Trine Hyllested

Nyt lærerblad til natur/teknologi med ideer og forløb

Et nyt tidsskrift til natur/teknologi er født. Det er støttet af Novo Nordisk Foundation og er funderet i Danmarks Fysik- og Kemilærer forening. Der er givet støtte til bladet de næste 1,5 år og det kan hentes digitalt og gratis fra hjemmesiden for Fysik-Kemilærerforeningen.

Trine Elisabeth Hyllested

Om bloggen

Jeg er specialiseret i udvikling af projekter med åben skole, udeskole, museer og naturfagsundervisning for de yngste. Jeg har 40 års erfaring som underviser og forsker indenfor læreruddannelse og folkeskole.

BiteSize Science

Videnskabsaar22 bider stadig fra sig! I 2022 fejrede vi 100 året for Niels Bohr Nobelpris. Ingen tvivl om at god naturfagsuddannelse på alle niveauer er det vigtigste demokratiske redskab for at højne flere menneskers forståelse og deltagelse i udvikling af naturvidenskab. Derfor har projekt ”Videnskabsaar 22” nu fornyet sin undervisningsside, blandt andet med en godtepose af undervisningsvideoer. Se selv med!

Trine Elisabeth Hyllested

At møde børns nysgerrighed

Radionauterne er en gratis podcast for nysgerrige børn mellem 4 og 10 år. Den bygger på spørgsmål, som børnene ringer ind til podcasten med. Podcasten er fuld af lyde og sproglige billeder, der kan sætte gang i forståelse. Den formidler i børnehøjde og rammer i min optik lige i øjet. Den kan bestemt bruges i skoleøjemed, selvom den ikke nødvendigvis er lavet til det.

Trine Elisabeth Hyllested

Stil spørgsmål til din verden

Niels Bohr fik en Nobelpris 1922. Denne verdensberømte nysgerrighed og vidensudvikling er blevet fejret her i 2022, 100 år efter. F.eks. som projekt ”Videnskabsaar 22”. Her har projektsekretariatet stillet spørgsmål til vores verden gennem gode oplysnings- og undervisningsmaterialer til folkeskolens klasser, til nysgerrige lærere og til mange andre. Det gælder selvfølgelig i naturfag, men også i fx idræt.

Trine Elisabeth Hyllested

Er børns leg universel?

Leg er en måde børn udforsker deres verden på. Den belgiske kunstner Francis Alÿs viser, hvordan børn fra hele verden leger og udforsker deres omgivelser. Med korte videoer af børns leg, viser han os vidt forskellige samfund fra hele verden og vidt forskellige måder at være i verden på. Børnene har så forskellige måder og rammer - dog er de så ens i deres umiddelbare nysgerrighed,grin, glæde og latter.

Trine Elisabeth Hyllested

Dengang jeg ikke kom ind på min ønskeuddannelse: Læreruddannelsen!

Verden er fuld af afslag, men den er også fuld af tilbud!

Trine Elisabeth Hyllested

Det er nu du skal sanke skovmærke og tørre den til mørke tider

Den tørrede plante vil dufte til vinter og minde dig om maj-skoven og sollyset, som vi vil savne til den tid.

Trine Elisabeth Hyllested

Hvad skal en god natur/teknologilærer kunne?

Konklusionen fra mit oplæg til Big Bang 2022

Trine Elisabeth Hyllested

Teknologi er ikke kun et spørgsmål om at forstå en teknologi og få den til at virke

Atomkraft havde jeg bare afskrevet, det underviser man jo ikke i for 1.-6.klasse. Derfor har jeg først nu læst en bog om sammenbruddet af atomkraftværket på Tjernobyl i 1986. Den har rystet mig i min grundvold. Det er ikke en fagbog og det er ikke en fiktionsbog. Det er en samling af konkrete interviews med mennesker berørt af katastrofen, skrevet som psykologiske portrætter og litterært bearbejdede monologer. Den viser så tydeligt, at teknologi er ikke kun et spørgsmål om at forstå en teknologi og få den til at virke. Det handler ligeså meget om, hvem har magten til at bruge teknologien og hvordan reguleres den i det samfund, der bruger den.

