Folkeskolens håndværk og design-rådgiver
Blog
Inspirationshæfte til håndværk og design i indskolingen - opdateret version
Gratis hæfte med inspiration til håndværk og designundervisningen i de mindste klasser
Det er ikke det samme, at undervise i håndværk og design i 3. og i 5. klasse. Det er vi mange der efterhånden har fundet ud af. Det åbenlyse er den store fysiske forskel på eleverne, som det er vigtigt at tage højde for, når man planlægger og udfører undervisningen.
I inspirationshæftet herunder, har jeg samlet en række håndværk og design forløb, som jeg har planlagt og gennemført med elever i 1., 2. og 3. klasse. Ved hvert forløb er det kort beskrevet hvad eleverne kommer til at lære. Der er også en materiale og værktøjsliste. Der er ikke en "sådan gør du" til forløbene, da hæftet er et inspirationshæfte. Hvis du er i tvivl om hvordan man fingerstrikker eller arbejder med ler, så vil jeg anbefale at lave en søgning på det, eller at spørge en kollega. Man er også altid velkommen til at kontakte mig.
Fælles for alle forløb er, at de er meget simple. Der er fokus på få materialer og lidt værktøj. For i min optik, er det dét det handler om i 3.klasse: at præsentere eleverne for de materialer og det værktøj, de kommer til at bruge i de kommende år håndværk og design.
Gode råd.
I hæftet har jeg skrevet nogle gode råd til hvordan undervisningen af de mindste i de praktiske fag, kan lykkes:
- 1. Undervisningen skal være meget simpel med få mål. Både for elevernes og din egen skyld.
- Sæt (helst) kun fokus på ét værktøj.
- Gør gerne undervisningen flerfaglig. Så giver det mest mening for eleverne.
- Inviter gerne bedsteforældre med som støttelærere. De og eleverne elsker det. Og vi elsker ekstra hænder.
- Hav alle materialer og værktøj fremme, inden undervisningen starter.
- Start den praktiske undervisning i et kendt lokale. I klassen eller i billedkunst. Der er eleverne trygge og flagrer ikke rundt. (Først efter et halvt år, havde jeg 3.kl. med i H&D lokalet.)
- Lad være med at tale for længe i introduktionen. De vil virkelig gerne i gang med det praktiske!
- Vær' tålmodig.
Aller sidst i hæftet er mine kontakt oplysninger, hvis der skulle være spørgsmål.
https://www.folkeskolen.dk/files/2022/06/28/Inspirationsh%C3%A6fteHDindskolingen.pdf