fritid indgår i utallige sammenhænge, fx virtuelle spil, hvor de taler frit og ubesværet med både kendte og ukendte medspillere. Det er et problem, at elever tier stille på perfekt engelsk, tysk og fransk i timerne. Sprogfagene bygger på elevers tilegnelse af kommunikative færdigheder gennem klassesamtaler og mundtlig kommunikation som kernecentralt element. Også forskning undersøger problemfeltet, fx https://unipress.dk/udgivelser/m/mundtlighed-i-fremmedsprogsundervisningen/

Line Krogager Andersens forskning viser, at det kan være vanskeligt at motivere alle elever til at deltage mundtligt i undervisningen, samt at mundtlighedsundervisning ikke altid er tilstrækkelig målrettet. I hendes forskningsopsamling opdeler hun udfordringerne i tre kategorier: 1) sociale faktorer, 2) psykologiske faktorer (motivation, kommunikationsparathed, psykologisk tryghed) og 3) sproglige udfordringer (fx ordforråd, grammatisk og pragmatisk kompetence samt kommunikationsstrategier). Line Krogager Andersen opsummerer en række tiltag, der kan fremme mundtlighed: task-baseret undervisning, fremmedsproget som klasserumssprog, digitale og webbaserede ressourcer, leg og spil, projektarbejde, kommunikationsstrategier og den kommunikative klassesamtale.

Franskbloggen

På Franskbloggen blogger på skift medlemmer af Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen og folkeskolefraktionen af Fransklærerforeningen.

Erfaringer fra tidlig sprogstartsprojekter

Erfaringer fra flere tidlig sprogstartsprojekter viser, at yngre elever er motiverede og umiddelbart glade for at lære nye sprog, og de er derfor oftest aktivt deltagende i mundtlige sprogaktiviteter. De unge elever udgør en elevgruppe, der kendetegnes ved at have en legende tilgang til læring. Denne viden har været afsættet for vores udviklingsprojekt ”Tidlig sprogstart – fransk i 3./4.klasse”. Projektet er et toårigt projekt og finansieret af NCFF-midler. Projektets mål er at skabe sprogpædagogisk innovativ udvikling af undervisning i tidlig fransklæring samt give eleverne adgang til en solid bevidsthed om og erfaring med, hvordan de tilegner sig et sprogfag som fransk med afsæt i en legende tilgang.

Bevægelse, der giver mening

I et læringsmæssigt perspektiv er formålet med at inddrage forskellige bevægelsesaktiviteter overordnet set at understøtte og fremme elevernes læreprocesser. Læring sker ifølge Knud Illeris inden for rammer af en ydre sammenhæng, der har flere lag. Disse indbefatter den konkrete situation og handler om en samspilsproces mellem den enkelte elev sammen med andre elever og en lærer. Forståelse af læring involverer tre dimensioner: den indholdsmæssige (den dimension i læringen, der har fokus på det, der læres), den drivkraftsmæssige (fx motivation, følelser og vilje) og den samspilsmæssige dimension (fx det nære miljø som et klasseværelse). I Illeris’ forståelse skaber den enkelte elev mening gennem indholdsdimensionen, hvilket i relation til vores projekt kan tolkes som betydningen af, at fransklæreren sammen med eleverne skaber en sammenhængende forståelse af de aktiviteter, der foregår i den enkelte lektion.

Fokus på leg og bevægelse, motivation, sprogmod og sprogfaglig selvtillid

I projekt Tidlig sprogstart – fransk i 3./4.klasse har vi organiseret undervisningen/lektioner/forløb i tre faser, hvor der samlet set indgår legende aktiviteter, krop, musik og drama samt kreative og æstetiske læringsaktiviteter. Principperne for at skabe en rammefortælling om fransk som et sjovt, nemt og motiverende sprog at lære via en legende og musisk tilgang kan opbygges med planlægning i tre faser med fokus på lytning, bevægelse, genkendelse af indhold og imitation af ord og udtale.

I før-fasen spørger læreren ind til elevernes kendskab til sang-/bevægelseslege fra deres familie- og skoleliv og opfordrer dem til at synge sangen, hvis de har lyst til det på det sprog, som de kender sangen. Ofte vil eleverne kende de samme sange og bevægelseslege og tit på flere forskellige sprog. Herefter introducerer læreren eleverne til dagens sangleg på whiteboardet, synger og danser for og opfordrer eleverne til at synge med gennem lyd- og ordimitation. Bevægelser kan være med i sangen til umiddelbar imitation som fx https://comptines.tv/tete_epaules_genoux_et_pieds mens andre sange som fx Alain Le Laits univers lægger op til, at eleverne selv skaber bevægelserne: https://www.youtube.com/watch?v=atNkI6QFZ50

I under-fasen kan der laves aktiviteter i små grupper, hvor læreren introducerer en fortælling/et eventyr, som eleverne ligeledes genkender fra forskellige sprog, fx klassiske eventyr som ’Guldlok og de tre bjørne’, hvor der nu er fokus på genkendelse af indhold gennem lytning og oplæsning samt samtale med afsæt i lyd og ordimitation, fx https://www.thefrenchexperiment.com/stories/goldilocks.

Eleverne kan producere korte genfortællinger af eventyret gennem tegnede historier, små rollespil, dukketeater med egne hånddukker eller skuespil der optages på egne mobiltelefoner. Denne anden fase fortsætter i næste lektion, hvor læreren igen samtaler med eleverne om, hvad de lavede sidste gang fx i form af genoplæsning af den brugte passage, der følges op af en følgende ny passage og spørger eleverne om, hvad der sker i denne sekvens. Denne oplæsning kan også handle om at tage afsæt i en meget enkel fortælling, der har gentagelsen som den røde tråd i historien, fx ”C’est à moi, ça !” eller/og kombiner med YouTube versionen: https://www.youtube.com/watch?v=1pXMzZzOhMc

Lektionens efter-fase afrunder dagens aktiviteter ved at læreren afslutter med den samme sang og bevægelse som indledte lektionen for at skabe en rammefortælling i relation til at repetere og gentage.

Kom og deltag i den afsluttende konference

I Danmark omgives franskfaget ofte af en forældrefortælling om, at det er et svært sprog at lære. Denne fortælling knytter sig an til forældrenes egne skolesproglige erfaringer, hvor franskundervisning ofte havde fokus på grammatiske regler, verbalbøjningsformer og ordforråd uden kontekst.

Sprogsynet har ændret sig markant i både folkeskolens læseplaner og ungdomsuddannelsernes læreplaner. Projektet viser, at de deltagende lærere lykkes med at give eleverne en positiv oplevelse af, at det er let og sjovt at lære fransk i en legende læringskontekst.

Deltag i den afsluttende konference d. 26. august 2022 på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg, Humletorvet 3 og hør projektets lærere dele ud af deres erfaringer. Hør også elevstemmer og skolelederes erfaringer og anbefalinger til andre skoler, der inspireres til en tidligere sprogstart og sprogundervisning med fokus på pædagogiske og didaktiske tiltag, der kan fremme mundtlighed. Programmet er meget snart tilgængeligt og vil blive lagt ud her på folkeskolen.dk.