Du kan stadig nå det - og glæd dig til Videnskabsår 22

Som optakt til Videnskabsår 22 blev der vist Kometernes Jul på TV2 . Der blev lavet en daglig eftermiddagsudsendelse i december på youtube. Den tog fat i aktuelle faglige emner, som tog udgangspunkt i julekalenderen, men samtidig formidler videnskab bredt ud.

Naturvidenskab uden forbehold og skrækindjagende udtryk

Forfattere, der kan forklare naturvidenskab til os almindeligt dødelige, uden at bruge alt for mange svære ord og begreber, har jeg altid søgt, i bøger, i radio og på film. Jeg har undervist lærer- og pædagogstuderende i naturfagene en stor del af mit erhvervsaktive liv. Derfor har det været vigtigt for mig at finde let tilgængelige tekster, der uden at gå på (alt for meget) kompromis med faglighed, kan forklare noget naturvidenskab. Sådan en bog har jeg lige læst.

Kometernes Jul og Universet Udenom

En naturfaglig julekalender og "et univers udenom". Vi er ved at lave 10 små film om de 10 naturfaglige erkendelser med 5- 6.klasse som målgruppe som en del af "universet udenom". Filmene er for de natur/teknologilærere, der gerne vil have inspiration til deres undervisning fra museer og oplevelsescentre. Selvom vi er på lavbudget, vil vi gerne dele dem med jer!

To gode bøger og et par nørder

Anbefaling af ikkefagbog om Inge Lehmann og ikkefagbog om Marie Hammer og så alligevel dybt faglige og aktuelle. Et link til to begejstrede smådyrsbegejstrede stereolup-nørder og noget fra emu, du kunne få brug for i din undervisning.

Vi fortæller naturvidenskaben forfra

Information har lavet en artikelserie, der udgives gennem hele 2021. Den kan danne og oplyse nuværende og kommende naturfagslærere. Serien er simpelthen så godt lavet, at en gammel naturformidler og naturfagslærer er nødt til at skrive lidt om den. Bliver du nysgerrig ?

Elever undersøger verden og det har de altid gjort!

Danmarks Evalueringsinstitut har lavet en videnspakke om undersøgelsesbaseret undervisning bl.a. i grundskolen. Jeg har selv været kritisk medlæser på den, det må siges med det samme. Alligevel vil jeg tillade mig at lave reklame for den her. Videnspakken består af et vidensnotat, inspiration til undervisningsforløb, en powerpoint til faggruppemødet med refleksionsspørgsmål og en podcast der formidler refleksionerne på lyd.

Træer, knopper, blade og bark

Der er masser af læring at hente i de træer I har lige udenfor skolen. Bark, knopper, blade og blomsterne på træerne. Det er nu det sker!

Hvordan og hvorfor kan vi arbejde med naturoplevelser

Et helt frisk studie fra DPU ved Theresa Shilhab fortæller konkret om, hvordan du kan inddrage natur i din undervisning og hvorfor du skal gøre det. Formidlingen af studiet er dygtigt bygget op. Du kan bevæge dig fra at få et hæfte med gode ideer til din undervisning til evt. at læse lidt mere om, hvorfor du skal bruge naturen som læringsrum og teknologien som forlængelse af dine sanser. Der findes endvidere en mulighed for at fordybe sig i forskningslitteratur om emnet.

Hvordan og hvorfor kan vi bruge naturen som læringsrum?

Et helt frisk studie fra DPU ved Theresa Shilhab fortæller konkret om, hvordan du kan inddrage natur i din undervisning og hvorfor du skal gøre det. Formidlingen af studiet er dygtigt bygget op. Du kan bevæge dig fra at få et hæfte med gode ideer til din undervisning til evt. at læse lidt mere om, hvorfor du skal bruge naturen som læringsrum og teknologien til forlængelse af dine sanser. Der findes endvidere en mulighed for at fordybe sig i forskningslitteratur om emnet.

Hvor har vi lært at tage hensyn til fællesskabet?

