Er det vigtigst at kunne kommunikere eller at tale dansk?

"Hvorfor taler mange børn med autisme engelsk, som deres første sprog?"

Vores talepædagog spurgte i kaffepausen, og hun fortsatte, “Jeg møder børn helt ned til 2-3 års alderen, der har autisme, og kommunikative vanskeligheder. Deres sproglige orientering er mod det engelsk sprog. Er det fordi de overlades til i-pads, og gennem youtube videoer, hører det engelsk sprog først? De skal jo lære, at tale dansk. De er danskere. De skal gå i dansk skole. De skal lære, at læse dansk. De skal afslutte folkeskolen, med en eksamen i dansk.”

“Ja, du har ret”, svarer jeg. Jeg er dansklærer og underviser unge med autisme. “Jeg ved, hvad du taler om, men hvad gør vi?”

Er det vigtigst at kunne kommunikere eller at kunne tale dansk?

Autisme er et socialt handicap. Det sociale handicap består bla. i en anderledes udviklet kommunikation.

I det første leveår lærer neurotypiske børn i et samspil med omsorgspersonen, at kommunikere. Øjenkontakt, kropskontakt, respons på lyde, mimik, kropssprog o.a., knytter barn og omsorgsperson sammen. Efterfølgende bygger barnet videre på dette samspil, i relationer rettet mod andre mennesker og kommunikationen udvikler sig. En stor del af kommunikationen bliver automatiseret, og foregår intuitivt, altså uden, at barnet bruger energi på det.

Hvordan udvikler børn med autisme kommunikation?

Børn med autisme har den samme kærlige omsorgsperson, som neurotypiske børn og trænes ligeledes i det tidlige samspil. Hvordan reagerer det lille barn med autisme i samspil og relationer rettet mod andre børn?

Søger de andre børn i nysgerrighed, for at udvikle relationer og kommunikation?

Eller søger de hellere stimulation gennem ting, fordi de ikke intuitivt forstår de sociale og kommunikative koder mellem mennesker?

Hvis barnet med autisme ikke bliver stimuleret i samspil med andre mennesker, søger det så stimulation gennem sin i-pad, og lærer sprog i samspil med i-padden, og senere computeren via spil, videos, chads og …?

Den autistiske hjerne er forunderlig, og jeg kender ikke svarene.

Mine elever i 13-16 årsalderen taler hellere engelsk end dansk. De har et langt større ordforråd, udtrykker sig tydeligere, reflekterer og tænker først på engelsk.

Når jeg møder et ungt menneske med autisme, der kommunikerer bedre på engelsk end på dansk, så bliver jeg glad, fordi den unge kan kommunikere.

Den unge der kommunikerer på engelsk, bruger mindre energi på at kommunikere, fordi sproget er blevet automatiseret. Han har derfor mere energi til andre ting, f.eks. energi til at være sammen med andre mennesker.

Mennesker med autisme har få succesoplevelser i det danske skolesystem. Kunne vi glædep os, og støtte barnet i at udvikle den engelske kommunikation, og værdsætte denne evne?

I fremtiden forstår, og taler alle danskere engelsk.

Vi har internationale uddannelser.

Handler det om et fastlåst perspektiv, hvor alle skal lære det samme?

Eller handler det om, at se kompetencer og udvikling hos alle mennesker?