Teaching to the test?

Kvalifikations skalaen

Jeg kan jo ikke udtale mig om, hvad andre kan modstå, men for egen del fik jeg hjerteflimmer og alvorlige fysiske smerter, da jeg i for høj grad, for mange gange og i for lang tid forsøgte at gå med på test-logikken. Jeg forsøgte at overbevise mig selv og mine unge og voksne elever om, at det jo bare var for at hjælpe dem, at de skulle testes og måles og vejes for at finde ud af, hvor på den kvalitative skala, de lå, når de ankom til undervisningslokalerne, og hvor de så lå, når de skulle til at forlade mig og min undervisning for at afslutte med en afgangsprøve.

Hjælp mig

Jeg tror, læsset tippede for mig den mørke vintermorgen, hvor én af mine elever, noget forsinket, trådte grædende ind i klassen, og med snot og tårer pressede sit hovedet mod min skulder og hulkende fremstammede, du skal hjælpe mig. Hendes nød nåede mig, og kort fortalt ankom jeg selv den dag til et ´point of no return´. Jeg kunne ikke mere modstå presset, men i modsætning til de fleste af mine kolleger førte det ikke til, at jeg accepterede og overgav mig til mantraet: Vi kan da ikke leve uden test.

Sygt at acceptere evidens og måling

For at gøre en lang historie kort erkendte jeg den dag, at jeg havde svigtet denne grædende elev, og mine andre elever, ved at gå med til at bruge test som ´et pædagogisk redskab´. Min undervisning havde langsomt ændret sit fra at tage udgangspunkt i mine elevers biografi, at se dem som de mennesker, de var – og at tilrettelægge mit arbejde ud fra det. Jeg så dem ikke mere som hele mennesker, men på en måde som nogle produkter, der skulle hældes flere og flere kundskaber på, så de kunne præstere i forhold til test. Min leder havde givet os lærere rigtig meget evidens for test, og hun havde indprentet det meget tydeligt, at hun forventede, at vi var enige. Men jeg indså denne mørke vintermorgen som i et spring, at det er sygt at acceptere evidens og måling.

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Hvor finder man belæg for test?

På en måde har denne oplevelse og disse erfaringer givet mig indblik i, hvorfor jeg i dagens debat kan læse en udtalelse fra en lærer: ”Det, at eleverne for fremtiden kan se frem til flere test, er nødvendigt, hvis det skal være et pædagogisk redskab. Man er nødt til at teste løbende, hvis man skal måle elevernes udvikling. Jeg laver selv test flere gange om året i mine klasser”. Jeg er dog nødt til at spørge denne lærer: Men hvor i pædagogikkens praksis eller teori er der belæg for, at man kan måle sig til børns (eller unges) udvikling?

Test er hinsides pædagogik

Siden jeg personligt traf min afgørelse om at sige nej til test og gik ud ad skoleporten for sidste gang, har jeg arbejdet på at finde dybdegående og saglige argumenter ud fra pædagogisk praksis såvel som teori, fordi det er min overbevisning, at test ikke hører med i den pædagogiske arena. Jeg er dog slet ikke så sikker på, at hverken dybdegående eller saglige argumenter er tilstrækkelige, slet ikke, når man betænker den næsten enstemmige afgørelse i det danske folketing torsdag d. 9/6 2022 om at ville videreføre brugen af test. Men man kan da altid håbe.