Folkeskolereformen - en trussel mod lærerne eller en mulighed for børnene?

Er folkeskolereformen en trussel eller en mulighed? Når man ser på den drejning, debatten om den nye folkeskolereform har taget, er der ingen tvivl om, at mange lærere ser den som en trussel. Og på sin vis er det vel forståeligt nok! For hvordan skal man få tid til endnu mere undervisning i et i forvejen for travlt arbejdsliv? Jeg synes dog, at det er synd, hvis debatten bliver så ensidig, at man glemmer alle de fornuftige tiltag og ikke mindst de MULIGHEDER, reformen skaber for dem, det egentligt primært handler om - nemlig børnene! I Dansk Skoleidræt ser vi den nye folkeskolereform som en enestående mulighed for at udvikle skolen. Det er der flere gode grunde til:

Alle børn kan få fysisk aktivitet ind i hverdagen
Et af de centrale punkter i folkeskolereformen er tanken om en helhedsskole, der bl.a. betyder en væsentligt længere skoledag og dermed plads til lektielæsning, flere dansk- og matematiktimer og såkaldte aktivitetstimer. Sidstnævnte skal gøre skoledagen ”mere spændende, afvekslende og levende” hedder det i regeringens udspil, der dermed også åbner muligheden for at kombinere fysisk aktivitet og læring. I Dansk Skoleidræt er vi henrykte over lige præcis denne mulighed. I årevis har vi arbejdet for at få mere leg og bevægelse ind i skolen – både i den boglige undervisning, i frikvartererne og efter skoletid. Fordi vi ved, at det virker - det har vi både praktikerne og forskernes ord for! Hvis folkeskolereformen realiseres, mener vi, at vi får mere optimale rammer for denne udvikling. Til gavn og glæde for læringen, for sundheden, for fremtiden… og for det gode børneliv! Vi stiller os hellere end gerne til rådighed, når skolerne skal tilgå den store udfordring! For det er vel det, det i sidste ende handler om, når hverdagens bjerge skal bestiges - at vi skal hjælpe hinanden og øse af hver vores erfaringer i et konstruktivt samarbejde.

Det giver alle børn lige muligheder – til gavn for ALLE
I en idealverden går alle børn til idrætsaktiviteter i fritiden, og de har mulighed for at få støtte i lektielæsningen. Sådan forholder det sig desværre ikke i virkeligheden. Fedmeepidemier og mistrivsel truer som konsekvens af fysisk inaktivitet, og for få unge gennemfører på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Det er et samfundsproblem - derfor skal skolen også på disse områder tage et medansvar. Med helhedsskolen får endnu flere børn mulighed for at få lektiehjælp samt mulighed for at være fysisk aktive i hverdagen, og det vil give positive udsving på lærings- sundheds- og trivselsbarometret. I Dansk Skoleidræt har vi et mål om at gøre idræt, leg og bevægelse til en del af dansk børnekultur. Vi vurderer, at opgaven vil blive nemmere med folkeskolereformen.

Det giver kvalitet i undervisningen
I regeringens udspil står der, at lærerne i fremtiden kun skal undervise i de fag, som de er uddannede i. Også her ser vi potentialet til en væsentlig forbedring af den danske folkeskole. På flere skoler er idrætsfaget stadig det kit, der skal få fagfordelingen til at gå op, og flere af de lærere, der underviser i idræt, er derfor slet ikke uddannede til at håndtere Fælles Mål for faget. Det har alvorlige konsekvenser for kvaliteten i undervisningen. Med et krav om linjefagsuddannede idrætslærere spår vi derfor, at idrætsfagets kvalitet og status vil blive løftet, så endnu flere elever vil få de erfaringer, den viden og de handlekompetencer, der gør, at de vælger det sunde og aktive liv.

Er alt så fryd og gammen i folkeskolereformen?
Nej! Og jeg kan godt forstå at lærerne føler sig udfordrede. Særligt fordi debatten i medierne er ved at udvikle sig til en skyttegravskrig, hvor ukvemsord og beskyldninger flyver gennem luften. Og jeg kan godt forstå, at lærerne føler sig anfægtede af, at hele den danske befolkning har en holdning til netop deres arbejdstidsfordeling. Alligevel føler jeg trang til at mane til besindighed i begge skyttegrave. Hvis vi skal skabe den bedste skole for vores børn, må vi være konstruktive! For der er brug for at reformere den udsultede danske folkeskole! Og skal vi ikke glæde os over, at vi nu taler om folkeskolen i en kontekst med fokus på indhold i undervisningen og det at skabe en varieret hverdag, der både stimulerer børnene til faglig dybde, kreativ udfoldelse og daglig bevægelse?