Vi er trætte ja, men vi er faktisk lykkedes indtil nu! Lykkedes med at stå sammen hver for sig og generelt understøtte de fleste brancher. Sygehusvæsnet har knoklet, sygeplejerskerne har omskolet sig og stået ved de syges side. Sygehjælperne har fulgt og båret, vasket og madet. Plejehjemmene har været ekstremt udsatte. Lægerne har udsat sig for smitte. Tiltagene med nedlukning har først og fremmest skullet beskytte sygehusvæsnets funktionsdygtighed og kapacitet. Dog i hele samfundet er der blevet organiseret og støttet op. Supermarkederne er åbne, varene bliver leveret. Andre fag har været udsat for smitte. Pædagogerne har taget de yngste, når de blev bedt om det. Lærerne er blevet gennet på arbejde og gennet tilbage til skærmen. De har undervist de yngste på skolen og de ældste på skærmen.

Hvor har vi lært at tage hensyn til fællesskabet?

Vi er trætte ja, men vi er faktisk lykkedes indtil nu! Lykkedes med at stå sammen hver for sig og generelt understøtte de fleste brancher. Sygehusvæsnet har knoklet, sygeplejerskerne har omskolet sig og stået ved de syges side. Sygehjælperne har fulgt og båret, vasket og madet. Plejehjemmene har været ekstremt udsatte. Lægerne har udsat sig for smitte. Tiltagene med nedlukning har først og fremmest skullet beskytte sygehusvæsnets funktionsdygtighed og kapacitet. Dog i hele samfundet er der blevet organiseret og støttet op. Supermarkederne er åbne, varene bliver leveret. Toge og busser kører. Andre fag har været udsat for smitte. Pædagogerne har taget de yngste, når de blev bedt om det. Lærerne er blevet gennet på arbejde og gennet tilbage til skærmen. De har undervist de yngste på skolen og de ældste på skærmen.

Når bæredygtighed bliver konkret-Den grønne rygrad

Jeg stødte på dem her på Folkeskolen.dk og tænkte: et af de utallige akademikergenererede projekter, der skal inspirere folkeskolens underfinansierede undervisning. Det, som de var ved at lave, det er altså lavet før. Jeg skrev og henviste bedrevidende til en masse sites og sendte nogle af mine artikler. Det tog de dog ikke ilde op. Tværtimod- de kontaktede de mig for at jeg skulle holde oplæg for dem.

Når bæredygtighed bliver konkret-Den Grønne Rygrad

Natur/teknologi er et forsømt fag

Natur/teknologi er et fag, der introducerer bredt til det naturfaglige vidensområde og er alment dannende for 1.-6.klasse. Faget forsøger at skabe rammer for omverdens forståelse og lægger grunden til at arbejde med overbygningsfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Det er det største naturfaglige fag i folkeskolen med et anbefalet minimumstimetal på 360 timer. 29% af lærerne underviser i det, uden at deres ledere vel at mærke kan registrere dem som uddannede eller betragte dem som kvalificerede i faget på andre måder. I første til tredje klasse er procenten oppe på ca 35 % af lærerne, der underviser uden undervisningsfaglig uddannelse i faget (kilde kompetencedækning i folkeskolen, Uvm 2019/2020). -Hvad skal vi gøre ved det?

Natur/teknologi er et meget forsømt fag

En erfaringsramt takker af

Jeg har siden 1990 været så glad for at være en del af lærerfællesskabet, som man jo er, når man er underviser, jeg har været mest på læreruddannelsen. Jeg har nu opgivet mit læreruddannelsesjob, for at søge et nyt liv og nye udfordringer i mit livs aften. Læreruddannelsen er, i de år jeg har været med, blevet halveret i undervisningstimetal (i hvert fald i de fag, jeg er en del af) og holdstørrelsen er fordoblet. Men de studerende, både de unge og de midaldrende, er stadig nysgerrige, interesserede, humoristiske, praktisk anlagte og villige til at eksperimentere, lege og diskutere.

Naturvidenskabens ABC og progressionen i undervisningssystemet

Tænk at være så privilegeret, at man kan få lov at være med til at udvikle Naturvidenskabens ABC! Selvom jeg har været meget engageret og meget kritisk overfor Naturvidenskabens ABC, gav det efterfølgende et resultat. Jeg kom til at sidde i en ministeriel arbejdsgruppe, hvor vi har arbejdet med at lægge nogle progressionsspor ud for det undervisningsmateriale, der skal høre til ABCén. Det har været krævende, rigtig spændende og meget, meget svært.

At sætte vores eget liv i perspektiv

Her er et forslag til julelæsning: -men størst er kærligheden -Eline Boisens erindringer fra midten af forrige århundrede. Redigeret af et kollektiv af hendes tipoldebørn. Gyldendal 1985. Fra et naturfags perspektiv har jeg fået meget ud af at læse bogen: Dette er en førstehåndsberetning fra et kvindeliv 1813-1871 .11 børnefødsler indenfor 18 år. Eline havde overopsynet med gårdens drift og var arbejdsleder. Hun styrede selv mælkestuen og ansatte folk til de forskellige funktioner i høsten. Hendes liv ligger meget fjernt og dog alligevel meget nært på vores daglige liv. En øjenåbner.

At tage skolen ud af skolen anno 2020

At få anerkendelse fra lærere og pædagoger, der selv står midt i den praktiske skolevirkelighed er meget stort. Det er folk, der ved hvad de arbejder med og gør det til dagligt. Det var derfor med stor taknemmelighed og ydmyghed at jeg modtog Udeskoleprisen 2020 fra foreningen Udeskolenet for mit mangeårige arbejde med at kombinere uderummet med inderummet og de mange undervisningsmuligheder der ligger i det. Det vigtigste er stadigvæk, at du som lærer får skabt meningsfulde udeaktiviteter og oplevelser for netop dine elever og at I sammen kan bygge broen til de lige så væsentlige indeaktiviteter og læringsmuligheder, der ligger alle steder. Som en pædagogstuderende til min store glæde formulerede det engang: Jeg har lært, at man kan sætte pædagogiske processer i gang, der hvor man vil!

Naturfagsundervisning for begyndere.

Natur/teknologi-undervisningen i folkeskolens største og grundlæggende naturfag varetages af ca. 65% faguddannede og ca.35% af underviserne har ingen fag-faglig uddannelse i faget. Underviserne skal skabe fundamentet for eleverne i 1.-6.klasse, der senere skal undervises i biologi, geografi og fysik/kemi og måske skal videre som elektrikere, vvsére, læger og ingeniører. Det er en urimelig situation at sætte alle i. Vi ved faktisk ikke særlig meget om, hvad der egentlig foregår i undervisningen. Der er nemlig ikke lavet større dansk forskning i folkeskolens natur/teknologi siden LUNT-undersøgelsen i 1997. Mon de store fonde, der poster millioner ind i skolerne og dermed styrer den danske skoles udvikling i naturfagene, egentlig er klar over dette?

Den nyeste udgave af naturvidenskabens abc

Den færdige udgave af Naturvidenskabens ABC ligger nu på EMU. Den skal identificere og formidle centrale kernefaglige nedslagspunkter. Den skal være med til at klæde lærerne på til at udvælge og sammenkæde indhold, der kan formidle udvalgte naturvidenskabelige erkendelser til eleverne. Personligt er jeg dog ikke helt overbevist om at den er færdig, da visse udsagn og passager stadig kan udfordres- selvfølgelig! Det er dels en faglig indholdsmæssig kritik og dels en redaktionel kritik. Læs og bedøm selv!

Den nyeste udgave af Naturvidenskabens ABC-Juni 2020

Nyeste udgave af Naturvidenskabens ABC

Den færdige udgave af Naturvidenskabens ABC ligger nu på EMU. Den skal identificere og formidle centrale kernefaglige nedslagspunkter. Den skal være med til at klæde lærerne på til at udvælge og sammenkæde indhold, som kan formidle udvalgte naturvidenskabelige erkendelser til eleverne. Personligt er jeg dog ikke helt overbevist om at den er færdig, da der er visse udsagn og passager, der stadig kan udfordres- selvfølgelig! Det er dels en faglig indholdsmæssig kritik og dels en redaktionel kritik. Læs og bedøm selv!

Sanseøvelser til en ikke sanselig undervisning

Havde nogen sagt til mig for 40 dage siden at jeg skulle lave natur/teknologi på nettet, ville jeg have nægtet. Jeg ville have sagt at uddannelse handler om nærvær og samvær. Natur/teknologi er et praktisk fag. Det mener jeg sådan set stadig væk, men jeg blev ikke spurgt.

Hvad er formålet og hvem er målgruppen for Naturvidenskabens ABC?

Anja Andersen formidlede ministeriets "Naturvidenskabens ABC", som hun havde udarbejdet sammen med 7 andre professornørder. Men hvem er målgruppen og hvad er formålet med denne bullion-terning? - Et hæfte om naturvidenskab som en inspirationskilde til undervisere står der i indledningen. Hvem er det ?

Regnvand i ølflasker

En fortælling om, hvordan Willi Dansgaard skrev verdensberømt forskning ud fra regnvand i en øl-flaske fordi han undrede sig. Undrede sig over, om regnbygerne måske indeholdt forskellige isotoper i regndråberne- iltatomer med forskelligt antal af neutroner. Undrede sig på samme måde som Alexander Flemming, da han fandt penicillinet. Det er beskrivelse af naturfag, når det er bedst. Vi skal arbejde med nysgerrigheden-også i folkeskolen!

Læreruddannelsen 2019 versus Læreruddannelsen 1995

På vores sidste lærermøde inden sommerferien opfordrede vores rektor Stefan Hermann, Københavns Professionshøjskole, os til at indgå i den offentlige debat om læreruddannelsen. Han angav, at ånds- og ytringsfrihed tilsiger, at man rejser kritik eksternt, også om interne forhold. Selv med ”sure læserbreve i Information” . Det var da bemærkelsesværdigt ! Sidst jeg blandede mig i mediedebatten om oprettelsen af professionshøjskolerne i 2008 blev jeg forsøgt fyret af min daværende ledelse i UCSJ. Min fagforening stod bag mig, men jeg endte med at gå selv. Så en sådan opfordring - og så fra Stefan ! Den måtte jeg da tage op ! Desværre havde Information ikke mulighed for at bringe kronikken, så her er et uddrag og alt vedlagt som fil.

Læreruddannelsen 2019 versus Læreruddannelsen 1995

På sidste lærermøde inden sommerferien opfordrede vores rektor Stefan Hermann, Københavns Professionshøjskole, os lærere til at skrive "Sure indlæg om læreruddannelsen i Information". Det var da bemærkelsesværdigt ! Efter jeg sidst havde blandet mig i mediedebatten om læreruddannelsen i 2008 blev jeg forsøgt fyret af min daværende arbejdsgiver UCSJ. DM (min fagforening) stod bag mig, men jeg endte med at gå selv. Så en sådan opfordring-fra Stefan !-Den måtte jeg da tage op ! Her er et uddrag og indlægget som fil. Information havde ikke mulighed for at bringe det!

Naturvidenskabens ABC-sommerferielæsning for dig?

Naturvidenskaben er på én gang et par briller og et multiværktøj, sådan indledes den nye ABC. Den tidligere undervisningsminister nedsatte en gruppe naturfaglige specialister, der skulle barsle med en naturvidenskabens ABC til lærere i folkeskolen. Den er nu kommet i hørings udgave. Høringsudgaven er en invitation til at kvalificere det endelige bud på ”Naturvidenskabens ABC”, som en ny minister nu skal tage sig af. Formænd for de faglige foreninger roser ABCén i høje toner. Det er der grund til at gøre, men der er også grund til at sætte spørgsmålstegn og tøve lidt.

Opråb til skoleledelser og naturfagsvejledere i kommunerne fra Big Bang 2019 vdr. folkeskolens største naturfag

Natur/teknologi er folkeskolens største naturfag i forhold til antal timer. 1/3 af lærerne er ikke uddannede i faget. Ved mit oplæg på Big Bang om ”Dannelse og uddannelse i natur/teknologi” bad jeg deltagerne om gode ideer til, hvad vi i fællesskab kan gøre for natur/teknologi i folkeskolen. Der var 38, der deltog i oplægget. Det var praktikere fra folkeskolen og eksterne læremiljøer. De kom med mange gode ideer.

Formidler fagportalernes færdigretter i virkeligheden fejlforståelser?

Lærerne har meget kort forberedelsestid til hver time, nogle steder 7 minutter. Læreruddannelsens timeantal er halveret i løbet af de sidste 20 år, uden at kravene er reduceret. Man skal så selv nå at læse op ved siden af. Det er de færreste studerende, der når det. Det betyder at dybdelæringen på visse felter er forsvundet. 1/3 af lærerne i natur/teknologi er uden en uddannelse i faget. Det betyder, at de færdigretter fagportalerne serverer, kommer til at styre meget undervisning i folkeskolen. Især når kommunerne decideret beder lærerne om at bruge fagportalerne. Det giver fagportalerne et kæmpe fagligt ansvar. Er de sig det bevidst ?

Formidler fagportalernes færdigretter i virkeligheden fejlforståelser?

Lærerne har meget kort forberedelsestid til hver time, nogle steder 7 minutter. Læreruddannelsens timeantal er halveret i løbet af de sidste 20 år, uden at kravene er reduceret. Man skal så selv læse op ved siden af. Det er de færreste studerende, der når det. Det betyder at dybdelæringen på visse felter er forsvundet. 1/3 af lærerne i natur/teknologi er uden en uddannelse i faget. Det betyder at de færdigretter fagportalerne serverer kommer til at styre meget undervisning i folkeskolen. Især når kommunerne beder lærerne om at bruge fagportalerne. Det giver fagportalerne et kæmpe fagligt ansvar. Er de sig det bevidst ?

Demokratiets ulidelige lethed og læreruddannelsens flygtighed

Lærere har meget stor betydning for udvikling af samfundets vigtigste ressource, nemlig vores børn. Dette afspejles, i min optik, slet ikke i bevillingerne til skolen og uddannelsen af lærere! Jeg sidder i dag med ca. dobbelt så mange studerende på mine hold og ca. halvt så mange undervisningstimer i faget, som jeg havde, da jeg startede i 1995.

Hvad er kernen i god naturfagsundervisning?

Vi ønsker os et naturfag som inspirerer, som giver mestring og som rummer værktøj som børn og unge kan bruge til at forklare, diskutere, finde løsninger og undre sig med i forhold til den verden de er en del af. Derfor ønsker vi os naturfagstimer, som udfordrer elever til at tænke selv, til at diskutere med hinanden og som kobler ny viden til eksisterende viden. Timer som kan træne eleverne i at bruge deres viden. Hvordan ser en sådan viden ud - Hvad er kernen i god naturfagsundervisning?

Du skal plante et træ

Naturfaglig dannelse i natur/teknologi på læreruddannelsen-Hvad kan det være?

SORØ-mødet 2018 set med en lærer-uddanners øjne

Hvert år samler undervisningsministeren sine øverste embedsmænd, politiske samarbejdspartnere, nøglepersoner fra erhvervslivet og fagfolk fra undervisningsverdenen et par dage i august på Sorø Akademi. Her skal man debattere et emne inden for undervisningsministeriets område. I år var emnet : ”Ind i naturen”. Jeg havde den store glæde at få lov til at deltage og føler mig inspireret til at dele mine oplevelser og tanker. Vi skulle på mødet debattere og perspektivere, hvordan vi i højere grad dyrker og styrker den naturvidenskabelige viden og dannelse, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Derfor er det så givende at arbejde med børn og unge

Jeg er lærer. Jeg er uddannet folkeskolelærer med mere. Jeg har arbejdet med undervisning og formidling i ca. 36 år i alle mulige og umulige sammenhænge. Jeg har mest arbejdet med unge voksne, men også med børn og teenagere. Faglig formidling, især af naturfag, er mit hjerteblod. Introduktion til og afmystificering af naturfag, synes jeg er spændende. Det lys, der kommer i elevernes og de studerendes øjne, når de har forstået en faglig pointe og kan bruge den i andre sammenhænge, er min drivkraft. Det giver mig kræfter til at fortsætte med udvikling af undervisning, på trods af talrige nedskæringer og alle de nederlag, som også findes. Her vil jeg gerne fortælle om nogle af mine elevers og mine studerendes sejre. Deres sejre, er min største sejr.

