I skolereformens kølvand. Kritik, justering og forstærkning af Thomas Aastrup Rømer

Grundforskningens påvisning af sammenhænge

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

At denne vigtige historiefortælling med grundforskningens kritiske hypoteser, analyser og påvisning af sammenhænge blandt andet også kunne føre til en fyring af Rømer selv fra arbejdspladsen på DPU (vinteren 2022), havde han en vag fornemmelse af undervejs, men det kom alligevel bag på ham, da det senere faktisk skete. Det kom også bag på mange andre i den skoleverden, hvor åbne konfronterende analyser og frie debatter om teori og praksis sættes i højsædet. Man spørger: Bør et demokratisk samfund, sådan som vi i Danmark gerne vil se os selv, ikke netop kendes på viljen til fri, kritisk tænkning og åben kamp om og for politik, pædagogik og demokrati?

´som faktisk endte med at komme lidt bag på mig selv´

Rømer skriver om sin bog i forordet ”I denne udgivelse har jeg samlet mine skolepolitiske undersøgelser af tiden efter skolereformen fra 2014. Det har været spændende at fordybe sig i denne periode, og undervejs i mit arbejde med emnet opstod en række hypoteser og sammenhænge, som faktisk endte med at komme lidt bag på mig selv. Mange af de grundlæggende analyser og notater er lavet samtidig med, at begivenhederne fandt sted, og flere af tankerne startede derfor som foreløbige refleksioner på min hjemmeside”. At disse skolepolitiske tanker, refleksioner og undersøgelser altså senere medfører en fyring af Rømer – at det virkelig sker i Danmark i vinteren 2023 – ja, det er som om denne handling, på en voldsom måde, understøtter og bekræfter behovet for en forstærket kritik af skoleforskning og skolepolitik i Danmark, sådan som det stadig i praksis og teori udmøntes.

Teknologi, økonomi og OECD i skolereformen

Skolereformen er rundet af den digitaliserede teknologi, den økonomiske vækst-tænkning og den OECD-begejstring, som omkring 1980´erne fik rodfæste i mange af samfundets institutioner, herunder i uddannelsesverdenen; bogens anslag i forhold til skolereformens historie former sig på baggrund heraf. Undervejs fremsættes centrale dokumenter og begivenheder, og Rømer beskriver og analyserer med dem tidens kritik af skolereformen, og hvorledes denne tidens kritik af forskellige årsager efterhånden transformeres til accept. Denne transformation medfører i praksis, at nogle af de ellers kritiske personer kommer til at adlyde de overordnede politiske magtanvisninger og dermed i realiteten kommer til at støtte skolereformen. Rømer viser, at kritikken simpelthen fader ud efter diverse kritiske forsøg på justering; han påviser, at den digitaliserede teknologi sammen med den økonomiske vækst-tænkning og OECD-begejstringen efter 2018 – er de egentlige sejrherrer på den politisk-pædagogiske og forskningsmæssige kampplads.

To cases fra praksis

Rømer gennemgår i sin bog to cases, som i praksis illustrerer, hvordan magtens politiske tråde konkret udspiller sig i pædagogik og undervisning. Det drejer sig om Keld Skovmands kritiske arbejde med læringsmålstyringsbegrebet; og om Erik Schmidt-sagen, der viser, hvordan den nye læringsskole og dens organisationer forsøgte at ´undertvinge´ pædagogisk og kritisk arbejde.

Skolereformens fem teoretiske dimensioner

Rømer peger med andre ord med sin grundforskning i bogen på de direkte forekommende begivenheder og dokumenter i skoleverdenen fra 2014-2020, både i den teoretiske og den praktiske skoleverden; og han peger dermed, billedligt sagt, på de politisk- pædagogiske tråde som skolereformtæppet er sammenvævet af. Konkret angiver Rømer fem dimensioner ud fra hvilke, han skaber sine hypoteser, antagelser og bedømmelse af de sammenhænge, der opstår efter skolereformen. Rømer angiver de 5 dimensioner som: den filosofiske, politiske, juridiske, didaktiske og pædagogiske.

Den filosofiske dimension

Ud fra den filosofiske dimension peger Rømer på et opgør med pædagogik i forståelsen formål og dannelse; og han peger også på, at de folk, der gør op med denne forståelse af pædagogik, har rødder i dele af 1970’ernes marxisme, i dele af 1990’ernes poststrukturalisme og i den Luhmann-inspirerede systemteori, der udviklede sig 2000’erne. Rømer siger: ”Alle disse teoretiske tilgange deler et reduktionistisk syn på den ydre verden og bruges derfor til at begrunde opgøret med skole, pædagogik og dannelse”.

