
Folkeskolens håndværk og design-rådgiver
Blog

Mosaik: håndværk skaber relation og erindring
Nogle gange er det det mindste der giver mest effekt.
FOTO: Privat.
Mosaikken er skabt af elever i 4. klasse der lærte mere, end blot at save med en fukssvans.
Læring: håndværk, relation og erindring
I dette forløb arbejdede eleverne sammen i et fællesskab to og to i deres individuelle bearbejdning af træet fra optegning, fastspænding, savning og slibning. De glatte og bløde stykker træ blev afslutningsvis, af alle eleverne i fællesskab, brugt til at skabe en mosaik, som læreren limede på en bagplade.
På denne måde oplever eleverne ikke kun glæden ved processen at bearbejde træet, men også at der skabes relationer på tværs mellem eleverne, da materialiteten netop kan være relationsdannende.
Hvis den færdige mosaik hænges op et sted, hvor eleverne dagligt støder på deres fælles værk, vil det skabe erindringer om netop disse relationer, da materialiteten tilmed også er erindringsdannende.
Med andre ord, kan et såre enkelt forløb, hvor eleverne lære at bearbejde træet, indeholde så meget mere læring, end "blot" håndværket. I stedet indeholder det hele tre ting, som reklamen for kinderæg så fint fortalte os engang.
Mål kan være at:
Måle op
Spænde emnet rigtigt fast i høvlebænken
Benytte saven korrekt
Benytte forskellige korn sandpapir
Samarbejde
Relationsdannelse
Materialer og værktøj:
Massivt træ i forskelle træsorter og størrelser
Fukssavnse
Sandpapir i forskellige korn
En plade der kan fungere som baggrund
Trælim (eller lim som kun underviseren må bruge)