Verdensvendt undervisning og kunst

Pædagogik – mellem filosofi og politik

I november 2019 inviterede Steen Nepper Larsen til et af sine berømte, åbne `Tvist´ arrangementer på DPU i København. Jeg fortalte dengang lidt om "Letting Art Teach", hvorefter Steen Nepper Larsen spurgte mig: ”Hvorfor er den bog ikke oversat til dansk?”. Det tænkte jeg meget over og påbegyndte et lille stykke arbejde, for at dette skulle ske. Nu er den oversat, og det var faktisk mig, der fik lov til det. Helt con amore, skal jeg skynde mig at sige, jeg har ingen andre ´aktier´ i denne bog end at pege på Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen.

Modsat intentionen om lighed – skaber læring og test polarisering

Biesta peger i bogen "Lad kunst undervise" på kunst og pædagogik som alternativer til den globale lærings- og testkultur; en kultur, der i dag snarere end at være egentlig uddannelse er en slags ”no-go-money-making-machine”. I en stadig tiltagende instrumentalisering af uddannelse er spørgsmålet: Hvordan kan børn og unge igen få ro og rum til at modtage en opmuntrende undervisning, uden konstant at være under overvågende testning og kontrol? I en, uden tvivl, bedste mening forsøger man nationalt såvel som globalt at få en ensrettet test- og konkurrencebaseret læringskultur til at udjævne sociale og kulturelle forskelle; men stik imod hensigten frustreres børn og unge. De mangler indhold og retning for deres personlige og fælles liv. Med lærings- og testkulturen er der sket en polarisering af børn og unge, og de giver nu udtryk for utilfredshed, modstand, og direkte voldsomheder; flugten fra de offentlige skoler bliver ved at stige.

Kunstens og pædagogikkens veje krydses i det praktiske liv

Med andre ord har man i det stadigt øgede præstations- og kompetenceræs mistet det, der egentlig gør uddannelse til uddannelse, nemlig den menneskelige dimension. Den dimension, som interesserer sig for børn og unge som unikke personer, der gerne skulle bydes velkomne ind i et pluralistisk fællesskab. Kunsten og pædagogikken kan hjælpe med at genfinde denne menneskelige dimension, i følge Gert Biesta. Men man må stille spørgsmålet: Hvad er pædagogikkens og kunstens egenart? Det er ud fra dette spørgsmål, at Gert Biestas ”Lad kunst undervise” viser, hvordan kunstens og pædagogikkens veje kan krydse hinanden ud fra spørgsmål som: Hvad vil det egentlig sige at eksistere som menneske? Hvordan kan man få et godt liv med mulighed for indsigt og dømmekraft? Hvad skal der til, for at demokrati, ligeværd og åndsfrihed konkret kan praktiseres i skole og uddannelse?

Kunstens og pædagogikkens DNA: at finde et selv, at kunne sige jeg

Hvis man vil være i tilværelsen og verden på en realistisk måde, så er der ikke ubegrænsede udfoldelsesmuligheder: at tro, at verden er et grænseløst tag-selv-bord, det er et udtryk for egoisme. Den røde tråd i pædagogik og kunst er at vise børn og unge, at nok er man med og i verden, men den enkelte er ikke verdens centrum. Kunsten, i skikkelse af billeder, litteratur, musik m.v. kan bidrage til at hjælpe børn og unge til at finde et selv og få et realistisk blik på egne personlige udfordringer og muligheder. DNA´et i kunst og undervisning er opmuntring og støtte til at finde ud af, hvor man egentlig selv er i verden og til at finde ud af at kunne sige jeg. Jeg kan forholde mig til fagene, til det sociale og kulturelle og til selve tilværelsen.

Forstyrrelse, suspension og únderstøttelse

Biestas hovedærinde er, i krydsfeltet mellem kunst og undervisning, at pege på uddannelsesopgaven: At opmuntre et andet menneske til at eksistere i og med verden på en voksen måde, altså som subjekt. Selvom man aldrig kan udstikke garantier for, at uddannelse rent faktisk virker, så kan vejen henimod en succesfuld undervisning være at starte med at lade kunsten, og dermed verden, tale til og adressere det enkelte menneske. Lad kunst undervise med: (1) Forstyrrelse af barnet/den unge, med henblik på at åbne et rum, hvor et selv og et jeg kan findes. (2) Suspension, det vil sige ophævelse af tid og sted, for skabe indhold og form til en verdensvendt undervisning. (3) Understøttelse, at hjælpe barnet og den unge til at ´stå selv´.

Verden kommer til syne i krydsfeltet mellem kunst og pædagogik

At lade kunst undervise og at undervise i kunst, bør ikke opfattes instrumentelt. Det vigtige er ikke, om kunsten og det kunstneriske udtryk kan bruges til noget andet. Men at kunst kan udsige noget vigtigt om livet i, og med, verden. Gert Biestas ”Lad kunst undervise” er både en bog om kunst i uddannelse, og om uddannelse til kunst (kunstner). Kunstens og pædagogikkens veje krydses, og det er i dette krydsfelt, at verden og tilværelsen kan komme til syne. Uden test, overvågning eller kontrol.

NB. Biestas kritiske refleksion fem år efter udgivelsen: https://blogit.uniarts.fi/en/post/letting-art-teach-five-years-after-a-reflection/

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening