Her på falderebet

Må jeg komme med en tilståelse nu? Måske læses den så af lidt færre end ellers.

Tilståelsen falder nu, fordi Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne måske er ved at åbne sluserne.  Desværre kommer det ikke til at gøre noget for os, og vores barn.

Men det må jeg så hellere fortælle om nu. Vi har svigtet folkeskolen. Vi har handlet curlerkedeligt, vi har trukket stikket og ladet 5&7være lige. Vi har simpelthen valgt at skride. Resurseforældrene, de sikre kort, forældre med bæreevnen i orden; men løfteevnen tabte barnet. 

Vi havde 7 år med skønne klassekammerater, virkelig stærkt forældresamarbejde, der præsenterede et årshjul med events, overnatninger, shelterture, m.m.m. der matchede noget. Kørt og betalt af os selv, hele vejen. Søde lærere, dejligste skolemiljø, et skolelegeområde midt i Gribskov. Det er til, at tude over.

Men barnet blev syg af de lange dage. Sådan rigtig syg. Lægen var ret kontant; “forældrene må gøre noget! Jeg ved godt at alle skolebørn i folkeskolen er underlagt samme pres, men I må gøre noget.” Deltidssygemelding i 1 ½ skoleår, afkortede samtlige skoledage, og det hjalp. 

Kommunen havde fjernet vores skoles overbygning i 2011 og bygget den sammen med kommunens absolutte bundskraber.  Lyder jeg fuld af dårlige undskyldninger...så er det osse sandt. Jeg føler mig fuld af dårlige undskyldninger, fordi vi gav op.

Smertelige beslutningstider, skulle vi vælge en helt anden skole til barnet, uden de lange skoledage, ville det nødvendigvis være på den private banehalvdel. 

Jeg er faktisk stadig skamfuld over svigtet. Jeg prøver at fortælle mig selv og alle andre, at vi nu er Antropologer i det private regi. Grundtvigsforskere. ?

Men helt helt grundlæggende er vi FolkeskoleForældre, der tabte kampen, og for ikke at tabe barnet, måtte vi svigte alle vores idealer.  Vi har kæmpet siden 2011. Og vi tabte hver eneste gang. 

Nu i dag har “vores” folkeskole fået lov at afkorte dagen, som forsøg.

Altså til næste år. Ikke fordi lederen turde at bruge §16b, men fordi hun nu har fået en plads om forsøgsbordet. 

Men vi er ude. Barnet trives med skoledage, som end ikke forsøgspuljen kan leve op til.  Hun møder 8:20-13:50… i hverdagene, og så projekter hist og pist, med længere men klart meningsfulde dage. Ture tages når de passer tid, dage og årskalenderen. Det kan godt betyde sene skoledage.

Faktisk ligner det den gamle folkeskole, bortset fra at vi nu betaler. Og at alle forældre, bare betaler, hver gang! Uden at blinke! Vi er stadig nye og forundrede. 

Vi savner vores grundståsted, vi savner vores værdier = fælles er vi stærkest og de stærke skuldre bærer mest. 

Så med Mette Frederiksens nye toner, kan det være at al sliddet alligevel bærer frugt, men for andre.  Vi bliver hvor vi er nu. Der er for lang vej tilbage. Trivslen er ikke til at tage fejl af.

Efter at have været folkeskoleforældre, siden 2001, er vi nu lilleskoleforældre.  Jeg sidder stadig tilbage med en dårlig smag i munden, selv om jeg holdt længere end både Antorini og Mette selv.

Jeg ved hvad folkeskolen kan! Og hvad den er værd for os alle sammen. Det gælder både børn og voksne. Jeg ved at folkeskolen har et højt og solidt fagligt niveau. Det skydes desværre hele tiden ned med dårlige tests, frygtelige konsulenttilbud fra private sælgere, kommuner der ikke kender deres egen ABC og en hel masse andet. Det eneste vi savner er lærerne.

Ledelse inkl. Skolebestyrelse har for længst bøjet sig for al den kommunale overmagt. 

Vi er flyttet fra en KrigsZone til en Tidslomme af skoleglæde, lærerfrihed og vældigt varieret undervisning. Akkurat som vi kendte skoledagene tilbage til første barns skolegang.

Hvis I synes at jeg er utaknemmelig, forstår jeg det godt. Undskyld.