Specialpædagogik i praksis

Blog

Rutiner og anvisninger

Det at justere løbende hele tiden i en specialklasse, gør at du kan undgå de helt store konflikter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At være foran som jeg skrev i mit sidste indlæg gælder også morgenrunder og rutiner i klassen. Du bliver nødt til at give små anvisninger hele tiden. De små anvisninger du giver stille og roligt sikrer du at tingene kan eskalere til en mulig konflikt. Anvisningerne kan være ”Skru ned for den telefon”, ”tag headset på”, ”find noget at dimse med der ikke larmer” osv. Små henvisninger til eleverne for at undgå at den morgenuro der er i klassen eskalerer. Vi ved at mange af børnene er støjsensitive, så skru ned for sansestimuli med anvisninger.

Specialpædagogik i praksis

Jeg har stort set hele mit lærerliv arbejdet med specialpædagogik, både med unge og børn i folkeskolen. Sideløbende har jeg taget en kandidatgrad i almen pædagogik, og senest en PD i pædagogisk psykologi. Jeg brænder for specialpædagogikken og holder ind imellem foredrag om emnet. Er censor ved læreruddannelsen og diakonhøjskolen med det almene pædagogiske område bachelorprojekt, lærerens grundfaglighed og almene pædagogiske fag. Jeg er endvidere boganmelder på folkeskolen.dk indenfor emnerne trivsel og specialpædagogik. Jeg vil i denne blog skrive om, hvordan man kan gribe dagligdagen an med undervisning og pædagogik i en specialklasse.

For de smitter hinanden de unge mennesker. Mange gange tidligere har jeg stået med en konflikt, som er eskaleret af ganske små ting. Men mange små ting i rækkefølge. Jeg har så ikke kunnet forstå de tinge blev til så stor en konflikt. Men det er de mange bækkes princip der virker her. Det en lille stressfaktor, plus en mere og så en, til gør at man til sidst eksploderer som elev. Og det skal man som lærer eller pædagog være på forkant med. Det er stress sårbarhedsmodellen, som jeg var inde på tidligere, der forklarer denne mekanisme.