Læs mere fra bloggen: Folkeskolens håndværk og design-rådgiver
Blog
Tanker - når ens skole måske skal lukke
Har jeg en fremtid som lærer i folkeskolen?
Jeg er faglig rådgiver for håndværk og design faget, men dette indlæg bliver (heller) ikke særlig håndværk og design agtigt.
For selv om jeg har nok at skrive om, centrerer enhver overskydende tanke sig om det faktum, at jeg ikke ved, om jeg fortsat skal arbejde med min elskede arbejdsplads fra det kommende skoleår. Et sted jeg har arbejdet de sidste 16 år. De første 4 år, da jeg tog læreruddannelsen på den skolebaserede læreruddannelse. Siden som helt almindelig lærer.
16 år, hvor jeg undervejs har færdiggjort en læreruddannelse, født to børn og taget en kandidat i pædagogik.
16 år, hvor jeg er kommet til mine ledere med idéer til det ene undervisningsprojekt efter det andet. Idéer de har taget imod, udfordret og ladet mig udføre i praksis. Fordi de stoler på mine kompetencer. De stoler på min ildsjæl.
16 år hvor jeg har udviklet mig til den lærer jeg er i dag. En ildsjæle - lærer der brænder for skolens praktiske fag. Udviklingen bærer mine ledere et stort ansvar for. Fordi de har stolet på mine kompetencer og mine idéer. Stolet på mine evner som underviser.
Hvad nu?
Hvad bringer de næste 16 år? Jeg ved det ikke. Jeg ved det virkelig ikke.
Dog tvivler jeg på, at folkeskolen er min fortsatte arbejdsplads, hvis vi skuer ud i fremtiden. Desværre.