
Folkeskolens håndværk og design-rådgiver
Blog

Efterlyses: Forsøg med inddragelse af praktiske fag i alle boglige fag.
Nu hvor forsøget med teknologiforståelse i folkeskolen er i sin afsluttende fase, synes jeg et nyt forsøg med mere praktisk dannelse i skolen er på sin plads.
FOTO: canva.com
Forsøget med teknologiforståelse i folkeskolen er ved at være afsluttet. Og som det ser ud nu, bliver det ikke en del af skemaet til næste skoleår. Det skriver min kollega på folkeskolen.dk her.
Jeg har en idé
Når nu det højest sandsynligt ikke bliver til noget, at inddrage teknologiforståelsen på landets skoler til næste skoleår, vil jeg foreslå, at man laver et nyt forsøg med en række udvalgte skoler i alle fag på alle klassetrin:
Skab bedre trivsel og læring blandt eleverne i alle fag, ved hjælp af praktiske elementer i en flerfaglig undervisning i alle klasser i alle fag.
Det kan gøres ret enkelt. Og jeg er helt sikker på, at det vil kunne bidrage massivt til bedre trivsel og mere og bedre læring hos eleverne. Både af den boglige og den praktiske slags.
Hvorfor det vil være godt med dette forsøg, kan du læse mere om her. Og så er der den sidegevinst ved sådan undervisning, at eleverne lærer at de er gode til mange flere ting, end til at lære at sidde stille ved et bord med en bog eller iPad, ved en tavle eller et smartboard. Ved flerfaglige forløb mellem praktiske og boglige fag, lærer eleverne at benytte både hænder og hoved, hvilket helt klart er en gevnist for både dem selv i situationen, men i særdelelshed også i deres liv senere, når de skal vælge hvad de vil efter folkeskolen.
Det er ren win win.