Kære SOPHIA, hvad nu hvis samtale om faglighed slet ikke er det afgørende netop nu?

Er skolen dræbt af samtalen?

Hvad nu, hvis skolen er dræbt af en, godt nok pæn og ordentlig, samtalende mainstream, men som imidlertid har:

Glemt, at lærerne reelt er sat udenfor demokratisk indflydelse?

Glemt, at der skal gode rammer til, for at kunne udøve god pædagogik, undervisning og opdragelse?

Askov Højskoles lærermøde aflyst, hvorfor?

På Askov Højskole, nævner du Jens Raahauge i dit blogindlæg 29/7, at ´lærermødet´ blev aflyst 2022 https://blog.folkeskolen.dk/blog-dansk-dansk-indskoling/saet-faglighed-pa-dagsordenen/4643027

Men hvor mange lærere skulle egentlig have været på podiet i de 4 dage? I hvor høj grad blev Danmarks aflyste lærermøder (lærerrådsmøder) og videreuddannelse for lærerne på egen højskole (DLH) fokuseret på Askov? Med andre ord: Hvornår er kampen for demokrati blevet til et årligt emne for kursus? I stedet for simpelthen at:

Genopdage det levende og reelle demokrati i skole og uddannelse, altså lærerrådsmødet og lærerhøjskolen?

Genopdage samfundets grundspørgsmål til skole og uddannelse: Hvad har I brug for, når I skal udøve demokrati, ligeværd og åndsfrihed?

Pædagogisk Takt som afsæt for genoplivning af skolen

Øverst i min sommerlæsningsbunke ligger bogen Pædagogisk Takt. At vide hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre af Max van Manen. Van Manens begreb Pædagogisk Takt kan for mig at se være et centralt udgangspunkt for at sætte lærerarbejdet som helhed i fokus. Jeg vil i et senere blogindlæg omtale bogen mere udførligt, men jeg kan her kort pege på, at i stedet for faglighed, virker det langt mere oplagt at tage udgangspunkt i dette begreb Pædagogisk Takt. Hvis man altså ønsker at genrejse ære og værdighed i lærerarbejdet. For at få en fornemmelse af, hvad Max van Manens begreb drejer sig om, vil jeg her citere et uddrag af den korte prolog for bogen: Det virker! (Barnet holdt op med at græde)…men gjorde jeg det rette? Det pædagogiske spørgsmål er: Hvordan kan vi agere og leve med hinanden, unge og gamle, i en tid af usikkerhed og uforudsigelighed, når vi ved, hvilken skade vi er i stand til at forvolde?

Kampen tilbage – det er ikke tilstrækkeligt at samtale

Man kan tale og samarbejde og samskabe her fra og så ud i uendeligheden – men kamp og konfrontation kan ikke undværes, hvis man vil genoplive en skole i demokratisk ånd med reel mulighed for at skabe god undervisning. Jeg har i et tidligere blogindlæg argumenteret nærmere her for. Min konklusion er, at hjerteslaget i pædagogik og undervisning er, at frihed og ligeværd gives fra start - det er dét, et godt demokratisk samfund skal holde i hævd. Demokratiet kan få nyt liv, men kun hvis man åbner sig for nye muligheder. Derfor bør en proces starte, hvor der landsdækkende laves seminarer med pædagoger og undervisere, som honoreres for at være på podiet – det er på høje tid, at politikere, formænd, ledere og andre lytter og stiller spørgsmål til lærernes kamp for demokrati, frihed og ligeværd.

https://blog.folkeskolen.dk/blog-laerke-grandjeans-blog-paedagogik/laererradsmodet-aflyst-er-det-demokrati/4638692

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening