Specialpædagogik i praksis

Blog

Relationsarbejde via “det fælles tredje”

Et andet ord for at opbygge en relation, er det man i pædagogiske kredse mange år har kaldet ”Det fælles tredje”. Det drejer sig om for dig, at finde områder hvor der er et interessefællesskab mellem dig og den unge, eller et interesseområde som den unge har. Dette interesseområde bliver det fælles tredje.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Især ved mødet med en ny ung er det et vigtigt punkt at bruge tid på. Det kan være du møder den unge på en interesse for tegneserier, IT, foto, videoredigering, kolonihaver, interesse for katte med mere. Listen er uudtømmelig da den afhænger af interesseområdet for den unge. En af de interviewede lærere i min bog ”Relationer og anerkendelse” fra 2010 fortæller følgende episode, som han oplevede med en ny dreng i 3 klasse:

Specialpædagogik i praksis

Jeg har stort set hele mit lærerliv arbejdet med specialpædagogik, både med unge og børn i folkeskolen. Sideløbende har jeg taget en kandidatgrad i almen pædagogik, og senest en PD i pædagogisk psykologi. Jeg brænder for specialpædagogikken og holder ind imellem foredrag om emnet. Er censor ved læreruddannelsen og diakonhøjskolen med det almene pædagogiske område bachelorprojekt, lærerens grundfaglighed og almene pædagogiske fag. Jeg er endvidere boganmelder på folkeskolen.dk indenfor emnerne trivsel og specialpædagogik. Jeg vil i denne blog skrive om, hvordan man kan gribe dagligdagen an med undervisning og pædagogik i en specialklasse.

Jeg havde engang en dreng, som vi ikke kunne nå i vores undervisning og sociale liv i klassen. Han var flagrende, uadreagerende og generede de andre børn. Gennem relationen fandt jeg dog langsomt ind til den her dreng. Vi begyndte at spille spil, gå på nettet, og lave forskellige ting sammen. På et tidspunkt fandt jeg ud af, at vi havde en fælles interesseområde indenfor IT. Jeg arbejde selv meget med billeder på det tidspunkt. Vores fælles tredje blev derfor naturligt nok IT. Gennem den indgang begyndte jeg, at arbejde noget fagligt på. Der kom noget dansk på, med at skrive tekster til de hjemmesider, vi arbejdede med. Senere kom der noget matematik på også, når vi skulle opsætte internetsiderne med mere.

Det fælles tredje giver her drengen en motivation for, at gå videre med det faglige, da det faglige pludselig giver mening for ham. Mening er en meget væsentlig motivationsfaktor, da den unge så har noget at bruge det faglige til. Drengen i eksemplet her mødes på sin styrke, i et område han bemestrer. Det medfører så ikke modstand, med konflikter i kravsituationer den unge ikke kan bemestre. Læreren giver drengen mere af det han kan, roser ham for det, og langsomt kommer der noget fagligt på med dansk og matematik. Et område der sandsynligvis ellers ikke ville være nået.

En relationsopbygning med udgangspunkt i elevens interesser, vil sandsynligvis provokere din faglighed hvis du er lærer. For i skolens specialundervisning har der generelt, været fokus på det eleven ikke kunne. Eleven fik så noget mere af det der var svært. Hvis eleven for eksempel var dårlig til matematik, skulle eleven have noget mere af det. Så det er en lang tradition i skolevæsenet, der skal gøres op med, og som sikkert også ligger i din faglighed.

Det er her vigtigt, at du har forståelse for, at du i en relation møder den unges behov først. Når du møder den unges behov, gør det, at du kan styre den unge hen mod noget fagligt. Ydermere skal du have i tankerne at det er unge med specielle behov, og de behov tilgodeses typisk bedre, ved at tænke andre baner end det rent faglige i første omgang.

Powered by Labrador CMS