Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Blog

"Fuck" og "Pis". Kender du Broderisten?

Med motiver som en tallerkenfuld pølsemix og ordet "Fuck" står Broderisten på min liste over elementer, jeg skal huske at have med i mine undervisning.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

FOTO: Anna Marín Schram

Kender du Broderisten?

Hvis ikke, så synes jeg bestemt du skulle besøge hendes facebook, instagram eller youtubekanal.

Hun er skøn. Virkelig. Politisk ukorrekt, sjov, ligetil og ærlig. Og så har hun, vigtigst af alt, virkelig styr på sit broderi. For det er det hun gør, broderer. Ikke med de klassiske motiver, som blomsterranker og nisser, men sjove og provokerende motiver. Og også gerne bandeord. Der er ikke så mange dikkedarer når hun broderer. Det er bare at gøre det.

Noget som enhver folkeskoleelev vil synes er helt igennem fantastisk.

FOTO: Broderisten

Broderisten går også under navnet Trine Runge Jessen. Hun er uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding og hun synes helt bestemt, at langt flere skal finde glæde ved at brodere og derigennem opleve den ro det giver, at sidde der med nål, tråd og stof. Det giver jeg hende fuldstændig ret i.

Derfor vil jeg i den grad inddrage Broderisten, næste gang jeg skal undervise eleverne i broderi. Nå ja, og så også fordi hun nemlig er politisk ukorekt, sjov, ligetil og ærlig, når hun taler om sine broderier.

Du kan høre hende fortælle om dem og se nogle af hendes broderier i udsendelserne herunder:

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/fuck-satans-og-pis-trine-broderer-bandeord-poelsemix-og-meget-andet

https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/13-02-2021/1930/loerdag-den-13-februar-2021-1930?clip=272ca336-b4fc-4c13-9217-c69b50904cd7

På hendes youtubekanal (søg på 'Broderist' på youtube) er der små broderi-tutorials som også kan benyttes i undervisningen.

Jeg påtænker at bruge alle elementerne i introduktionen af min undervisning.