Specialpædagogik i praksis
Blog
Hvad er ADD så?
I forlængelse af sidste artikel, er jeg blevet gjort opmærksom på at diagnosen ADHD også har en søster der benævnes ADD. Altså ADHD uden hyperaktiviteten. Det er en diagnose der ikke er så synlig, og derfor ofte ikke opdages i samme grad som ADHD. En person med ADHD er ofte ekspressiv i sin adfærd, hvorfor man får øje på vedkommende. Det modsatte gør sig gældende ved ADD.
Jeg vil i det følgende søge at indkredse hvad ADD er for en størrelse, vel vidende at enhver teori og diagnose er en forenkling. En artikel som denne, er heller ikke et udtømmende udtryk for den person vi står overfor. Tænker det er et generelt godt træk som fagprofessionel at have. At det først og fremmest er en person vi står overfor. Indenfor mit felt er jeg vant til at der følger en masse rapporter fra PPR regi med, som jeg selvfølgelig læser, men også søger at ”glemme”. Ikke fordi vi skal tale narrativer og socialkonstruktivisme ind udtømmende her, men hav i baghovedet det er en person først, og dernæst en diagnose.
Men ADD er en diagnose, som har nogen kernesymptomer til fælles med ADHD. Især flakkende opmærksomhed, og hæmmede eksekutive funktioner. Det udløser tankemylder, manglende overblik, stress mm. Ifølge Per Hove Thomsen speciallæge i børnepsykiatri diagnosticeres 3-5 % af alle med ADHD, og kun 20 % af dem har ADD (Augustinus, Majbritt (2019) – forordet).
Personen med ADD stresses på samme måde, som personen med ADHD. Men man kan sige, at hyperaktiviteten vendes indad i stedet for udad. Så det udløser en del tankemylder indeni i stedet for et ekspressivt udtryk. Derfor giver diagnosen ADD lige så store udfordringer for livet, som ved ADHD.
ADD er forenklet ADHD uden hyperaktivitet. Det kan i min praksis typisk være en elev, der sidder bagerst i lokalet, og ikke gør det store ud af sig selv. Men eleven har generelt vanskeligt både ved at følge med i undervisningen, og fader ofte ud i tankemylder. Da eleven ikke gør det store ud af sig selv, bliver tilstanden ofte opdaget meget sent. Hvilket kan medføre depressioner, OCD m.m., fordi man ikke ved hvad der er galt med en. Personen med ADD oplever gennem livet, at der ikke er mange ting der lykkes. Der er der et sammenfald med ADHD, da personer med denne diagnose, også ofte oplever ikke at kunne noget, hvis diagnosen fx ikke opdages. Derfor er der også flere med ikke udredt ADHD og ADD der er i risiko for at udvikle depressioner.
Personer med ADD kan dog også være impulsive, snakke som et vandfald eller komme til at udtrykke sig på uheldige måder, som ikke er taktfulde. Men det er mindre udpræget end ved ADHD.
Personen med ADD har svært ved at skifte fokus, kan ikke koncentrere sig, bliver hurtig træt, er glemsom på hvad de har sat sig for, og evner ikke delt opmærksomhed. Tid er en meget abstrakt størrelse, og personen har derfor svært ved at planlægge og have overblik.
I en skolesammenhæng, skal der derfor mange gentagelser til. Elever med ADD
er dog også gode til at koncentrere sig, hvis noget optager dem. Men de kan så glemme alt andet. Fx at spise. Hvis vi som fagprofessionelle skal få øje på ADD, kan det være et advarselstegn vi kan få øje på.
Som fagprofessionelle skal vi, når vi arbejder med folk med ikke udredt ADD, være særlig opmærksomme på tegn. Det er meget let at aflæse en elev for mig med ADHD. Det har selvfølgelig noget med erfaring at gøre. Jeg kan simpelthen fysisk følge med i, hvordan eleven har det, og når der begynder at være krusninger af hyperaktivitet, kan jeg skride ind. Det er sværere med ADD, da jeg så skal lede efter de små tegn, som nævnt hvis eleven falder hen, ikke spiser m.m.
Men generelt skal jeg have den samme tilgang, som fx lærer eller anden fagperson der arbejder med voksne med ADD. Som jeg skrev i sidste artikel:
Så for at komme på forkant med at personen har svært ved at planlægge. Det er os som professionelle, der er elevens eksekutive funktioner. Vi skal planlægge, sætte rammer for opgaven skabe strukturen, og give handleanvisninger.
Vi skal også sørge for at minimere sansestimuli, ved at have et enkelt klasselokale, faste rutiner m.m. Samt undgå at stresse eleven med for løs struktur, høj stemmeføring m.m. Det kan være en god ide at have et enkelt klasserum, have fysiske små brainbreaks, gå en lille tur op og ned af trapperne, eller en anden fysisk kort aktivitet. Og du skal tænke korte intervaller i din undervisning.
Litteratur:
Augustinus, Majbritt: Stille ADHD - Fortællinger om unge og voksne med ADD, Dansk psykologisk forlag (2019)
ADHD foreningens hjemmeside: https://adhd.dk/om-adhd/hvad-er-add/
