Kære forældre, lærere og pædagoger

Kære forældre, lærer og pædagoger vis mod nu!

Da nærvær holdt op med at være moderne, blev børns vilkår i Danmark truede.

Tiden til ingenting, blev fjernet fordi man ikke mente at det havde nogen gunstig virkning.

Tiden hvor pædagogerne hang ud rundt om på legepladserne med kaffen, blev ilde set. Institutioner der ikke var på tur eller havde større heldagsprojekter, var ikke steder man ønskede at hylde.

Skoler med faglighed og almindelig lærer-elev-virksomhed, blev ligeledes udsat for pres. 

Dage med nærværende voksne, opfattedes som ubrugelige.

Personligt husker jeg dage med min kaffedrikkende, strikkende og storrygende farmor, som verdens bedste. Vi skulle ikke noget særligt, sommeren drev langsomt og stædigt afsted. Det var ture til isdamen, som var højdepunktet på en dag. Resten var lyde af verden, naboens knallert, avisbudet og turen til købmanden, for at hente æg. Det var vidunderligt. Solskin og regn, var markører på livet, man indrettede sig efter. Sommerferie efter sommerferie uden det store indhold, har fyldt mig med verdens bedste kraft; livskraft og nysgerrighed. Plads til at tænke både indad og udad. Kreativitet på højt plan. Altid til rådighed for spørgsmål, snakke, ristet brød med rabarbersyltetøj. Altid nærværende...det var min farmor. For hun skulle ikke andet.

I 80'ernes børneinstitutioner, var der en del flere voksne tilstede hele tiden. Man var ALDRIG alene med 17-40 børn, det mente INGEN pædagoger var ansvarligt. Der var masser af sommerdage, hvor man bare hang ud. Lod tiden gå, og børnene skulle ikke hele tiden indordne sig under aktiviteter. Man turde sinpelthen godt, have dage hvor dagens højdepunkt var at hente 50 is til uddeling. 

I skolen i 80'erne var der temadage, med plads til at lege, undersøge, bygge og læse. Der var en masse almindelige dage, hvor der var tid til at spille rundbold, første gang solen gav foråret et spark. Lærerne turde godt lade eleverne læse...selv. Helt uden aftaler og kontrakter. Der var tid til at tegne en flot forside til et biologiprojekt. Der kom kasser med Kinating, man havde en hel måned, og man måtte gerne røre ved det hele. Når temadagene sluttede, var der ikke it-tyranniske-terperier, for at se om der var det mindste tegn på læring. Oplevelserne med silkeorme, parasoller og små bitte pigesko, fyldte helt af sig selv. Målet med projekterne var at hylde den ægte nysgerrighed. 

Pludselig tog verden en drejning, og alt med ro og ordentlig nærværende omgang med børn, blev erstattet af telefonsælgermetoder.

Kære forældre, det var også et ønske fra os! Vi troede at det ville blive endnu bedre... og hold fast! Vi troede at det var bedre med temaer i børnehaven, så vi kunne SE alt det sjove, vores børnehaver LAVET.... men vi tabte tiden.

Og nu hvor vi har fjernet tiden til ingenting, har vi fjernet os helt fra al medmenneskelig omgang med børn. Børn er tidens mestre! Giv dem det tilbage...NU! Det kan ikke vente eet sekund længere....