Folkeskolens håndværk og design-rådgiver
Blog
Håndværk og design i indskolingen. Inspiration til forløb.
Byggeriets Kvinderåd er kommet med en række anbefalinger til, hvordan vi kan få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. En af anbefalingerne er, at håndværk og design skal på skemaet allerede i 0.klasse. I indlægget her, er der samlet en række forløb, der netop tilgodeser det praktiske fag i indskolingen. Det er flerfaglige forløb med bl.a natur og teknologi.
Tirsdag d. 8. januar kom Byggeriets Kvinderåd med en række anbefalinger til, hvordan vi kan inspirere flere kvinder til at vælge et håndværksfag. -hvordan vi generelt får flere, til at vælge en erhvervsuddannelse. Et af forslagene er bl.a, at eleverne i folkeskolen skal undervises i håndværk og design i hele skolen. Fra 0. - 9. klasse. I Dansk Byggeri’s pressemeddelelse, omtalt i folkeskolen.dk her, kan vi læse om et projekt, hvor netop de yngste elever undervises i håndværk og design.
Jeg er den ansvarlige bag projektet, der kobler natur og teknologi sammen med håndværk og design. I indlægget her argumenterer jeg for tiltaget, og har beskrevet og linket til en række undervisningsforløb, der kan inspirere til flerfaglige praktiske forløb i indskolingen. Undervisningsforløbene er alle fra folkeskolen.dk, og har forskellige forfattere.
Tanken bag
Lad mig starte med at sige, at baggrunden for tiltaget ikke var, at få flere i gang med en erhvervsuddannelse. Det var helt klart for egen, og elevernes, vindings skyld. Men hvis det kan afføde, at flere vælger en erhvervsuddannelse, er jeg en meget meget glad lærer. Om jeg forestiller mig, at det kan skabe forøget lyst til at vælge den vej? Ja for pokker!
Men tanken bag projektet skyldes i stedet dette: når jeg overtager elever i håndværk og design i dag, oplever jeg ofte, at eleverne kan mindre, end da jeg i sin tid startede med at undervise i håndarbejde og sløjd. Jeg ser elever, der ikke kan binde knuder eller holde på en hammer. Elever der ikke har prøvet at være i et værksted før, eller ved hvor deres tøj kommer fra (ud over H&M) De har ikke prøvet at lave mad, eller været med til at vaske deres eget tøj. Jeg oplever med andre ord elever der ikke er praktisk dannede. Noget jeg egentlig håbede, at deres forældre havde lært eleverne. Det har foruroligende mange ikke.
I en 4. klasse skal jeg derfor starte på et lavere niveau, end tidligere. Det er i sig selv ok. Jeg tilpasser undervisningen efter eleverne. Men det efterlader mig også med lidt mindre tid, til mange af de mere krævende forløb, som jeg først kan udfordre eleverne med, når de har de basale færdigheder i orden.
For omkring 2 1/2 år siden, gik jeg til min leder og forelagde problematikken, og en evt. løsning på denne. Jeg forespurgte, om jeg måtte forsøge at indføre nogle praktiske elementer i min natur og teknologi-undervisning i 1. og 2. klasse. Ideologisk som han er, sagde han ja.
Forløbene blev løbende planlagt således, at de blev afsluttet med et praktisk element, hvor et materiale fra natur og teknologi-undervisningen blev brugt i håndværk og design.
Håndværk og design for de mindste
De følgende forløb har ikke meget håndværk over sig, men alligevel synes jeg de hører i kategorien, da omdrejningspunktet er den praktiske dannelse. Altså også viden og respekt for naturen og tingene omkring os. For mig handler faget håndværk og design nemlig ikke kun om at lære eleverne flere håndværk, og at kunne designe. Det handler i lige så grad om, at lære naturen, og dens mange materialer, at kende.
At lære dem at respektere naturen omkring os, at færdes i den. Og lære at de materialer vi er så afhængige af, både i faget håndværk og design, og i livet, er fantastisk og levende. Vi er afhængige af den, og bl.a derfor skal vi passe på den. Disse forløb tager udgangspunkt i naturen og i at praktisk danne vores elever. Og så tager de hensyn til at underviseren kan bruge tid på at vurere klassens praktisk niveau, så til at starte med, er der ikke de helt store armbevægelser.