Den politiske dimension

Den politiske dimension har ifølge Rømer fokus på, at skolereformen er en social og globaliseret udvidelse af nyliberalismens og 1980’ernes New Public Management. Rømer siger: ”Denne udvidelse, der i 1990’erne kaldtes for en ´social investeringsstat´ og i 2000’erne for ´konkurrencestaten´, opsluger fra 2005 de fleste politiske partier i en ny og kraftfuld symbiose af økonomi og styring. Det er ud af denne sammenhæng, at interessen for nationale test, PISA-lister og andre statistiske styringssystemer opstår og effektueres. Hermed bryder skellet mellem stat og samfund sammen, og pædagogisk udvikling, med udgangspunkt i grundloven, umuliggøres i både filosofisk og politisk forstand”.

Den juridiske dimension

Skolereformen indebærer, ifølge Rømers udforskning, kort sagt et opgør med efterkrigstidens humanisme og dannelse. Det viser sig, siger Rømer, som en splittelse i skoleloven mellem: (1) på den ene side formålspararaffen §1 (med ord som kundskaber, kultur, virkelyst, folkestyre, ligeværd og åndsfrihed) samt fagparagraffen §5 (med rod i forfatningen og læseplan) – og: (2) på den anden side de mere tekniske paragraffer, herunder især §13 (evalueringsparagraffen). Rømers kritiske tænkning peger på, at der ikke er den fornødne vekselvirkning mellem formåls- og fagparagraffen indlejret i skolereformen, og hans kritik er også, at evauleringsparagraffen vokser ´ud over det hele´ i skolereformen.

Den didaktiske dimension

Rømers kritik af skolereformen på det didaktiske niveau udtrykkes således: ”Den politisk-filosofiske og juridiske splittelse arbejder sig videre ned i fagene, der reorganiseres under betegnelsen ´Forenklede Fælles Mål´. Dermed opstår der en modsætning mellem fagenes formål, som er kundskabsorienterede, og deres didaktiske organisering, som bygger på læringsbegrebet og dettes helt særlige strukturering af videns- og færdighedssystemer”.

Den pædagogiske dimension

Rømer taler om et direkte sammenbrud på det pædagogiske niveau, og dette sammenbrud sker med ideen om læringsmålsstyret undervisning, som fra 2014 er en statsbestemt metode, ifølge Rømer. Herefter skal lærerne nemlig tage udgangspunkt i forudbestemte læringsmål for elevernes individualiserede læringsudbytte. På dette niveau bliver evaluering og målstyring, sammen med en nu underordnet læring, det dominerende begreb, mens ”pædagogikken med dennes fokus på indhold og formål ligger i grøften”, som Rømer formulerer det.

Fyring fra DPU

Bogen ”I skolereformens kølvand. Kritik, justering og forstærkning” er grundforskning i politik, pædagogik og demokrati i Danmark i tidsrummet 2014 til 2020. Som en næsten selvopfyldende profeti, viser det sig, at Rømers kritiske tanker, hypoteser og analyser senere bidrager til en fyring af ham fra arbejdspladsen på DPU. At hans skolepolitiske undersøgelser og uomtvisteligt vigtige historiefortælling således skulle føre til den, efter min opfattelse, åbenlyse politiske fyring af Thomas Aastrup Rømer fra DPU (http://www.thomasaastruproemer.dk/indlaeg-og-artikler-om-afskedigelse-paa-dpu.html ) vakte, og vækker, til undren grænsende til forfærdelse; for bør et demokratisk samfund, sådan som vi i Danmark gerne vil se os selv, ikke netop kendes på viljen til fri, kritisk tænkning og åben kamp om og for politik, pædagogik og demokrati? Det er i dette spørgsmål, der bør hentes forstærkning.

Skolens formål er stadig frihed, ligeværd og demokrati

Med Thomas Aastrup Rømers bog ”I skolereformens kølvand – kritik, justering og forstærkning” bør der derfor, i mit perspektiv, rejse sig en massiv ´forstærkning´ imod skolereformen; i en kritisk vending, væk fra diverse falmede justeringsforsøg og alternativt ud mod offensive handlinger og kamp for det formål med skolen, som stadig er gældende i Danmark, nemlig åndsfrihed, ligeværd og demokrati; ikke mål- eller kompetencestyring med henblik på læringsoptimering.