Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk

Blog

Lærerne skal holde mund!

Sprogtilegnelsen, der blev væk!

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forstil dig, at du skal undervise dine elever i svømning.

Vil du holde lange foredrag om, hvordan man svømmer?

Vil du i mange timer fortælle dine elever om de "grammatiske" svømmefejl?

Engelsk-bloggen

Engelskbloggen provokerer, engagerer, skaber debat og lægger op til dialog og udvikling af engelskfaget og didaktikken. Vær med! Skriv, like, kommenter!

Vil du efter nogen tid tage op til svømmehallen og bede eleverne om at bruge mange timer på at se dygtige svømmere (måske dig selv) svømme frem og tilbage for derefter at gå tilbage til klasseværelset for at diskutere, hvordan man skal svømme?

Nej, det vil du ikke! Du vil i den allerførste time sørge for, at eleverne kommer i vandet. Du vil bede dem om at prøve sig frem (med diverse hjælpemidler), selv om de ikke kan svømme.

At lære et sprog er ikke spor anderledes. Det er kun ved at gøre det, at man kan lære det!

Men i mange klasseværelse er det læreren, der "svømmer". Læreren har ordet. Og når det er læreren, der snakker det meste af tiden, demonstrerer læreren, at han/hun ejer læringen – ja, ikke bare ejer den, men også kontrollerer den ved at styre timens gang. I stedet skal læreren engagere eleverne i deres læring ved at give dem mulighed for at selv at tage styringen. Eleverne skal selv producere sproget sammen med andre elever. De skal blive hinandens lærere. John Hattie (der i de seneste måneder har taget uddannelsesdanmark med storm) siger netop dette i sin bog, Visible Learning.

I Fælles Mål står der, at læreren i sin undervisning skal have fokus på: Kommunikation, sprog og sprogbrug, kultur og samfundsforhold – og som sidste punkt: sprogtilegnelsen. Sprogtilegnelse er lig med læring.

I de fleste engelsktimer i den danske folkeskole er der masser af fokus på kommunikation. Læreren sørger for, at der bliver talt, hørt, læst og skrevet engelsk. Ved at rette elevernes skriftlige og mundtlige sprogproduktion sørger læreren for at dække sprog, sprogbrug og kultur. Samfundsforhold bliver regelmæssigt inddraget. Men hvad med sprogtilegnelsen? Citat fra Hattie: "Attention needs to move from how to teach to how to learn" (s. 103). Sprogtilegnelsen bliver ofte glemt, fordi læreren ikke helt ved, hvad han/hun skal stille op med sprogtilegnelse. Hvad betyder det egentlig? Hvordan arbejder du med det i praksis?

Som lærer kan du forberede de bedste timer, du kan levere den mest engagerede undervisning, men lige meget hvor meget du underviser, og lige meget hvor fantastisk din planlægning er, er det eleverne, der skal lære. Hvis ikke de vil lære, er dine muligheder som lærer meget begrænsede. Derfor må og skal fokus være på sprogtilegnelsen. Jeg fortæller mine elever næsten dagligt, at det er dem, der skal gøre arbejdet. Hattie skriver: "Students seem to come to school to watch teachers working!" (s. 82). I mine timer er det eleverne, der arbejder med deres læring. De taler for eksempel engelsk sammen. Det er ikke noget, der sker helt af sig selv. Jeg skal tit minde mine elever om, at læringen er deres opgave, og jeg bruger min svømmemetafor til at illustrere det. Mens de arbejder, er det så min opgave at 'stilladsere' de svage og opmuntre de stærke.

For at teenagere skal tage ansvar, skal de selv kunne vælge deres læringsstof, og de skal kunne evaluere deres læring. Kun derved kan de få ejerskab over deres læring og tilegne sig kriterierne til at vurdere deres egne og deres klassekammeraters læring og opgaver.

Min erfaring er (og Hattie siger det samme), at de største vindere i en klasse med fokus på elevernes læring er de svage elever, som tilegner sig læringsstrategier (netop fordi der er fokus på læring) og lærer at tage ansvar for deres egen læring. Samtidig bliver motivationen større ved, at de får indflydelse på deres læring og bliver bedre til at evaluere deres arbejde, netop fordi de gør det.

I den lærerstyrede undervisning er de svage og umotiverede elever ligefrem ekskluderet fra læring. Enten er stoffet for svært og derfor ydmygende for dem, eller det er irrelevant og derfor kedeligt. Men ved at vende fokus fra undervisning til læring tager du udgangspunkt i elevens læringsbehov – og dermed inviterer du eleverne på banen.

Jeg vil ikke selv sidde på bænken i livets store spil. Jeg vil være med på banen. Det vil vores elever også – ikke mindst når det gælder deres egen læring!

Kilde: Visible Learning for Teachers, John Hattie, Routledge 2012.