Politik op til valget: Skole og uddannelse svigtes af både moralske liberalister og IT-gale socialister

Sikkerhed og tryghed, hvad er der galt med det?

Der er en tonedøvhed blandt politikerne op til dette valg. Man italesætter ivrigt tryghed og sikkerhed og vil både på midten, hen over midten og på yderfløjene tage patent på disse to ord, som ingen i hele verden vil bestride det gode ved.

Hvad dækker sikkerhed og tryghed over?

Men problemet er, at både de liberale og venstrefløjen (midt, såvel som yder) ikke tør, vil eller magter at tage fat i den desperation og magtesløshed, som lærere, børn, unge og deres bedsteforældre står midt i. De hverken tør, vil eller kan dermed søge ind bag ordene tryghed og sikkerhed og forsøge at sige noget om, hvad der faktisk gemmer sig bag usikkerhed og utryghed. Nemlig tale om, at det er storkapitalen, der i dag styrer Danmark og Danmarks befolkning – hen over hovederne på samtlige politikere, der bare lader det ske.

Økonomisk ulighed og nedlæggelse af demokratiske fora er en farlig blanding

Lærere, børn, unge og deres forældre og bedsteforældre udgør en meget stor del af befolkningen. Og hertil kommer, at store dele af den øvrige del af befolkningen også giver udtryk for, at demokratiet vakler, og at der styres hen over hovederne på borgerne – vi taler om tech. giganternes suveræne styring af kommunikation og offentlige fora i dag – facebook, twitter, tik-tok m.fl. Den afmægtighed, der opstår, når demokratiet overtages af profithungrende magter – med politikernes fulde accept og støtte – er farlig at få blandet sammen med den øgede økonomiske ulighed, som med støt stigende hastighed er på vej mod toppen af det, der kan og vil bæres.

Lærere, sygeplejersker, pædagoger og andre offentlige ansatte mærker ligegyldigheden

Politikerne – underkastet markedets logik om nødvendigheden af konstant at fodre samfundsmaskineriets profitmaksimering – er blevet tonedøve overfor befolkningens desperation og afmagt. Man har solgt demokratiet til tech. giganterne, der er blevet de autoriteter, som politikerne ikke mere vil være. Politikerne smyger sig tyst og behændigt ud af ansvaret og vil, på alle vi andres vegne, have Danmark til at have førertrøjen på i forhold til at være en IT-stat med tech. giganterne for bordenden. Samtidig med at den økonomiske ulighed øges.

At afgive politisk autoritet er at sælge demokratiets kronjuveler

Pædagogik, det fag som er mit, handler om at ville sætte sig for bordenden og tage ansvar for menneskeligt samvær. Enhver underviser ved, at man taber muligheden for at arbejde fornuftigt, hvis man afgiver autoriteten. Og det samme gælder i politik. Men politikerne gør lige netop det i dag: de lader de økonomisk magtfulde tech. giganter sidde for bordenden; politikerne afgiver dermed både autoriteten og magten. I valgkampen afsløres det ved, at der konstant tales udenom selve kernespørgsmålet: Vil man tage ansvar for demokratiet, eller vælger man fortsat at sælge ud af samfundets kronjuveler: at forære de demokratiske fora, til storkapitalen?

Systemkritikken og socialliberalismen er afgået ved døden

I undervisningsverdenen afspejler den moralske liberalisme og den IT-gale socialisme sig i de to modsatrettede fronter: læringstilhængerne og dannelsestilhængerne. Begge er tilpasningskategorier, og det er en farlig tendens, at man således, med overfladiske kamp-arenaer, slører kritikken og de reelle problemer, som handler om topstyring og manglende demokrati. Der burde helt modsat tilpasning - kaldes på kritik og social bevidsthed. Men politikerne har frivilligt valgt at lade sig kaste for løverne i tech.giganternes arena, og det har dønninger langt ind i samfundets blodbaner og indre organer.

Først nedlægges de demokratiske fora – og bagefter bebrejder man lærere, børn, unge og hele befolkningen, at de er for passive

Det er nu her i denne valgkamp, at politikerne skal vise, at de faktisk vil kæmpe for en politik i mere end en overfladisk forstand. Lyt til befolkningen. Genskab de demokratiske fora, hvor mennesker kan mødes på arbejdspladserne og i fritiden og have ytringsfrihed og medindflydelse. Hold op med at moralisere, styre fra toppen og instrumentalisere. Stop objektiveringen af mennesker med formning eller læring til underkasten sig en bestemt kultur eller magt. Gør op med tech.giganternes styring af samfundet – ikke mindst i skole og uddannelse, som er det demokratiske samfunds livmoder. Gør op med med neoliberalismen, som stadig lever i fuldt flor. Spørg i stedet skole og uddannelse, hvad der er brug for - så demokrati, åndsfrihed og ligeværd igen kan praktiseres og erfares i pædagogik og undervisning. Det er her samfundets hjerteslag begynder.

Skole og uddannelse prøver desperat at råbe jer politikere op: magtesløsheden lurer, det er ved at blive farligt – som det var engang i 1930´erne.

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening