Læs mere fra bloggen: Franskbloggen
Blog
Praksisfaglighed i et sprogfag - ny læreruddannelse
Publiceret
Senest opdateret
I den nye læreruddannelse skal
praksisfaglighed indgå som et indholdselement i franskfaget. Det er vi glade
for og meget parate til at arbejde med, fordi praksisfaglighed har indgået i
faget på KP i flere år i form af aktiviteter med vægt på en legende tilgang til læring i
sammenhæng mellem sprog, bevægelse og motorik. Vi har arbejdet med disse
aktiviteter ’hands-on’ i form af et fast indledende lektionselement, benævnt ’La
parole à….’ De studerende forbereder her et praksisorienteret indlæg, hvor de
på én og samme tid samtænker en mundtlig instruks på fransk til medstuderende,
koblet med en kropslig, musisk og legende aktivitet – som udfoldes sammen med medstuderende.
Aktiviteten afsluttes med en mundtlig evaluering, der har fokus på efterfølgende
brug af aktiviteten i en klassesammenhæng.
Dette lektionselement videreudvikles således i relation til formuleringen af den praksisfaglige indholdsdimension i franskfaget i den nye bekendtgørelse: ” Praktiske, musiske, kreative, legende og anvendelsesorienterede aspekter og undervisning samt bevægelse som et integreret element i franskundervisningen”. Praksisfagligheden understøttes endvidere af et afsluttet udviklingsprojekt om tidlig sprogstart (3. og 4. klassetrin) på nationalt plan i grundskolen. Du kan læse mere om projektet og hente masser af inspiration til din egen undervisning på: https://www.fransksprog.dk/da/if-news/tidlig-sprogstart-fransk-i-3-og-4-klasse
Her gengiver jeg forslag til en eller flere lektioner hentet fra en artikel om projektet i tidsskriftet ’Fransknyt’. Det er vigtigt, at du læser artiklen i sin helhed, førend du går i gang med nedenstående undervisningsforløb og tilpasser det den alder, sproglige viden og færdigheder, som dine elever har: https://drive.google.com/drive/folders/13cRSRJogcBkn7irhWDeSMgSms-SRHVA2
Fransklæreren planlægger et undervisningsforløb, hvor målet er, at alle elever skal blive i stand til at fortælle hinanden, hvor gamle de er. Læreren vælger aktiviteter og materialer og har fokus på, at musik og rytmik spiller en vigtig rolle i sprog og kommunikation. For at forstå ord og emner i dybden, skal sproget opleves ved brug af alle sanser. Eleverne udvider deres ordforråd, deres sprogforståelse og fonologiske opmærksomhed, når de sammen med læreren arbejder tematisk og konkretiserer, kropsliggør og hermed levendegør sproget. For de fleste elever er det en fordel at få knyttet konkrete bevægelser, fagter, mimik, gestik og fysiske aktiviteter på de chunks og ord, der indgår i forløbet, som gør at eleverne forstår og husker dem. Rytmen i en sang, hvor læreren inddrager fagter og bevægelser, understøtter læringen af ordenes og sætningernes rytme. Det er således væsentligt at tydeliggøre lyde og sprogvariationer, så ordene og sætningerne mærkes og opleves med hele kroppen.
Eleverne har i et tidligere forløb lært at tælle til 10 med brug af laminerede talkort og også lært at præsentere sig med brug af chunk’en ’Je m’appelle xxx’. Her har læreren lavet aktiviteter som refererer til Ottesens kategori to og tre med talkort i stående rundkreds og som memory-spil på gulv samt læring af chunk’en ’Je m’appelle xxx’ i stående rundkreds med rytmisk brug af kroppen i fagter og bevægelse. Læreren har efterfølgende organiseret en boldleg, hvor personen i midten spørger: Tu t’appelles comment ?’ og kaster bolden til en person i rundkredsen, der svarer: ’Je m’appelle xxx’. Denne person træder herefter ind i midten af rundkredsen og spørger en ny person: ’Tu t’appelles comment ?’ og så videre til alle i rundkredsen har svaret.