Feriebilleder i natur/teknologi

Om lidt bliver det ferie og vi spredes. Skærp dine elevers interesse for omgivelserne - også i ferien!

Hvordan bliver man Danmarks Bedste Naturfagslærer?

Ved den årlige naturfags konference, Big Bang uddeltes årets pris for at være Danmarks Bedste Naturfagslærer. Prisen uddeltes af Novo Nordisk. I dette indlæg argumenteres for, at fondene også sætter fokus på læreruddannelse, den kommunale indsats, på selve skolernes ledelser og på det dygtige naturfagsteam. Et forslag til næste års priser !

Er Lyset for de Lærde blot - til ret og galt at stave?

Med film kan man udtrykke noget, som det ellers kræver rigtig lang tid at læse. Og lærdom kan udtrykkes med meget andet end det skrevne ord. En god kollega af mig lærte mig om Filmkompagniets hjemmeside og den har jeg flittigt brugt siden. Det er undervisningsguld!

Hvordan er vejret idag ?

Nu er der grøde i vejret. Skærp elevernes opmærksomhed på det. Den ene dag er det gråvejr, den næste dag strålende sol. Temperaturen svinger, varme og kulde skifter hele tiden. Prøv at lade børnene registrere og beskrive det.

En nytårsgave til din natur/teknologi kollega

Dette er en anbefaling af en lille æske med 50 sjove forbløffende eksperimenter!

Progression på langs og på tværs i naturfagene

Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet, har i samarbejde med VIA University College og Astra i 2016 udsendt et fint lille hæfte, der kan hjælpe skoler på vej, hvis de vil prøve at opkvalificere deres naturfagsundervisning fra indskoling til udskoling. Det hedder: ” Progression og Læring – Fagteamets arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen”.

Kan man holde husdyr på en skole?

Bier er et eksempel på et insekt og et produktionsdyr. Man kan holde dem for at få bestøvet sine afgrøder, f.eks. æbletræer. Man kan også bare holde dem for at iagttage dem. Jeg har gennem et år arbejdet på at få et demonstrationsbistade i gang på UCC sammen med en lokal biavler, en pedel , der har sat stadet op og en studerende, der har malet stadet med økologisk linolie. Stadet blev officielt 5.september 2017, samtidig med , at UCC modtog Det Grønne Flag fra Friluftsrådet.

Hvorfor vælger man at undervise i naturfag?

”.. Hvis vi ikke har nogle dygtige ”ambassadører” for naturfag i folkeskolen, så får universiteterne og samfundet heller ikke de ingeniører og forskere de har brug for.” Sådan lød en del af et svar, da jeg i foråret i en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerstuderende spurgte om: Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet m.m. ?

Sommer og souvenirpædagogik i natur/teknologi

Om lidt bliver det sommer og vi spredes for alle vinde. Hvordan kan man skærpe sine elevers interesse for omgivelserne også i ferien? Der skal ikke så meget til. Konkrete fænomener er udgangspunktet i natur/teknologi. De er vigtige for at opleve og forstå sin omverden. Det handler først og fremmest om at tage udgangspunkt i elevernes nære verden og det de er optagede af.

Hvad skal der ske med natur/teknologi?

Man vil gerne have flere unge til at vælge naturvidenskabelige uddannelser, men kompetencedækningen for det naturfaglige grundfag i folkeskolen er lav. Få lærerstuderende vælger at undervise de yngste, og forskningen er ikke prioriteret. Hvordan forventer man, at det kan hænge sammen?