Folkeskoleforældre
Blog
"Øv mor, jeg nåede slet ikke at lege i dag"
Sådan har min 6-årige Astas mødt mig hver dag de seneste par uger. Hun er som tusindvis af andre fem til seksårige startet i børnehaveklasse. Umiddelbart er hun glad nok for at være startet. Hun er afgjort klar til at kaste sig ud i talforståelse og i læsningens mysterier. Det hun tydeligvis ikke er klar til, er seks timer af det hver dag. Hver dag brokker hun sig over, at hun ikke har nået at lege. Tilsyneladende er hendes halvanden time i SFO, det eneste hun oplever som leg.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at børnehaveklasselederen sørger for en afvekslende skoledag, med en masse legende aktiviteter. Ligeledes er jeg ikke i tvivl om, at skolepædagogen gør sit bedste for at få UU-timerne, og lektiecafé'en til at være meningsfulde og rare. Asta efterspørger dog noget andet, hun ønsker tid til at lege de lege hun synes giver mening, sammen med de børn, som hun klikker med. Tid bliver taget fra hende, og det man kan stille spørgsmålstegn ved, er hvad hun får i stedet.
Hvad er det, som børn på seks år lærer i tidsrummet fra tolv til fjorten, som de ikke når at lære fra otte til tolv? Bliver de reelt dygtigere, eller stjæler vi blot af deres sparsomme barndom? I forvejen er danske børn, nogle af de mest institutionaliserede i verden, hvordan forsvarer vi at fastholde seksårige i en undervisningssituation seks timer dagligt?
Med stor overraskelse er jeg samtidig vidne til, at dem der burde tale min datters sag. Foreninger, som skolebestyrelsernes Skole&Forældre, pædagogernes BUPL og klubbernes Ungdomsringen, går ud og taler imod en forkortelse af min datters skoledag. De kommer med fortællinger om, at det går ud over de udsatte børn, og at normeringerne i SFO'en falder. Og så er det jeg tænker, var det ikke en ide, at vi forkortede skoledagen og lod fritidspædagogerne følger med over i fritiden igen.
Er det pædagogisk forsvarligt, at give seksårige en seks timers lang skoledag? Socialdemokratiets skoleordfører Annette Lind er på Folkeskolen.dk, meget bekymret over, om det nu er pædagogisk forsvarligt at forkorte børnenes skoledag, ved at konvertere den understøttende undervisning til tolærerordning. Hendes bekymring går på, om skolerne husker at tilføre SFO'en flere ressourcer, når nu børnene skal være der i flere timer, eller om normeringerne falder. Samme bekymring har hun åbenbart ikke, når det gælder normeringen i skolen, hvor der mange steder er én voksen til 50 børn.
Løsningen ligger ligefor: Drop ideen om den lange skoledag, og giv alle børn mulighed for mere tid til leg og fritidstilbud.
