Evnen til at svare ja eller nej, til at tænke og handle selvstændigt, er det mål, uddannelsen må stræbe efter.

Lærerspørgsmål til Gert Biesta ved hans besøg på læreruddannelsen i Aarhus oktober 2022

”Hvordan kan vi som undervisere vide, at vi er på rette spor og rent faktisk hjælper børnene med at blive selvstændige subjekter, der er rustede til at tage livtag med verden?”

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Gert Biestas svar

”Det er netop det spørgsmål, man som lærer må blive ved med at stille sig selv. Og som lærer har man derfor også til opgave at blive ved med at ”banke på” hos den enkelte elev. For ved at blive ved med at henvende sig til den enkelte og spørge til vedkommendes ’jeg’ i forskellige situationer, ’Hej, dig dér, hvor er du?’, så minder man både sig selv og den anden om, at vi har en mulighed for at eksistere som subjekter og ikke kun som objekter. Det er det allerbedste, vi kan gøre som undervisere”

Underviser på læreruddannelsens kommentar til Gert Biestas pædagogiske tænkning

”Gert Biesta opsummerer mange af de ting, som rigtig mange lærere er frustrerede over i de her år. Blandt andet, at skolen og formålet med uddannelse spændes for så mange forskellige politiske dagsordner. Det er med andre ord skolen, der løbende skal indrettes og justeres, så den passer til det aktuelle samfunds behov. I stedet burde der være fokus på, hvordan vi sikrer, at børnene bliver selvstændige og livsmodige mennesker.”

To journalister fra dagspressen og DR interviewede Gert Biesta

Opfølgende forelæsningen 4/10 2022 interviewede Bjørg Tulinius fra Kristeligt Dagblad og Carsten Ortmann fra D R Gert Biesta, og i en senere radioudsendelse vil man kunne høre mere; allerede nu kan man læse avisinterviewet https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/skolen-har-forsoemt-sin-allervigtigste-opgave-goere-boern-og-unge-til-selvstaendige

Uddrag fra artiklen om Gert Beista

"Med Parks-Eichmann paradokset kalder han lærerens opgave for en hjælp til ´subjektgørelse´. Det kan lyde lidt abstrakt og akademisk, men Biesta bruger et meget tankevækkende eksempel på, hvad det vil sige at være uddannet til at agere som et subjekt i modsætning til ikke at gøre det.

Eksemplet handler om forskellen mellem den tysk-østrigske SS-officer, nazisten Adolf Eichmann, der regnes som en af arkitekterne bag holocaust under Anden Verdenskrig, og den sorte amerikanske borgerrettighedsaktivist Rosa Parks, der i 1955 nægtede at sætte sig bagerst i bussen og satte sig foran, hvor ellers kun hvide måtte sætte sig. Og når Biesta sætter netop disse to mennesker og deres handlinger op over for hinanden, handler det netop om deres evne, eller mangel på samme, til at optræde som subjekter og være i stand til at træffe selvstændige, moralske valg.

Rosa Parks blev hentet af politiet og stod ved, at hun havde begået noget ulovligt, og at det var en helt bevidst handling. Eichmann derimod indrømmede godt nok ved retssagen imod ham, at han havde arrangeret massedeportationerne af jøder og andre. Men han nægtede at have et ansvar for konsekvenserne af disse handlinger – nemlig alle disse menneskers død – for som han sagde, havde han blot fulgt de ordrer, han havde fået,” forklarer Biesta fra talerstolen.

Sat på spidsen kan man med Gert Biestas fokus på, hvorvidt vi som mennesker er i stand til at handle selvstændigt, som subjekter, se eksemplet som en tydelig illustration af, at netop Parks handler selvstændigt, mens Eichmann nægter at have et selvstændigt ansvar.

Men hvis vi nu tænker rent Pisa- og måleagtigt, så er Eichmann jo et eksempel på en, der er godt uddannet, for han har lært reglerne og gør, hvad systemet forventer af ham.

Parks kan derimod ses som et menneske, der er dårligt uddannet, for hun har tilsyneladende ikke lært at følge samfundets regler og love.

Alligevel vil jeg vove den påstand, at det er Parks, der optræder som et selvstændigt menneske, et subjekt, og Eichmann, der til gengæld ser sig selv som objekt,” siger Gert Biesta.

Evnen til at svare ja eller nej, til at tænke og handle selvstændigt, er med andre ord det mål, uddannelsen må stræbe efter. Både i skolen og i hjemmet, lyder det fra Gert Biesta."