Specialpædagogik i praksis
Blog
Husk at give handleanvisninger i specialpædagogikken
Vi ved alle, at når en siger, ”du må ikke trykke på den der knap”, så får vi vildt lyst til at trykke på lige præcis den knap. Neurologisk sker der det, at vores hjerne bliver aktiveret. Lysten er i opposition til den givne besked. Vi kan ofte ikke slippe tanken, før vi har udført handlingen.
At stoppe impulser er endnu sværere, hvis barnet har kort fra tanke til handling. Børn med fx ADHD kan have ekstremt kort fra en impuls til en handling. De eksekutive funktioner, som udgør det styringsredskab, der skal lave en bro mellem tanke og handling er svækket. Derfor er især for mange forbud svært for den elevgruppe. Hvis de hele tiden får at vide, alt det de ikke må, så kommer de alt for ofte til at gøre alt det, de ikke må.
Derfor er det klart en fordel at give anvisninger fremfor forbud. Det kan være svært som fagprofessionelle til at begynde med. Især hvis man selv i skolen er blevet mødt med forbud. Jeg kan selv huske, at vi ikke måtte løbe på gangene, men ikke hvorfor og vi løb hver gang, der var en gang. Men at give anvisninger er en meget positiv farbar vej, hvor man forholdsvis hurtigt kan opleve forandringer.
Basalt set handler det om at vende forbudssætningerne om. Fra ”Du må ikke løbe på gangen” til ”Her går vi på gangen”. ”Du må ikke råbe i klassen” til ”Her taler vi til hinanden”. ”Vi løber ude i skolegården, i klassen går vi” osv. Hermed giver vi som professionelle anvisninger. Vi fortæller, hvad vi vil have barnet eller den unge til. Det giver barnet eller den unge mulighed for at vokse.
