
Folkeskolens håndværk og design-rådgiver
Blog
Broderede kort. Ekstraopgave i håndværk og design. Søger flere gode små opgaver.
I det kommende år vil jeg gerne have en solid bunke gode ekstraopgaver til eleverne. Mange kolleger er i samme situation, og derfor efterlyser jeg gode idéer, med billeder, fra kolleger. Vil du dele?
Som Niels Lyngbo skrev i indlægget her, er en af hans yndlingsmaskiner i håndværk og designlokalet decupørsaven. Det er også en af mine. Men med en klasse på mange elever, kan der let opstå kø ved maskinen. Alternativt bruger vi løvsav, eller finder andet at lave på produktet, imens vi venter. Men nogle gange vil det dog være rart, med noget andet at lave i ventetiden.
Jeg har derfor en idé om, at lave et hæfte af fede mindre ekstraopgaver, som eleverne kan vælge mellem til næste års undervisning. Opgaverne her kan eleverne hele tiden vende tilbage til. Både i perioder med venten og til når elever er færdige med den bundne opgave. Hvor eleven i príncippet også befinder sig i venteposition..
Vil du dele med mig og andre kolleger?
Men til det søger jeg din fede ekstraopgave. Den opgave du bare ved virker. Vil du dele den med mig? Med andre kolleger? For hvis ja, vil jeg lave et dokument med de ekstraopgaver jeg får ind, og vedhæfte den i et indlæg her.
Du kan sende det til mig på katrine.dalindiduch@gmail.com. Vedhæft meget gerne billeder.
Jeg håber du vil være med til at dele!
Broderet kort
Denne opgave er simpel, men kan differentieres efter ønske. Og vigtigst; eleverne kan selv gå i gang med den.
Der skal klippes 2 stykker ens pap efter ønske.
På det ene tegnes omridset af dét der ønskes broderet. Lineal kan bruges som hjælp. Det andet stykke pap lægges til side imens. Med den spidse nål laves nu huller langs omridset og blyantsstregen viskes ud.
Med nål og valgte tråd broderes nu på tværs, på langs eller hvad eleven lyster, af omridsets huller. Der hæftes ende, og det andet stykke pap limes på som bagside.
Materialer.
Pap
Garn
Værktøj.
Nål med spids og stort øje
Lineal
Blyant