Naturen omkring os:
Forløbet herunder handler om efterår. Det egner sig til 1. klasse, da det praktiske forløb er håndværket at tegne og klippe. Simple teknikker for nogen. Og meget besværlige teknikker for andre. Desuden er designfasen meget fantasiskabende. Ligeledes meget simpel øvelse for nogle elever, men i særdeleshed svære andre. For som jeg har erfaret, kan vi ikke tage for givet, at eleverne i 1. klasse kan klippe efter en opmålt streg. Ej heller, at de kan måle og tegne stregen. Forløbet efter, er fantasifulde bladdyr.
Hyldetræet:
“Ej, kan de dér blive til saft” kommenterede en elev om de smukt og sært duftende hyldeblomster. Eleven havde kun smagt saft fra en plastikflaske i supermarkedet. Forløbet her tager afsæt i at lære træerne på legepladsen at kende:
Jeg har senere lavet slanger af hyldetræet med selv samme klasse. Der blev grenene klippet i rette stykker, afbarket med en snittekniv og udhulet. Det er ikke blevet til et blogindlæg, men HD lærer Niels Lyngbo har lavet noget lignende med sin. 1. klasse i natur og teknologi:
Lektor Theresa Schilhab beskriver her, hvor vigtig netop naturen er for vores elever. Også for deres, og vores, mentale sundhed.
Håndværk; stof og garn.
De næste forløb er meget detaljeret. Med plan og mål fra både natur og teknologi og håndværk og design.
Patchwork inspireret forløb:
Natur og teknik delen i dette forløb, er omkring patte-, kæle- og husdyr. Den praktiske del, handler om at kunne navngive og benytte forskellige sakse. I det rette materiale, vel og mærke.
Stoftryk:
Forløbet her er, igen om træernes blade, hvor den undersøgende natur og teknologi undervisning inspirere til stoftryk på viskestykker eller duge.
Kyllinge style pompoms i forbindelse med påske:
Håndværk; Træ (og garn) og ler.
Som skrevet, er en af de største udfordringer ved at starte med håndværk og design i 4. klasse er, at mange elever ikke kan binde knuder, eller ved, hvordan man skal holde rigtigt på et søm og en hammer, eller en sav. Forløbene her giver eleverne et indblik i det.
Stringart:
I natur og teknik er målet at lære om den nære geografi. I håndværk og design: at binde en knude, slå søm i og at opholde i håndværk og design lokalet.
Stentøj på udsavet træplade:
Læren om fisk i natur og teknologi, stentøj i billedkunst og træ i håndværk og design
Stentøj og træ er begge materialer, som jeg synes er vigtige i den praktiske undervisning.
Forløb om kornsorter i natur og teknologi og jord til bord med savet og flækket brænde.
“For det primære mål med undervisningen var, at eleverne skulle lære at se sammenhængen fra jord til bord, ved at bruge egne hænder i produktionen af mad.
Det helt utilsigtede sekundære mål blev, at eleverne lærte at bruge fukssvans og økse. Og at eleverne erfarede hvad det vil sige, at skabe varme med egne hænder.
Flække brænde og bage brød over bål
Kreativitet
I forløbene herover er fagene natur og teknologi og håndværk og design i centrum. Jeg har slet ikke nævnt begrebet “kreativitet”. Fordi det ikke i sig selv var målet, at eleverne var kreative. Men selvom det ikke er målet, vil kreativiteten altid være i spil, når eleverne bruger deres hænder.
Kirsten Trøllund Boye skriver om børnenes kreativitet, og giver flere eksempler på at få gang i de små kreative hoveder:
En afsluttende bemærkning
Nogle har spurgt mig, hvordan jeg finder tiden til det. Med argumentet om, at det må tage ekstra lang tid, at forberede de forløb. Det tager lidt længere tid, ja. Men ikke meget. Og kun i starten. Og så handler det også om, ikke at overtænke det. Ikke at mene, at alle forløb skal ende i håndværk og design lokalet. At der også skal være plads til "helt normal" undervisning.
Jeg er drevet af lyst. Nogle vil kalde mig en ildsjæl.
Jeg er drevet af elevernes glæde og stolthed, ved at opdage hvor fantastisk det er at skabe. Med hænder og hoved.
Og så er jeg drevet af en ideologisk ledelse, der forstår. Der roser og følger med på sidelinjen. Der opmuntrer og giver krammere.
Uden dem ville jeg ikke være blevet ved.
