Folkeskoleforældre
Blog
KL’s fornemmelser for folkeskolen
Som forældre og vælgere ser vi undrende til: Kære KL, hvad vil I egentlig med folkeskolen?
For knapt et halvt år siden stod repræsentanter fra bl.a. KL/Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen, BUPL og Danske Skoleelever frem med meget alvorlige miner i et videoklip. Folkeskolen skal have ro, sagde de. Den alvorlige stemning osede ud på seeren, så man næsten blev helt medbekymret. Hvorfor så bekymret? Fordi undervisningsministeren havde bebudet et forsøg på 50 skoler (af over 1300!) om muligheden for en kortere skoledag. Dette kunne de ikke sidde overhørig! Det var en trussel! En så stor trussel, så de måtte handle. Så det gjorde de. Med videoklip, avisartikler og pressemeddelelser. Båden rokkede – men, viste det sig, ikke på grund af forsøget, men det hastigt indkaldte samarbejde som manglede en central aktør, nemlig DLF. Langsomt faldt samarbejdet fra hinanden.
Men ekkoet har længe lydt sammen med udtalelser á la ”Giv folkeskolen ro” – ”Lad reformen virke” – ”Al begyndelse er svær” – ”Der går mindst 10 år inden reformens resultater viser sig” – ”Vi evaluerer løbende” fra politikere, embedsmænd og forskere.
Og hov, så pludselig! Ikke engang et halvt år efter!
Så skal folkeskolen ændres fundamentalt! Ifølge Anna Mee Allerslev fra KL.
Det siger KL-direktør Arne Eggert også. Formålet skal være mere tidssvarende?
Og Stefan Hermann bakker op og foreslår ligefrem, at der oprettes en formålskommission.
Er der sket noget fundamentalt indenfor de sidste fem måneder, som skulle begrunde et så væsentligt skifte?
Tror KL virkelig, at en ændring af formålet for folkeskolen vil løse socialpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske problemer? Anna Mee henviser eksempelvis til håndværksfagenes betydning. Men set herfra, som forælder og vælger, kan det kun undre. For man har jo politisk disruptet mulighederne for en kreativ, praksisorienteret undervisning. Eksempelvis har man slået sløjd og håndarbejde sammen til et nyt fag Håndværk og Design, og forringet lærernes mulighed for at tilrettelægge en undervisning som motiverer og udvikler eleverne. Med læringsmålstyret undervisning og læringsportaler er elever henvist til at sidde og klikke og tage ansvar for egen læring. Håndens og åndens arbejde nedgraderes til Youtube videoer. Samtidig mangler der tusindvis af lærepladser indenfor håndværksfagene. Vil en ændret formålsparagraf trylle dem frem?
Fra starten af 00’erne blev videnssamfundet hevet frem som Danmarks svar på den globale udfordring. Erhvervsuddannelser efterfølgende udsultet, fortælles der. Men hov, nu er håndværksfagene pludselig vigtige. Kan en ændring af formålsparagraffen løse det?
Hvis det ikke var så tragisk, kunne man trække på smilebåndet, når man får et billede af ”100 meter for folk der ikke ved, hvor de vil hen” videoklippet af Monty Python på nethinden, i forhold til KL’s ageren indenfor skoleområdet.
Som forældre og vælgere undrer vi os over, hvad KL vil – og hvem KL repræsenterer. De enkelte kommuner? Hvorfor en centralisering hos KL? Burde det ikke være decentralt, ude i de enkelte kommuner, så politikere og embedsmænd stod til ansvar overfor deres vælgere? Vi har jo allerede et folketing og en regering. Hvor er KL’s eksistensberettigelse henne?
Her til efteråret kan vi imødese et kommunalvalg. Er det lokale demokrati ude i kommunerne sat ud af kraft, når det handler om folkeskolen? Er det KL der dikterer, hvilken politik der skal føres ude i kommunerne? Dette er spørgsmål, mange forældre til folkeskolebørn gør sig i disse tider.
Især set i lyset af, at KL – set udefra – kan skifte mening om folkeskolen, afhængigt af hvilke strømninger og trends der tilfældigvis fylder i det politiske landskab. Det er ikke ro – men noget rod.
Kilder:
https://www.folkeskolen.dk/612326/kl-aabner-debat-er-skolens-formaalsparagraf-tidssvarende
https://www.youtube.com/watch?v=bYvbaqfq9mI