I sin planlægning af forløbet ’J’ai neuf ans’ vælger læreren materialer i form af to små videoer fra YouTube samt aktiviteter. Den første video er en bevægelsessang af Alain Le Lait, hvor tallene fra 1-20 indgår: https://www.youtube.com/watch?v=UsEz58BblMY. Der tælles af to sandorme og rytme og bevægelser samt tempo gør, at eleverne kan følge med og gentage mange gange. Eleverne står i en halvcirkel vendt mod smartboard’et, og der er plads til spontan efterligning af de to ormes bevægelser til musikken og også plads til spontane selvinstruerende bevægelser til sangen. Læreren har desuden valgt en lille video, hvor elever i chunkform stilles spørgsmålet i en enkel sang: ”Quel âge as-tu ? og elever besvarer deres alder op til 10 år i chunk’en: ”J’ai xxx ans”: https://www.youtube.com/watch?v=6dtoYs-2TDs .Tempoet er langsomt, og alle elever får mulighed for at stå i en halvcirkel rundt om smartboard’et og gentage chunk’en ’Jai neuf ans’ hver især.
Før-fasen
Læreren indleder med at tale med eleverne om, at de i et tidligere forløb har lært at tælle til 10 med brug af laminerede talkort og også lært at præsentere sig med brug af chunk’en ’Je m’appelle xxx’. Læreren repeterer tal og chunk med eleverne.
Læreren introducerer herefter emnet ”J’ai neuf ans og siger, at de i dette forløb skal bygge videre på den viden og de tællefærdigheder, de allerede har. Læreren siger også at målet er, at eleverne skal kunne indgå i små dialoger med hinanden og fortælle både om deres navn og om deres alder: ’J’m’appelle xxx. J’ai neuf ans’.
Læreren observerer, at forbindelsen bogstav/ord og lyd volder problemer for mange af eleverne. ’Ans’=år [ã] bliver umiddelbart udtalt /ans/.
Under-fasen
Eleverne stiller op i en halvcirkel ved smartboard’et og lytter, imiterer og danser til Alain Le Laits video. Læreren uddeler herefter balloner til eleverne, der lytter og imiterer chunk’en ’j’ai neuf ans’. Herefter er der ballondans, hvor eleverne skal møde så mange som muligt på fem minutter og bruge tal og chunks så mange gange som muligt i deres dialoger.
Uden at gennemgå regler for udtale af de franske stavemåder, indgår læreren som vejleder og går rundt blandt eleverne og fortæller dem, at bogstavet ’s’ som udlyd er stumt på fransk men ikke på engelsk.
Herefter anvender læreren Ottesens kategori tre om kropsliggørelse af det faglige indhold og uddeler ordkort med tallene fra 1-20 og beder eleverne udtale tallet og stille sig i den rigtige rækkefølge af tallene. Herefter uddeler læreren ordkort fra de to chunks: ’Je m’appelle xxx og j’ai neuf ans og beder eleverne udtale de to chunks og stille sig op i den rigtige rækkefølge.
Efter-fasen
Her vælger læreren at bruge efter-fasen til en gentagelse af sang, lyd og bevægelse fra før-fasen og ser, hvordan eleverne nu imiterer og bruger hinanden som hjælp, fordi alle kender de to videoer og har anvendt de to chunks i fællesskaber. Læreren danser med, hvilket gør, at eleverne lytter til hinanden og samtidig imiterer de læreren i både udtale, sang og bevægelse. Læreren observerer ved afslutningen af lektionen, at ordet ’ans’ nærmer sig udtalen [ã]. Chunk’en ’J’ai neuf ans’ ender med at blive til en lydchunk. Her forbinder eleverne – sammen med hinanden og læreren – lyd og sætningens prosodi med bevægelse.
Projektet viste, at de deltagende lærere lykkes med at give eleverne en positiv oplevelse af, at det er let og sjovt at lære fransk, når læreren arbejder med afsæt i principper for legende læring i en kobling mellem sprog, bevægelse og sanse-motorik. Størstedelen af de deltagende skoler har fastholdt elementer fra projektet og giver elever i såvel fransk som tysk en legende start på deres 2. fremmedsprog.
Nyuddannede fransklærere har denne anvendelsesorienterede og praksisnære viden med sig fra studiet, så de kan være med til at understøtte udviklingen af praksisfaglighed som et indholdselement i franskfaget i grundskolen!
