Lærke Grandjeans blog

Blog

Sommerferiebrev til min voksne søn

Det er en vedvarende glæde at se din opdragelse og pædagogik i fuld virkning, og jeg fristes til at mindes gode gamle Rousseau og hans bog om Emile

Publiceret Senest opdateret

Pædagogik og opdragelse i praksis

Kære Peter. Tusinde tak for dejlige feriedage, det har været en fornøjelse og glæde bare at være sammen med dig, Elliot og Robin; det ´kan noget´ at bo sammen i feriedagene. Det er en (vedvarende) glæde at se din opdragelse og pædagogik i fuld virkning, og jeg fristes til at mindes gode gamle Rousseau og hans bog om Emile: ”Vi fødes svage, men behøver styrke. Vi fødes blottede for alt og trænger til hjælp. Vi fødes uden omdømme; vi har brug for dømmekraft. Alt det, som vi savner fra fødslen og får brug for som voksne, gives os gennem opdragelsen. Denne opdragelse får vi dels gennem naturen [indre udvikling af organer og åndsevner], dels af menneskene [der hjælper og støtter til den rette brug af organer og åndsevner] og dels af tingene [erhvervelse af egen erfaringer gennem de ting, der omgiver os].”

Inderste message om opdragelse

Rousseaus inderste message er, at det ledende udgangspunkt for opdragelse skal være naturens opdragelse, altså indre udvikling af organer og åndsevner. Og: hvis der skal ske et heldigt sammenfald af en helhedsmæssig opdragelse, skal naturens opdragelse smelte sammen med menneskenes og tingenes opdragelse (som variablernes domæne, altså i kompleksibilitet).

Du gør konkret det, du siger, du vil gøre

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Jeg synes Elliot og Robin er meget heldige, for de bliver først og fremmes set og hørt og forstået ud fra deres grundlæggende natur i krop og sind. Og ikke pacet ind i et bestemt (samfundsbestemt) mønster. (Det er det samme, jeg altid selv har forsøgt både som forælder og som lærer men jo uden at kunne vide bestemt, om det var det rette at gøre). Du peger på kultur og socialitet og verden – du tvinger ikke. K.h. Mor

Også behov for teoretisk kritik

PS. Grunden til, at jeg skriver om og oversætter Gert Biestas bøger er netop, at hans teori om ”Verdensvendt Undervisning” er meget Rousseau-inspireret, og han er blevet verdensberømt, fordi han teoretisk kan pege på og vise, at pædagogik handler om: At tage udgangspunkt i at hjælpe og opmuntre et andet menneske til at stå ene, som sig selv - på en ´voksen ´ måde og i samklang med andre mennesker, verden og universet. Gert Biesta er dermed en betydningsfuld kritiker af den herskende tvangs- og tilpasnings- ”pædagogik”.